Godmorgen og velkommen til denne ugens sidste omgang politisk morgenpost, da det daglige politiske overblik har udsigt til en forlænget weekend som følge af grundlovsdag fredag – i øvrigt årsdagen for det seneste folketingsvalg.
Der er dog rigeligt med historier at dykke ned i denne torsdag, så vi lægger straks fra land.
Vi begynder hos Politiken, der i dag på avisens forside beretter om, hvordan Statsministeriet tilsyneladende satte en stopper for at borgere, der har været i tæt kontakt med en coronasmittet, kan blive testet hos en praktiserende læge tæt på eget hjem. I stedet bliver test foretaget i et af landets 16 hvide testtelte.
Avisen skriver, at regeringen i slutningen af april gik i tæt dialog med praktiserende læger om, hvordan man kunne lave et setup til test, men ifølge en aktindsigt stoppede dialogen 5. maj, og da statsminister Mette Frederiksen (S) 12. maj præsenterede teststrategien, var de praktiserende læger ude af billedet.
Jonatan Schloss, direktør i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), undrer sig.
»Vi var langt med at få test af nære kontakter op at stå hos mindst én praktiserende læge i hver kommune, da vi blev kontaktet af Sundhedsministeriet med meldingen om, at det ikke længere er aktuelt. Vi fik at vide, at Statsministeriet ikke syntes, at det var en god idé, at nære kontakter skulle testes hos os. Vi fik ikke yderligere forklaringer, så det blev bare lukket ned,« siger han til avisen.
Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, betegner over for Politiken forløbet som »mærkeligt« og kræver en redegørelse fra regeringen.
Statsministeriet henviser til Sundhedsministeriet for et svar, og i en e-mail oplyser ministeriet, at »det var en regeringsbeslutning at oprette Testcenter Danmark«.
»De her mennesker har ikke nogen symptomer, men er særligt udsatte. Dem har vi et ønske om at holde væk fra vores praktiserende lægers venteværelse,« skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Hele historien og langt flere detaljer hos Politiken her.
Bemærkede du i øvrigt, at Politiken fik et skriftligt svar? Avisen på Rådhuspladsen skal ikke føle sig alene, for det er et gennemgående tema i dagens politiske overblik, vil du opdage ved endt læsning.
»Vi er fire små lande, som har sat os hen i det tøvende hjørne«
Vi skal videre til Berlingske, hvor grønne topchefer kritiserer Danmarks linje i EU.
Og hvorfor så det?
Jo, en fond på 5.600 milliarder kroner med stort fokus på grøn omstilling er lagt an til at blive en vigtig brik i genopretningen af den vingeskudte europæiske økonomi i kølvandet på coronakrisen.
Men Danmark og tre andre lande siger »nej tak« til den fremlagte model fra Europa-Kommissionen, hvor to tredjedele af pengene udbetales som et tilskud til de hårdest ramte lande, hvorefter regningen senere betales af alle EU-landene.
Sammen med Sverige, Østrig og Holland kræver den lille koalition med øgenavnet »sparebanden«, at der krone for krone skal være tale om lån, som modtagerne altså selv betaler tilbage.
Og den holdning møder altså kritik fra flere af landets tungeste topchefer inden for den grønne omstilling, skriver Berlingske.
Grundfos-topchef Mads Nipper mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) hurtigst muligt bør dreje om på hælen og melde Danmark ud af sparebanden.
»Vi er fire små lande, som har sat os hen i det tøvende hjørne. Hvis vi maler os op i det mest modstræberiske hjørne på at støtte hårdt ramte EU-lande i den grønne omstilling, er det på alle måder helt forkert og et uheldigt signal at sende,« siger han til avisen.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) holder dog fast i Danmarks position:
»De fornuftige fire, som vi jo er, siger, at regningen skal være fair for alle 27 lande. Der er ikke nogen, der har sagt, at de her lande skal betale pengene tilbage i overmorgen eller om to år. De skal betales en dag, når vi om forhåbentlig ikke alt for mange år får vores økonomier på fode igen,« siger han.
Hele den historie hos Berlingske her.
»Væsentlige betænkeligheder«
Vi fortsætter hos Berlingske med en historie, som er tikket ind torsdag morgen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) balancerer nemlig på kanten af Grundloven med et lovforslag som – uden grundig behandling i Folketinget – giver sundhedsmyndighederne en ny ret til uden dommerkendelse at spore danskere med hemmelige telefonnumre som et led i bekæmpelsen af covid-19.
Det fremgår ifølge Berlingske af et notat fra Folketingets egne jurister, der i aftes blev sendt til Folketinget.
Folketingets Lovsekretariat anfører direkte i en analyse, at der er »væsentlige betænkeligheder ved«, at det nye forslag hastes igennem Folketinget, så det ikke får de tre behandlinger af tingets medlemmer, som det kræves efter Grundlovens § 42, stykke 2 – men juristerne når dog frem til, at manøvren ikke er direkte grundlovsstridig.
Berlingske forsøger at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men inden det sker, kan du læse historien her.
