En svensk asylmur, fem splittede ja-partier og et ivrigt, men samspilsramt trekløver

Dagens overblik: Hidtil har regeringen afvist tanker om dansk grænsekontrol, når DF har krævet det. Men nu kan DF få sit ønske opfyldt - fordi en svensk asylmur kan føre til flere asylansøgere i Danmark. Og så skal vi forbi splid mellem ja-partierne, splid mellem den nye magtakse i #dkpol og S-angrebsannoncer mod DF.

Folkeafstemning om retsforbeholdet 2015. Partilederrunde i Fællessalen på Christiansborg. Kristian Thulesen Dahl formand for Dansk Folkeparti, Mette Frederiksen (soc) og Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til denne onsdags politiske morgenpost.

Vi starter i dag på forsiden af Jyllands-Posten, hvor flere forskere forudser, at en svensk asylmur kan presse Danmark og føre til, at flere søger asyl i Danmark i stedet for på den anden side af Øresund.

Det sker, fordi en stor del af de asylansøgere, der vil blive afskåret fra at tage offentlig transport til Sverige, hvis de svenske planer om at indføre transportøransvar føres ud i livet, i stedet vil søge om asyl herhjemme.

Transportøransvaret betyder, at trafikselskaberne kan få klækkelige bøder, hvis de bringer mennesker uden orden i papirerne videre til et nyt land. Det vil koste 10.400 ekstra timers transport for togrejsende over Øresund, skriver Berlingske i dag.

Norge har allerede indført transportøransvaret, Sverige er lige på trapperne og herhjemme førstebehandlede politikerne regeringens forslag om det samme i går aftes. Det hastebehandles igennem Folketinget i de kommende dage. Transportøransvaret kan dog kun indføres herhjemme samtidig med midlertidig grænsekontrol.

Noget, regeringen hidtil har afvist. Men udviklingen i Sverige kan medføre, at regeringen i fremtiden ser anderledes på det. Det sagde Støjberg ifølge Berlingske i går i folketingssalen.

»Hvis konsekvensen er en prop i Sverige, har vi nu et modsvar. Med de samme værktøjer som Sverige skal vi sikre, at der ikke sker en stor ophobning af asylsøgere og migranter i Danmark,« lyder det fra udlændingeminister Inger Støjberg i Jyllands-Posten.

Dagens tal: 80. Og 30.000. Og 80.000

Og vi bliver lidt ved asyl- og flygtningepolitikken.

For samme Støjberg bekendtgjorde i mandags, at »vi får de strammeste regler i forhold til landene omkring os«, når de asylstramninger, som regeringen efter forhandlingssammenbruddet i Finansministeriet besluttede at fremsætte som lovforslag, er blevet vedtaget. Men det er måske ikke helt rigtigt.

Over for Politiken afviser Støjbergs ministerium at føre bevis for påstanden, og samtidig er både Sverige, Norge og Finland ved at stramme markant.

I Finland fremlagde regeringen i går et nyt flygtninge- og asyludspil på 80 punkter. 80. Udspillet er designet til at begrænse antallet af asylansøgere i landet, hvor 30.000 hidtil har søgt asyl.

I Norge indgik et bredt flertal 19. november en aftale, der ved hjælp af midlertidige opholdstilladelser og begrænsning af retten til familiesammenføring skal forbedre muligheden for at sende asylansøgere retur. Stramninger som også svenskerne har igangsat som led i en midlertidig plan, der er iværksat på grund af det pres, som 80.000 asylansøgere på bare to måneder har sat landet under. Det skriver Politiken på side fem i dagens avis.

Ja-partierne er EU-splittede

I torsdags fik de en syngende lussing af danskerne og nej-siden.

Og nu har oprydningsarbejdet oven på folkeafstemningen om det danske retsforbehold drevet en kile ind mellem Folketingets fem ja-partier. De er nemlig uenige om, hvad der nu skal ske. De er uenige om EU-strategien, skriver Berlingske.

R og K vil sende Løkke til Bruxelles med et mandat til at forhandle en såkaldt Europol Plus-aftale på plads. Det betyder en parallelaftale om Europol + et ja til flere af de 22 retsakter, som danskerne stemte nej til. Nej, siger SF og S. Fokus er på Europol og Europol alene, siger de ifølge Berlingske.

Løkke, der på fredag skal mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk, holder døren på klem for begge muligheder. Det hele afhænger af, hvad vi har bedst mulighed for at komme igennem med, siger han.

Til gengæld afviser Løkke i dagens Jyllands-Posten fuldstændig, at vi igen skal sætte et kryds på en stemmeseddel om Europol. Det kommer ikke til at ske - heller ikke selvom nej-siden i fælles erklæring fra september, forlangte en afgrænset folkeafstemning om en begrænset tilvalgsordning, hvis en parallelaftale om Europol skulle vise sig umulig at få.

