En aftale i Europa, en sejltur under lup og »et ægte løftebrud«

Dagens overblik: V lovede flere penge til udenrigstjenesten, men nu skal den spare millioner; S-ordfører åbner for det alternative dagpenge-flertal; og så bliver DFs brug af EU-penge på deres sommertogt nu gransket.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl klar til at stævne ud fra Helsingør Havn Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013 Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Så er det fredag - og det betyder, at du her får ugens sidste politiske morgenpost serveret til at klæde dig på til dagen i dansk politik.

Vi begynder på Asiatisk Plads i København.

For til trods for, at Venstre før valget lovede en milliontilførsel til Danmarks udenrigstjeneste, har V-regeringen nu pålagt Udenrgisministeriet at spare ca. 200 mio. kroner over de næste fire år, så budgetterne i 2019 vil være barberet med 80 mio. kroner. Det skriver Politiken.

I juni henviste Venstres daværende udenrigsordfører Søren Pind til, at partiet med sit finanslovforslag sidste år ville styrke udenrigstjenesterne med 70 mio. kroner.

»En mindre udenrigstjeneste end i dag ikke kan tjene de interesser, som Danmark har. Det er også derfor, vi har lagt op til at tilføre midler,« udtalte Søren Pind dengang.

Ifølge Politiken, der er i besiddelse af beregninger fra Udenrigsministeriet, vil besparelserne føre til nedlæggelse af op imod 100 stillinger. I dag har Danmark 360 udsendte diplomater, mens det tal tilbage i 2001 var 589. Den tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard kalder det »et ægte løftebrud«, mens DFs udenrigsordfører Søren Espersen mener, at planerne er »foruroligende«.

»Jeg er ked af, at Venstre har skiftet holdning, og jeg kan ikke forstå, hvad der har fået dem til det,« siger han til Politiken her.

Dagpengene og pengene

105 folketingsmandater - og altså et tydeligt flertal, der ikke tæller V-regeringen - mener, at der skal flere penge i et nyt dagpengesystem. Og nu åbner Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen for at bruge det alternative flertal. Det er Berlingskes Nyhedsbureau, der har historien her.

Hans formand Mette Frederiksen sagde under åbningsdebatten i Folketinget, for første gang fuldstændig utvetydigt, at der er behov for flere penge til dagpengesystemet. Men hun gjorde det samtidig klart, at aftalen skal laves med regeringen.

Hendes ordfører er dog mindre kategorisk:

»Vi forhandler med regeringen, og det er regeringen, der har serveretten. Sådan er det altid. Men omvendt kan jeg også konstatere, at hvis Dansk Folkeparti holder, hvad de lover om, at der skal flere penge i systemet, så er der sådan set et flertal i Folketinget for det. Og så må vi jo se, hvad der sker ved forhandlingsbordet,« siger han til BNB.

Udgangspunktet i kommissoriet for dagpengekommissionens arbejde har været at foreslå ændringer inden for den nuværende økonomiske ramme, og regeringen har også holdt fast i, at der ikke skal tilføres flere midler. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har dog udtalt, at også han »godt kan tælle til 90«.

På mandag barsler dagpengekommissionen med sine længe ventede anbefalinger. En række oplysninger er allerede dryppet til medierne. Læs eksempelvis Berlingskes dækning her. Allerede dagen efter vil en række fagforbund samles til et topmøde, der skal bruges til at lægge fælles pres på politikerne for at sikre flere penge. Den historie hos Berlingskes Nyhedsbureau.

EU lander aftale med Tyrkiet

Videre til Bruxelles, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans europæiske kolleger har været i gang med topmøde ud til de tidlige morgentimer. Og der er resultater at fremvise, for EU og Tyrkiet er blevet enige om en aftale, der adresserer flygtninge- og migrationsproblematikken. Det skriver Berlingskes korrespondent her.

»Der er et positivt tilsagn fra alle regeringsledere, så jeg betragter det som en realitet, at der er en aftale,« siger Lars Løkke Rasmussen, der i nat tweetede om de positive fremskridt.

