En fælles melding får kommentator til at komme med klar vurdering: »Nyt politisk projekt på trapperne«

Dagens politiske overblik: De danske NATO-soldater i Letland mangler »mange forskellige ting«, eksperter og partier retter kritik mod en ordlyd på en stemmeseddel, SF skærper retorikken til regeringen, og så mener Søren Gade, der i seks år var øverste chef for det danske forsvar, at Forsvarets ringe tilstand skyldes nogle regnedrenge.

Arkivfoto: En fælles melding får kommentator til komme med klar vurdering: »Nyt politisk projekt på trapperne«. På billedet ses Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg under Folketingets åbning på Christiansborg.  Mads Claus Rasmussen

Velkommen til ugens sidste politiske morgenpost, men muligvis den første, der er forfattet, mens skribenten har været udstationeret til Baltikum.

For dagens skribent har de seneste dage været på soldatervisit i de baltiske lande med statsminister, Mette Frederiksen (S) og dennes følge; heriblandt de fire partiledere fra Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og SF.