Godt nytår og hjertelig velkommen til årets første politiske morgenpost. Intet mindre.
Hvor har vi glædet os til at være tilbage og give dig det daglige politiske overblik.
Mon ikke mange er sprunget ind i et nyt år med håbet og troen på, at 2021 sådan helt overordnet vil blive bedre end 2020?
Alligevel er det, som om vi begynder op ad bakke og i buldermørke, og det skyldes ikke kun, at klokken for denne morgenpostskribent kun lige har passeret nat.
For senere i dag – ifølge TV 2 klokken 11.30 – har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nemlig allerede indkaldt coronafølgegruppen, der består af partiernes sundhedsordførere, til endnu et coronamøde, der ifølge TV 2s oplysninger skal handle om bekymringen for den særlige britiske virusmutation, og hvordan man bedst håndterer smitteopsporing samt vaccinestrategi i forhold til den.
I weekenden udgav Statens Serum Institut en rapport, hvor eksperterne konkluderer, at den meget smitsomme britiske virusmutation lige nu spreder sig i Danmark.
Og læser man i dagens udgave af Børsen, slår flere førende globale eksperter fast, at vi først skal forvente at få vores fulde frihed tilbage om et år, når covid-19-pandemiens akutte fase er slut, og vi alle er blevet vaccineret.
»Vi er først lige begyndt at forstå, hvad det vil sige at leve sammen med covid-19,« siger Richard Hatchett, som har været pandemirådgiver for hele to amerikanske præsidenter, George W. Bush og Barack Obama, og nu leder klodens koordinerede indsats for at sikre en så høj vaccineimmunisering af alle lande som muligt.
Men det skal ikke få lov at slå os ud på årets første mandag morgen, og vi iler videre til forsiden af Jyllands-Posten, der fortæller, at mere end hvert andet forsøg på at sende dømte kriminelle med rumænsk statsborgerskab til afsoning i hjemlandet mislykkes.
Det er ellers ikke, fordi intentionerne i årevis ikke har været stærke og kritikken af den manglende handling tilsvarende hård, men lige lidt har det hjulpet.
Allerede i 2017 kaldte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) situation »utålelig«.
Det var dengang, Højesteret havde sat en stopper for en hidtidig praksis med at sende personer, der skulle afsone mindst 4,5 måneders fængsel, til afsoning i Rumænien. Det skete med henvisning til, at fængselsforholdene i østlandet var så ringe, at det kunne krænke deres menneskerettigheder.
Siden har skiftende røde og blå regeringer forsøgt at ændre den knæsatte praksis, men altså uden stort held ifølge Jyllands-Posten.
På to et halvt år har Danmark 55 gange anmodet om at overføre en udlænding til Rumænien, så vedkommende kunne afsone dér frem for i Danmark. Kun 18 gange er det lykkedes, viser en opgørelse fra Justitsministeriet. I 26 tilfælde er sagerne opgivet, fordi den dømte blev løsladt fra det danske fængsel, inden overførslen var færdigbehandlet, og i seks sager har Rumænien afvist Danmarks ønske. Fem sager er i proces.
Selvom også Mette Frederiksen (S) & co. før folketingsvalget i 2019 bedyrede, at der skulle sættes ind over for rumænerne, har ikke meget ændret sig, hvilket fører til skarp kritik af den nuværende socialdemokratiske regering.
»Det er dybt beskæmmende,« siger Venstres formand for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen, mens Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kalder det »skandaløst« og nu vil stille forslag i Folketinget om at suspendere udbetaling af børnecheck til rumænske borgere, der arbejder i Danmark, indtil Rumænien tager imod de dømte kriminelle.
Du kan læse en del mere om den historie her, hvor du også kan høre, hvad justitsminister Nick Hækkerup (S) mener om sagen. Han er nemlig heller ikke heeelt tilfreds.
Løkke og kaos
Vi kommer heller ikke forbi en sag – eller skal vi sige et parti – der har fyldt virkelig meget i jule- og nytårsdagene, og altså også gør det i dagens aviser.
Det er nemlig, som om Venstre har insisteret på at tage dagsordenen i den seneste uges tid.
Da statsminister Mette Frederiksen mellem jul og nytår indkaldte til et nyt, alvorligt pressemøde om coronasituationen, besluttede Venstre at bede Inger Støjberg pakke både lagkage og sydfrugter og træde tilbage som partiets næstformand.
Og få timer efter at statsministeren traditionen tro havde holdt sin nytårstale første januar, lod hendes forgænger, Lars Løkke Rasmussen, vide, at han simpelthen meldte sig helt ud af Venstre.
Det affødte naturligt nok et hav af historier og analyser, og blandt andre Politikens politiske kommentator, Kristian Madsen, har søndag begået en meget læseværdig skildring af situationen for Venstre og ikke mindst partiets tidligere høvding, hvor Madsen sammenligner Lars Løkke Rasmussen med dansk politiks svar på Fru Marie Grubbe i I.P. Jacobsens hovedværk, hvor hovedpersonen gik »fra adelsdame til ruin og ulykke, fordi begæret var så stærkt, at det ikke kunne være anderledes«.
Løkke har nemlig ifølge Madsen ikke alene destrueret sit eftermæle i Venstre og decimeret sine muligheder for at finde store poster uden for politik. Han har simpelthen dekonstrueret sit livsværk i kampen for at blive på den tiger, som agter at føre ham længere ind i den politiske jungle, smide ham af og æde ham.
Men for Løkke er det ligegyldigt, skriver Kristian Madsen i Politiken.