Vi, de ramte
Og så skal vi et smut forbi Børsen.
Ordningen med lønkompensation og støtten til virksomheders faste omkostninger i de såkaldte coronahjælpepakker bør forlænges, så de løber ind i efteråret.
Sådan lyder appellen fra Dansk Industri (DI) i Børsen, mens de politiske forhandlinger om at udfase hjælpepakkerne i disse dage er i gang på Christiansborg.
»Selvom vi måske sundhedsmæssigt er ved at få hånd om krisen, er den økonomiske krise på ingen måde slut. Der er virksomheder, der er blevet ramt meget senere i forløbet end andre,« siger Kent Damsgaard, direktør i DI, til avisen.
Regeringen har lagt op til at forlænge ordningen med lønkompensation ind i august, men finansminister Nicolai Wammen (S) forklaret i en e-mail til avisen, at erhvervslivet ikke skal regne med lønkompensation længere end det.
»Regeringen vil udfase lønkompensationsordningen, nu hvor store dele af Danmark er åbnet op igen, og jeg er lige nu ved at drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan det klogest muligt kan ske. Men regeringens klare budskab er, at ordningen skal udløbe i august og ikke skal fortsætte ind i efteråret.«
Historien er at finde på side 16 og 17 i dagens trykte udgave af avisen.
Indbakken: »Regeringen har handlet resolut fra dag ét«
Vi bliver lidt ved hjælpepakker – og ved skriftlige svar.
I et længere interview med Jyllands-Posten kalder Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, det uansvarligt, hvis regeringen ikke vil være med til at poste milliarder ind i dansk økonomi, nu hvor hjælpepakkerne skal udfases.
»Vi står med to kriser. For det første sundhedskrisen. Og for det andet en alvorlig økonomisk krise. Men regeringen har slet ikke taget den økonomiske krise alvorligt nok,« siger Jakob Ellemann-Jensen til avisen og betegner det som katastrofalt, hvis regeringen i forbindelse med en udfasning af hjælpepakkerne ikke er villig til at give et alvorligt stød til økonomien.
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser i et e-mailsvar kritikken fra Venstres formand.
»Regeringen har handlet resolut fra dag ét. Først med hjælpepakkerne, som har spillet en nøglerolle for at holde hånden under tusindvis af job. Og efterfølgende med væsentlige initiativer, der bliver afgørende i genopretningen af dansk økonomi,« udtaler Wammen.
»Det var nok ikke min mest præcise formulering«
Tilbage hos Politiken har avisen set nærmere på et dansk coronatiltag, som gik verden rundt. Det handler endnu engang om hjælpepakker.
Financial Times, CNBC, Bloomberg og The Independent var således ifølge Politiken blandt de medier, som kunne berette om Folketingets beslutning om, at virksomheder, der betjener sig af skattely, ikke skal have adgang til milliarderne fra de hjælpepakker, som holder hånden under virksomheder og medarbejdere.
Skatteordfører Troels Ravn (S) sagde for eksempel til Politiken om den beslutning, som alle Folketingets partier sluttede op om på et natligt møde 18. april:
»Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen.«
I mellemtiden viser det sig, at beslutningen ikke kommer til at forhindre en eneste virksomhed i at få andel i milliarderne fra hjælpepakkerne, skriver avisen nu, efter at både Skatteministeriet og Justitsministeriet har fortolket skattelyklausulen.
»Det er rent fup,« siger Enhedslistens Rune Lund om regeringens fortolkning.
Politiken er derfor vendt tilbage til Troels Ravn og hørt til hans udtalelse. Nu siger han:
»Det har ikke været bevidst, vi har ikke forsøgt at føre nogen bag lyset. Det vigtige for os er, at virksomhederne ikke kan føre pengene fra hjælpepakken i skattely.«
Men det var ikke det, du sagde?, spørger avisen.
»Jeg medgiver, at udtalelsen kan forstås på andre måder. Det var nok ikke min mest præcise formulering.«
Mere hos Politiken her.
»Mærkbare konsekvenser«
Sørme om vi ikke også skal et smut forbi Information – og et e-mailsvar.
En ny analyse fra Danmarks Almene Boliger viser på baggrund af scenarier om arbejdsløshed fra Det Økonomiske Råd, at syv boligområder risikerer at ende som hårde ghettoer på grund af coronakrisen, skriver avisen.
Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter gennemsnitligt rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen
Solveig Råberg Tingey, der er cheføkonom i BL, siger til avisen, at det kan få »mærkbare konsekvenser for et alment boligområde, hvis det ender på listen over hårde ghettoer«.
»Så vil der være krav om afvikling af et stort antal familieboliger, og det kan betyde, at beboere skal fraflytte, og at der i værste fald skal nedrives lejligheder, selvom de er funktionsdygtige.«
I en e-mail til avisen skriver boligminister Kaare Dybvad (S) , at han »følger situationen meget nøje«.
»Heldigvis får coronakrisen ikke nogen konsekvenser for listerne over udsatte boligområder og ghettoområder, der offentliggøres i december 2020. Det er endnu ikke muligt at opgøre, hvilke konsekvenser coronakrisen får for opfyldelse af ghettokriterierne i 2021.«
Hele historien hos Information her.