Tyrkernes krav har været at få tre mia. euro i økonomisk støtte, at få speedet op for processen om at give tyrkere visumfri rejser til EU-landene, og at der kan tages nye skridt i forhandlingerne om tyrkisk medlemsskab. Til gengæld skal Tyrkiet skærpe deres grænsekontrol, acceptere at tage asylansøgere retur, og de skal forbedre forholdene for de flere millioner af flygtninge, der befinder sig i landet.

Alle detaljer i aftalen er ikke faldet på plads, eksempelvis ikke den endelige afklaring om økonomisk støtte.

»Det er rigtigt, at der knytter sig en økonomi op til det her. Det er ikke endeligt fastlagt, men der er - hvis man kan udtrykke det på den måde - en betalingsvilje i rummet. Og det hænger sammen med, at det er i vores egen interesse, at Tyrkiet engagerer sig endnu mere, end Tyrkiet allerede har gjort,« lyder det fra statsministeren.

Lynhurtigt: 3 andre topmøde-konklusioner

1: Indtil videre er der kun blevet omfordelt 19 af de i alt aftale 160.000 asylansøgere, fordi man afventer, at de kommende registreringscentre komer op at køre i Italien og Grækenland.

2: Der er enighed om at styrke det fælles grænseagentur Frontex med både mandskab og udvidet mandat.

3: Den britiske premierminister David Cameron vil senest i november formulere sine reformkrav, så forhandlingerne med Storbritannien kan begynde.

DF-balladens dag 4

Vi bliver i EU-regi, men bevæger os til Dansk Folkeparti og sagen om brug af europæiske midler, som i tirsdags fik europaparlamentariker Rikke Karlsson til at forlade sit parti.

Flere medier beskriver i dag, hvordan et DF-sejltogt få måneder inden kommunalvalget i 2013 er kommet i fokus. Til at betale for turen blev der nemlig brugt penge fra det europæiske parti Meld og dets fond Feld - penge, der gives i støtte fra Europa-Parlamentet, og som reglerne siger ikke må benyttes til nationale afstemninger og valg (bortset fra valg til Europa-Parlamentet).

Sommertogtet havde parolen »Det sejler i EU - vi sejler for Danmark«, men var samtidig en del af kampagnen op til det danske kommunalvalg, skriver blandt andet Jyllands-Posten, der henviser til en udtalelse fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl, da DF-skibet lagde til i Horsens.

»Det er klart, at det ærgrer os lidt, at vi ikke kan få flere til at stemme på os lokalt. Så det gør vi et stort arbejde for at få ændret. Der er det her sommertogt en del af vores arbejde ift. det,« sagde han.

I DFs medlemsblad blev sommertogtet på træskonnerten omtalt på følgende måde: »Skibet er ladet med to store sager, nemlig efterårets valg til byråd og regioner og næste års valg til Europa-Parlamentet«, og BT har fundet den gamle pressemeddelelse om sommertogtet frem - og her bliver EU ikke nævnt med et ord.

Over for avisen vurderer professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering ved RUC, at DF kan have handlet i strid med reglerne: »Det er i mine øjne på kanten i forhold til EU-reglerne, at man på den måde har blandet lokal valgkamp ind i en EU-kampagne,« siger han til BT.

Over for Politiken oplyser Europaparlamentets pressechef Marjory Van den Broeke, at man i parlamentet er ved at undersøge, om DFs bådtur falder inden for rammerne af støtten. DFs Morten Messerschmidt afviser dog pure, at der skulle være noget at komme efter. Han understreger, at sommertogtet handlede om EU - »det kan ikke blive mere EU-agtigt,«, siger han til Politiken, og han understreger også, at alle aktiviteter er blevet forhåndsgodkendt af parlamentet.

Sagen har fyldt massivt i den indeværende uge. I sidste uge var Dansk Folkeparti også i vælten - men på en ganske anden måde, nemlig fordi partiet sidste tirsdag, samme dag som Folketingets åbning, kunne fejre 20 års fødselsdag. Politiko.dk har samlet en billedserie, hvor du gennem 40 nedslag får fortalt partiets historie:

Andre politiske nyheder:

1: Milliardindkøb sker uden anbefalet analyse
Til trods for, at det var en entydig anbefaling fra Rigsrevisionen tilbage i 2009 - og der dengang var politisk tilslutning - er der ikke blevet gennemført en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af indkøbet af nye kampfly for op til 30 mia. kroner. Det skriver Ingeniøren, der har bedt om aktindsigt.