»Vi er nødt til at være lidt seriøse omkring vores demokrati og vores samtale med befolkningen. Nu har vi holdt en folkeafstemning,« siger Løkke på side 4 i Jyllands-Posten. Den linje møder ros fra både LA og fra venstrefløjen.

Tre korte - ish

1) USA har bedt Danmark om mere hjælp til den militære kamp mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Det bekræftede udenrigsminister Kristian Jensen i går aftes. Det skete i sidste uge, og Danmark ser positivt på henvendelsen.

Dog har både S og DF svært ved at se for sig, at hjælpen bliver i form af troppebidrag - soldater på landjorden. Læs mere i Politiken her. Og i Berlingske her.

2) Den kommende stramning af retten til familiesammenføring gælder kun et mindretal af de flygtninge, som kommer til Danmark. Det bekræfter regeringen i dagens Politiken med udgangspunkt i mønstret for det seneste års asylsager.

Avisen skriver, at omkring 80 procent af flygtningene også i fremtiden forventes at kunne få familien til Danmark uden at vente de tre år, som et nyt lovforslag vil indføre som ventetid for en mindre gruppe af flygtninge.

DF trøster sig ved, at regeringens pakke, som både de borgerlige partier og S ventes at stemme for, indeholder andre stramninger, som rammer bredt. Hele historien her.

3) »Først og fremmest er han en ægte dansk hverdagshelt.« Ordene er Lars Løkke Rasmussens, og de er møntet på Dan Uzan, der mistede livet foran Københavns Synagoge under terrorangrebet i februar.

Dan Uzan blev i går posthumt kåret til »Årets Dansker« for som frivillig at have beskyttet de danske jøder under terrorangrebet.

»Vi har brug for mod og godhed, for vi er oppe imod fejhed og ondskab. Had kan ikke bekæmpes med had. Terror skal ikke mødes med splittelse, det skal mødes med sammenhold og mod, som Dan gjorde det,« sagde statsministeren, der talte ved arrangementet hos Berlingske Media. Læs mere her.

S skyder med skarpt i annoncekampagner

Socialdemokraterne har i går og i dag indrykket annoncer mod Dansk Folkeparti i flere af landets største aviser. Formål: at vise, at DF ikke har fået det igennem, som de ifølge S har lovet.

Og negative kampagner kan give mere opmærksomhed, lyder det fra en forsker i negativ kampagneførelse. Men partierne skal også passe på ikke at gå over stregen, siger han.

Se annoncen, fire andre S-angreb på politiske modstandere og hør S forklare, hvorfor de fokuserer på at angribe andre i stedet for at fortælle om deres egen politik på politiko.dk lige her.

Analyse: SOV-trekløveret er ivrigt, men også samspilsramt

Det afgørende politiske spil foregår i øjeblikket mellem en »ny stærk akse« i dansk politik, skriver Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen i dag.

Aksen er et trekløver og udgøres af S, DF og V. Og selvom de både er stærke og ivrige for at stramme eksempelvis udlændingepolitikken, så er de først og fremmest samspilsramt. Og forholdet præges af »stor gensidig mistillid«, skriver Thobo-Carlsen på avisens side to.

Forhandlingerne omkring det, der kunne være blevet en historisk aftale om en markant stramning af asylpolitikken, viser sprængfarligheden i trekløveret. Men det afslørede også mistillid og samarbejdsproblemer mellem V og DF, skriver Politikens politiske redaktør:

»Forløbet vise, at Venstre og Dansk Folkeparti har svært ved at læse hinanden og synes at mangle et fortroligt rum,« skriver han og drager paralleller til det for det meste gnidningsfrie VKO-samarbejde fra 00erne.

Læs mere i Politiken i dag. Analysen står på side to.

Det sker i dag

Kl. 11:45 ÅBENT SAMRÅD OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er i dag kaldt i samråd om kønsopdelt lønstatistik. Ministeren skal redegøre for årsagerne til, at regeringen ønsker at fjerne ligelønslovens regler om en kønsopdelt lønstatistik

Kl. 13:00 MØDE I SALEN MED SPØRGSMÅL TIL MINISTRENE
I dag er der møde i salen, hvor ministrene svarer på spørgsmål.

Kl. 14:00 ÅBENT SAMRÅD MED SKATTEMINISTEREN OM FONDE
I dag er der åbent samråd med skatteminister Karsten Lauritzen om det såkaldte L 71 - det vil sige afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde.

Kl. 14:30 ÅBENT SAMRÅD OM VÆKST- OG NABOTJEK
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er i dag kaldt i samråd om rapporten 'Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget'. Ministeren er blevet bedt om at konkludere på rapporten, som blev udarbejdet på foranledning af den forrige regering.

Politisk morgenpost skrives løbende. Senest opdateret kl. 8.30