Her er tre historier i kort form, du også skal have med
1: Regeringen vil ikke have, at turister overnatter i København. Men den kan ikke fremlægge beregninger, der sundhedsfagligt berettiger forbuddet, skriver Berlingske.
Beslutningen risikerer ifølge Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), at gøre den i forvejen lange arbejdsløshedskø i København endnu længere.
»Det giver ikke mening. Vi er endt med noget, der ikke er logisk og måske heller ikke er baseret på et korrekt sundhedsfagligt argument,« siger hun med henvisning til, at udenlandske turister godt må bo på hotel i Københavns nabokommuner og besøge byen om dagen.
Mere hos Berlingske her.
2: En god nyhed er landet hos de rundt regnet 50.000 unge, der bliver studenter i år, beretter flere medier.
For længe har coronakrisen kastet en skygge over elevernes afslutning, men med kun et par uger til studenterugen har regeringen og Folketingets partier nu besluttet at tillade studenterkørsel.
»Jeg har den ufatteligt glædelige nyhed til studenterne, at ja, de kan faktisk godt køre i vogn,« forklarer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.
Flere politikere har i øvrigt fejret nyheden ved at dele billeder af deres studenterhuer på sociale medier. Det har tidligere Venstre-minister Søren Pind ikke.
3: Oliejagten i Nordsøen bør droppes. Det er anbefalingen i en ny rapport fra Klimarådet, der er regeringens uafhængige klimarådgivere.
Her anbefales det, skriver Ritzau, at den ottende og fremtidige udbudsrunde af licenser til efterforskning og produktion af olie og gas i Nordsøen aflyses.
»Det væsentligste argument er, at et stop for ny efterforskning kan styrke troværdigheden omkring Danmarks ambitiøse klimapolitik,« fortæller Peter Møllgaard, der er formand for rådet.
Mere her.
Dagens kronik
I Berlingske skriver tidligere Venstre-minister Bertel Haarder:
»Aldrig har jeg oplevet noget lignende i Folketinget.«
»Jeg tænker ikke så meget på afstemningerne, hvor vi i Vandrehallen har ventet og ventet og gået rundt i en lang rundkreds i stedet for at debattere og lytte i folketingssalen (hvor der kun måtte være ti ad gangen). Vi måtte naturligvis tage vores egen medicin og underkaste os de regler, der gjaldt for andre.«
»Jeg tænker på de hidtil usete gigantiske bemyndigelser til ministrene, som kan vende op og ned på borgernes adfærd og næring uden at spørge Folketinget, og uden at borgerne får tid og mulighed for til at reagere. Og jeg tænker på spørgetiden, hvor ministre ikke ulejliger sig med at svare – eller giver de samme papegøjesvar – uanset om argumenterne er så tynde, at forslagene aldrig ville kunne skaffe flertal, hvis beslutningerne blev underkastet normal beslutningsgang.«
Hele indlægget her.
Dagens kronik II
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, skriver hos Jyllands-Posten:
»For at sige det, som det er: At indføre generelle klimaafgifter i dag svarer til at slå katten af tønden med bind for øjnene – i værste fald rammer man sidemanden i stedet for tønden. Og det er ingen jo tjent med.«
»Derfor opfordrer vi politikerne til at nedsætte en ekspertkommission, der skal komme med konkrete bud på klimaafgifter. Så kan vi få en oplyst debat, der fører til fornuftige beslutninger i 2022, og afgifter, der lever op til principperne, i 2025.«
Mere her.
Det sker i dag
Vestager besøger hospitaler i Danmark
Næstformand for Europa-Kommissionen Margrethe Vestager besøger en række hospitaler i Danmark for at diskutere kunstig intelligens. Blandt andet i forbindelse med sit EU-embede som formand for Kommissærgruppen om et Europa Klar til den Digitale Tidsalder. Margrethe Vestager planlægger at besøge Sygehus Lillebælt-hospitalerne i Kolding, Vejle og Middelfart.
10.15 Åbent samråd om privatinstitutioner og øget normering
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er i dag kaldt i samråd om privatinstitutioner og midlerne til øget normering. Ministeren skal blandt andet redegøre for sin holdning til privatinstitutioner, og hvorfor børn i privatinstitutioner ikke skal have del i midlerne til øget normering.
11.15 Åbent samråd om tvangsfordeling af børn
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er i dag kaldt i samråd om de nye initiativer om tvangsfordeling af børn og elever i dagtilbud og skole, som ministeren ønsker at gennemføre og om konsekvenserne af tvangsfordelingen.
13.30 Åbent samråd om Scandinavian Star
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er i dag kaldt i samråd om Søfartsstyrelsens handlinger i Scandinavian Star-sagen.
15.00 Åbent samråd om genåbning af grænsen mellem Danmark og Tyskland
Justitsminister Nick Hækkerup (S) er i dag kaldt i samråd om genåbning af grænsen mellem Danmark og Tyskland.