»Det er det, der er så fascinerende ved personen Lars Løkke Rasmussen. Han er en politisk udgave af fru Marie Grubbe, der var klar over, at udlevelsen af hendes drømme om kærlighed ville koste fornedrelse, ensomhed og ruin, men alligevel måtte det gøres. Begæret kan ikke tøjles.«
Også i mandagens aviser er der blevet plads til flere analyser af Løkkes melding.
I Information slår politisk kommentator Lars Trier Mogensen fast, at Lars Løkke Rasmussen med sin dramatiske udmeldelse har »frisat sig selv til nu at kunne danne et nyt centrumhøjreparti, der skal befæste midten i dansk politik«, og det sker med stor inspiration fra den franske præsident, Emmanuel Macron.
Lars Løkke Rasmussens projekt ligner dog på forhånd en umulig mission, mener Trier Mogensen, for den socialdemokratiske regering har for længst indtaget og befæstet midten, og Løkke vil derfor ikke længere kunne udfylde et politisk vakuum.
»Løkkes oprør fra midten kommer flere postgange for sent her i Danmark. Men når drivkraften er så personligt indædt, som den er i hans tilfælde, kan man ikke udelukke, at han vil lykkes med at komme i Folketinget. Fortsat kaos skal Løkke nok formå at skabe,« skriver Lars Trier Mogensen i Information.
Hos Kristeligt Dagblad fælder politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen på forhånd en lignende dom over Løkkes planer:
»Lars Løkke Rasmussens udmeldelse af Venstre og nye midteroprør kan ende som endnu et borgerligt femprocents parti, der cementerer statsminister Mette Frederiksens magtposition og afhængighed af venstrefløjen,« lyder det.
Og i Ekstra Bladet er politisk kommentator Hans Engell sikker på én ting: Løkke har travlt, hvis et nyt politisk projekt skal skubbes i søen og flyde – og det er der mindst fem grunde til, som du kan læse her.
Nuværende V-formand Jakob Ellemann-Jensen synes da tilsyneladende også godt klar over, at Venstre ikke har indledt 2021 iklædt hawaiiskjorte og paraplydrinks:
»Jeg tror, at en blind kan føle med sin stok, at det her er alvorligt for Venstre. Vi står i en vanskelig situation,« har Ellemann udtalt til TV 2.
Nyt år i en mærkelig tid
Med tanke på den aktuelle situation i Danmark og dansk politik er der ikke meget at sige til, at DF-dronning Pia Kjærsgaard betegner det som »en mærkelig tid« i en Facebook-opdatering søndag, hvor hun gør klar til at afslutte ferien og tage fat på et nyt (folketings)år.
Ja, faktisk har den tidligere partiformand og folketingsformand efter intet mindre end 37 år som folkevalgt – 10. januar – faktisk aldrig oplevet noget lignende. Og det er næppe godt for vælgernes syn på politikerne, mener Kjærsgaard.
Der er selvfølgelig corona, ja:
»Men jeg mindes ikke tilstande, som dem vi har nu. Jeg har ikke tal på løsgængere længere. Eller partihoppere til andre partier. Og jeg sidder trods alt tæt på. Hvad tænker man om os blandt folk, der trofast møder op på valgdagen og sætter krydset ved et parti eller afgiver en personlig stemme? Jeg tror ikke, det altid er positive tanker,« skriver hun.
Hvad sker der med Venstre og en eventuel rigsretssag mod Inger Støjberg, spørger Pia Kjærsgaard videre. Og hvad med granskningskommissionen, der skal kigge minkaflivningerne efter i sømmene?
Og hvad med hendes eget parti, med Dansk Folkeparti?
»Der skal ske noget. Vi skal virkelig tage os sammen for at genvinde tilliden,« lyder det fra Pia Kjærsgaard:
»Vi har haft stor troværdighed hos danskerne, den skal genvindes. Hvordan det skal gøres, må vi gøre op med os selv i det nye år.«
Pia Kjærsgaards egen kampgejst? Den er »i top«.
Tre helt korte, du absolut også skal have med på vejen
1: Næsten hver tredje elev på uddannelsen til fængselsbetjent springer fra igen, skriver Politiken, og med fortsat mangel på fængselsbetjente får det flere politikere til at slå alarm. Vi har endnu ikke kunnet finde historien online, men den kan læses på side ti i printavisen.
2: Landets topchefer tror, at der går lang tid, før vi er fri af coronavirussen, viser en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut blandt topcheferne. Det skriver Børsen. Heller ikke denne historie er endnu online, men er at finde på side 16 i avisen.
3: Mange danskere med handicap oplever utilstrækkelig hjælp fra det offentlige, skriver Politiken, og 39 procent har de seneste år købt hjælp privat, viser en rundspørge. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) erkender et problem.
Dagens stjerneskud
At julen varer lige til påske, kan vi ikke love, men i den første uge af det nye år fremhæver morgenposten hver dag en historie fra jule- og nytårsdagene, som måske i travlheden er gledet forbi din opmærksomhed, men som vi synes fortjener at blive læst eller måske endda genlæst.
Vi begynder hos Jyllands-Posten, hvor man den første søndag i 2021 kunne møde 14 af de kvinder, der i løbet af blot fire måneder ændrede Danmark i den seneste bølge af #metoo-debatten.
Det førte blandt meget andet til Morten Østergaards og Frank Jensens endeligt som henholdsvis politisk leder for De Radikale og som socialdemokratisk overborgmester i København.
Nu vil ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) have en kulturforandring på alle arbejdspladser.
Læs, læs, læs.
Det sker i dag
11.30: Møde i Folketingets coronafølgegruppe
Som nævnt har sundhedsminister Magnus Heunicke indkaldt coronafølgegruppen, der består af partiernes sundhedsordførere, til møde om den aktuelle situation.
Så er vi ligesom i gang med ugen og med året. Tak, fordi du læste med!
