Eritrea-rapport eksporteres, Kongeriget kræver og debatten debatteres

Dagens overblik: Norsk regering ser store perspektiver i kritiseret Eritrea-rapport, regeringen gør krav på et stykke af Arktis 20 gange Danmarks størrelse, tonen i udlændingedebatten diskuteres på ny, og så begynder forhandlingerne om de offentlige overenskomster formelt i dag.

Foto: David Leth Williams. Den norske regering - ledet af Høyre-formand Erna Solberg (tv) - læser med stor interesse Eritrea-rapporten forfattet af Udlændingestyrelsen, men kritiseret af flere fremtrædende eksperter. En rapport, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har forholdt sig til en gang, hvor hun ikke så »nogen anledning til at kritisere den rapport«. Her ses de to statsministre samlet 23. maj 2014 i anledning af 200-året for den norske grundlov.
Læs mere
Fold sammen

God-mandag-morgen.

Lad os gå direkte til sagen og til et overblik over dagens nyheder i dansk politik.

International rækkevidde
Det kan godt være, at Udlændingestyrelsen har slået kontra på, hvad den omstridte rapport om Eritrea kan bruges til, og alligevel vil give asyl til folk på flugt fra militærtjeneste i landet. Men rapporten ekkoer i andre lande trods højlydt kritik af dens konklusioner.

»Konklusionen om, at der er forbedringer at spore i landet, og at desertører og illegalt udrejste eritreere ikke behøver at frygte forfølgelse, har store perspektiver,« siger Jøran Kallmyr, statssekretær fra Fremskrittspartiet i Norges justitsministerium, til Berlingske. Herfra vil man nu sende sin egen fact finding-mission mod Eritrea.

Ogå israelere følger med i virakken om den danske rapport.

»Enhver ændring med muligheder for stramninger vil blive grebet med kyshånd af Israel. Derfor følger vi sagen om den danske rapport tæt,« siger Adi Drori-Avraham, der arbejder med eritreanske flygtninge hos Amnesty International.

Opsamling: Læs 10 kritikpunkter af og skudhuller i Eritrea-rapporten. Før musen hen over dokumentet - eller fingeren hvis du læser med fra telefon eller tablet.

Anbefalet læsning
Interview med en af de sygemeldte embedsmænd bragt søndag i Berlingske: »Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge«

Kongeriget har vokseværk
Danmark har i dag gjort formelt krav på den geografiske Nordpol og et 895.541 km2 stort stykke af Arktis. Et område, som også Rusland, USA, Canada og Norge har interesse i. En på alle måder fascinerede historie om old school geopolitik.

Submissionsområdet er det område, som Danmark har gjort krav på. En stat har ret og adgang til, hvad der ligger 200 sømil fra ens kyst. Fold sammen
Læs mere

Læs mere hos Politiken, Berlingske eller Udenrigsministeriet.

Debatten om debatten
51 pct. af vælgerne er enige eller overvejende enige i, at debatten om flygtninge er blevet for hård, viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske, efter udlændingediskussionen har stået øverst på den politiske dagsorden siden sommer.

En lignende respons viser sig i Politiken i dag, der bringer en måling foretaget af YouGov for Ugebrevet Mandag Morgen. Her er 1.008 danskere blevet forholdt udsagnet: »Jeg skammer mig nogle gange over den danske udlændingedebat«. Det er 44 pct. helt eller delvist enige i, mens 30 pct. er uenige.

Det får dog næppe partier til at sætte den hårde linje i blød. En stram udlændingepolitik kan afgøre folketingsvalg, og som det også fremgår af målingen fra Mandag Morgen, så kan 54 pct. af vælgerne bedst identificere sig med et udsagn om, at det generelt er skidt for Danmarks velstand at være åben for indvandring. Et mindretal på 46 pct. hælder til, at det er godt.

Dagens kulturelle indspark
Socialdemokraterne vil oprette Kulturens Analyseinstitut.

»Vi har slet ikke den viden om basale årsagssammenhænge og relationer i kulturen, som er nødvendig for at kunne føre en oplyst kulturpolitik,« lyder det i en kronik i Politiken forfattet af kulturordfører Troels Ravn (S) og Jens Nielsen, konsulent og ekstern lektor:

»Vi har brug for forskning i, hvorvidt nedlæggelse af biblioteker og reduktion af de æstetiske fag i skoler og gymnasier indvirker på vores menneskesyn, kreativitet og dannelse.«

Det sker i dag
Overenskomstforhandlingerne mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere - KL, Danske Regioner og staten - begynder officielt, når parterne udveksler krav.

I en kronik i Jyllands-Posten oplister KL's topfolk, Martin Damm (V) og Michael Ziegler (K), deres tre hovedønsker:

1) Færre overenskomster skal dække flere ansatte
2) Mere ensartede arbejdstidsregler - især på de kommunale døgninstitutioner, hvor der ifølge kronikken gælder forskellige regler for f.eks. socialpædagoger, SOSU'ere og sygeplejersker.
3) Nyt system for samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter, så arbejdsgiverne kan forhandle lokalt. I dag har fagforeninger ofte en medarbejder fra centralt hold med i samarbejdsudvalg.

På den anden side af bordet taler lønmodtagerne allerede nu om, at arbejdsgiverne er langt mindre »krigeriske«, end da kampen om lærernes arbejdstidsregler begyndte på samme tid sidste år.

»Det kan man jo godt formode skyldes, at regeringen snart skal på valg, og det giver mig et håb om, at vi kan indgå i reelle forhandlinger denne gang,« siger Anders Bondo Christensen, der repræsenterer ca. 800.000 ansatte i kommuner og regioner, til Berlingske Business.

Netop overenskomstforhandlingerne har været en central ingrediens i de christiansborgske spekulationer og kaffegrumse-snakke om, hvornår statsministeren monstro udskriver valg. Læs f.eks. Ask Rostrups analyse om mulige og kropumulige valgdatoer på DR.dk.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster ventes ifølge køreplanen at være færdige i februar.