En afsløring i Ekstra Bladet fik Lars Løkke til at kontakte topfolk i sit gamle parti – men hans »antydninger« blev afvist

Dagens politiske overblik: Udsigten til et muligt parti med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen giver anledning til grublerier på Christiansborg. Et forslag til en taskforce er kommet i centrum for drøftelserne af en ny indsats over for de danske børn i syriske fangelejre. Og så truer Pernille Skipper med at »komme efter« beskæftigelsesministeren i spørgsmålet om sygeplejerskernes løn. Hele dit politiske overblik her.

Ifølge Dagbladet Børsen tog Lars Løkke Rasmussen affære, da Ekstra Bladet for nylig kunne bringe historien om en lækket lejekontrakt om hans lejlighed i Nyhavn. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til den anden af ugens tre politiske påskeposter.

Det er med at læse den hurtigt, og – hvis man da ikke er så heldig at holde ferie – at få færdiggjort dagens arbejdsopgaver i en ruf, for udenfor venter angiveligt en bragende flot forårsdag.