»Til besvarelse af din anmodning kan jeg oplyse, at Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program ikke har udarbejdet egentlige samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger i relation til den forestående kampflyanskaffelse,« skriver Forsvarsministeriets kampflykontor til Ingeniøren.

2: Dyrt bidrag i kampen mod IS
Det er i dag et år siden, at den første danske mission i kampen mod Islamisk Stat fandt sted. Siden da har de danske F16-fly fløjet 547 missioner og kastet 503 bomber i Irak, skriver Ekstra Bladet på baggrund af en aktindsigt. Avisen kan desuden afsløre, at det danske bidrag pt. har kostet 416 mio. kroner, hvilket er en overskridelse af budgetterne på mindst 40 pct.

»Vi skal have undersøgt, om indsatsen er pengene værd, men jeg har min tvivl om det, og det er helt hul i hovedet, at man har sagt, at vi skal derned igen uanset hvad,« siger SFs forsvarsordfører Holger K. Nielsen til Ekstra Bladet.

3: Kortere politiuddannelse
Regeringen, der på onsdag tager hul på forhandlingerne om en ny flerårsaftale til politiet, lægger ifølge TV2 op til at forkorte politiuddannelsen. Fremover skal det tage to år i stedet for tre at blive politibetjent, så der kan frigives nogle ressourcer. Mere om det her.

Dagens kommentar

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener ikke, at EUs stats- og regeringschefer skal bebyrdes med akutte problemer, som deres fagministre i stedet burde tage sig af og finde løsninger på i tide - som eksempelvis flygtninge- og migrantkrisen. Det ville give plads til, at de vigtige, langsigtede perspektiver kunne fylde på EU-topmøderne, skriver han i Berlingske.

»Statslederne burde måske være optaget af, hvorfor EU-modstanden har så god vind i sejlene i så mange lande? De burde måske se på EUs placering i den globale økonomi, hvor EU får stadigt mindre vægt? De burde måske overveje EUs fremtid omgivet, som EU er, af potentielt meget fjendtlige magter i øst som i syd?« Hele kommentaren her.

Og så er det jo fredag - så I skal ikke snydes for noget i den lettere genre.

Hur kan det göras

Sverigesdemokraterna vil kopiere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs flygtningeannoncer - og for egne penge indlede en kampagne, rettet mod flygtninge i Tyrkiet, Jordan og Libanon. Det kom frem i går: Læs mere om det her.

Politiko.dk har forsøgt at række Sverigesdemokraternas formand Jimmie Åkesson en hjælpende hånd i arbejdet.

 

​Sandheden skal man høre fra børn ...

»Hvorfor er du så kedelig?« Det spørgsmål har to børnejournalister, som i efterårsferien har leget journalister på Berlingske og Kids' News stillet til både den tidligere erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og LAs Joachim B. Olsen. Læs mere her.

Og hvorfor? Jo, fordi børnene valgte at kaste sig over det, der var det mest kedelige, de kunne komme i tanke om, nemlig politik. Og de forsøgte så at få de to politikere til at tale lidt mindre kedeligt, og så børn kan forstå det.

Og mens Henrik Sass Larsen fik fortalt, at det, de andre partier står for, er »pænt meget hjernedødt«, kaldte Joachim B. Olsen det »nederen«, at vi betaler så meget i skat.

​Det sker i dag

I dag fortsætter topmødet i Bruxelles mellem EUs 28 stats- og regeringschefer. Flygninge- og migrantpresset på EUs grænser står øverst på dagsordenen.

Det skete denne dato

... 1793: Den franske dronning Marie-Antoinette mister hovedet til guillotinen i Paris, efter hun er fundet skyldig i forræderi.

... i 1964: Kina sprænger sin første atombombe.

... i 1978: Den polske kardinal Karol Wojtyla bliver valgt til pave under navnet Johannes Paul 2.

... i 1994: Med 57,1 pct. af stemmerne, siger Finalnd »ja« til at blive medlem af EU.