DF vil give børn i ghettoer udgangsforbud og bandlyse ramadan i institutioner: »Vi har været naive og godtroende«

Dagens overblik: Dansk Folkeparti kommer med syv tiltag mod ghettoer og kalder Løkke naiv, DFs næstformand får eftervederlag på halv million samtidig med nyt job, og så bliver der efterlyst en spidskandidat.

Dansk Folkeparti er klar med syv tiltag, der skal gøre op med ghettoer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen og velkommen til en ny omgang morgenpost.

Der er masser af spændende historier at kaste sig over i dag, og vi begynder i BT.

Her kommer Dansk Folkeparti regeringen i forkøbet og kommer nu med sit udspil til en ghettoplan. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, fremlægger i BT syv konkrete tiltag, som partiet ønsker indført for at gøre op med ghettoer, som Lars Løkke Rasmussen satte på dagsordenen i sin nytårstale, hvor han bebudede et snarligt udspil.

DF vil bl.a. have et udgangsforbud for børn under 18 år efter klokken 20 i alle definerede ghettoområder, gøre det forbudt at opføre moskeer i byer med ghettoområder – altså f.eks. København, Odense, Aarhus etc. – have massiv polititilstedeværelse i ghettoerne, og så skal fejring af muslimske højtider i institutioner være bandlyst. Kun kristne højtider må fejres.

»Det er typisk, at vores lærere og pædagoger og kommunale folk arbejder på at finde kompromiser. Uden at opdage, at dem, vi har at gøre med, ikke ønsker kompromiser. Det har vi gjort i årtier. Men nu synes vi, vi skal prøve noget nyt,« siger Martin Henriksen.

Med forslaget fra Dansk Folkeparti kommer også et angreb mod Løkkes og regeringens tilgang til at løse ghettoproblemerne. DF mener, at Løkke er naiv i sin tilgang til ghettoer, hvor han i sin tale bl.a. havde fokus på at rive boligblokke ned og understregede, at det ikke handler om hudfarve eller religion.

DF mener ikke, at nedrivning hjælper det store, og at det netop handler om religion.

»Vi har været naive og godtroende i forhold til indvandringen i mange år, og jeg synes ikke, statsministeren for alvor tager fat i den naivitet. Bl.a. fordi han siger, det ikke handler om religion. Jo, det handler om religion.«

Er Lars Løkke så også selv naiv?

»Ja, det er min opfattelse,« siger Martin Henriksen.

Han understreger samtidig, at han har svært ved at se Dansk Folkeparti og Venstre blive enige om både en aftale om ghettoer og forhandlingerne om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som bliver genoptaget i næste uge sammen med forhandlingerne om at sænke skatten.

Du kan læse hele interviewet med Martin Henriksen og se alle DFs syv krav her.

Venstre er åben over for at se på de syv konkrete forslag, siger partiets udlændingeordfører, Marcus Knuth, og understreger, at regeringens udspil kommer til at handle om meget mere end at rive bygninger ned.

»Vi tager altid med glæde imod gode forslag fra DF,« siger Knuth. Hans reaktion er ikke online.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

I 2010 ville Løkke også udrydde ghettoerne – men målet fra dengang er endnu ikke nået

Vi bliver ved ghettosnakken, men springer til Berlingske.

I 2010 lancerede Løkke som statsminister også et opgør med ghettoer, som mundede ud i 32 initiativer og nogle klare målsætninger.

Bl.a. skulle antallet af ghettoer være reduceret med en fjerdel i 2016 og halveret i 2020. Men målet i 2016 blev langtfra opnået, og det ser også svært ud med at nå målet i 2020.

Initiativerne dengang byggede på et udvalg, der var kommet med anbefalinger til den daværende VK-regering. Kun omkring halvdelen af de forslag blev benyttet, og formanden for det udvalg, adjungeret professor Jørgen Nue Møller, siger i dag til Berlingske, at han har savnet handling og fokus, og at man dengang var alt for langsom med at sætte initiativer i gang.

»Der var ikke rigtig nogen, der greb bolden dengang. Nogle af anbefalingerne er drypvis blevet gennemført siden da, men den helhedsorienterede tilgang, som vi talte om dengang, har haft svært ved at trænge igennem,« mener Jørgen Nue Møller.

Venstre erkender, at ghettostrategien fra 2010 ikke kom helt i mål, forklarer Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»I og med at vi stadig har ghettoer og problemer med parallelsamfund, så er der jo heller ikke nogen, der politisk er lykkedes fuldstændig med de indsatser, der har været,« siger han.

Du kan læse hele artiklen her.

Borgmester undsiger Løkke

I sin nytårstale om ghettoer talte Løkke om Vollsmose i Odense, som han har besøgt flere gange.

»Når jeg besøger for eksempel Vollsmose, er magtesløsheden og isolationen desværre den samme, som da jeg var der sidst. Ja, måske endda værre,« sagde Løkke undervejs i talen.

Men den fortælling er Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel ikke enig i, siger han til Berlingske. Han er enig i, at der er masser af udfordringer i Vollsmose, men der er også klar fremgang på flere områder, mener han.

»Statsministerens nytårstale bidrog ikke til at mindske stigmatiseringen af området,« siger Peter Rahbæk Juel:

»At tale om parallelsamfund og så gøre hele Vollsmose til et parallelsamfund eller at tale om magtesløshed og sige, at hele Vollsmose er magtesløs, holder ikke, hvis det er den måde, man skal forstå statsministeren. Det er meget mere nuanceret, og det er kun ved at forstå nuancerne, at man kan lave den rette indsats. Men jeg har respekt for, at det er en retorisk øvelse, og jeg vælger at tro, at statsministeren har en oprigtig interesse i at få løst udforingerne med parallelsamfund.«

Du kan læse et interview med Odense-borgmesteren her.

Her kan du læse et faktatjek over, om udviklingen er gået i stå i Vollsmose, eller om der er håb forude

Regeringens målsætning om en røgfri fremtid forsvinder i tåger

Regeringen har en målsætning om, at mindre end fem procent af de voksne danskere i 2030 skal være rygere.

Men helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen viser, at det er syv år siden, at der sidst var et fald i antallet af rygere, og at mere end hver femte dansker i dag pulser smøger på fast basis, skriver Politiken.

Derfor vil to af landets førende eksperter have strammet lovgivningen for at knække kurven. Kampagner og rygestopkurser er ikke nok.

»Det, der virker allerbedst – bedre end alle andre tænkelige initiativer tilsammen – er at skrue mærkbart på prisen. Hvis den blev hævet til for eksempel 100 kroner for en pakke cigaretter, skal jeg love dig for, at der ville ske et fald,« siger Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Den er regeringen dog ikke lige med på, lyder det i et svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Få den røghistorie her.

Populær SF-borgmester og DFs næstformand scorer eftervederlag på halv million

Den nu tidligere Lejre-borgmester Mette Touborg (SF) har byttet sin borgmesterkæde ud med et job som direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune med en løn til samlet knap to millioner kroner om året inklusive pension.

Samtidig har hun fået et eftervederlag fra sin Lejre-tid på 586.640 kroner, skriver Ekstra Bladet.

Tidligere har SFs folketingsmedlem, Jacob Mark, tilbagebetalt et eftervederlag på 22.000 kroner, og Enhedslisten vil have ændret reglerne, så politikere ikke kan modtage eftervederlag, hvis man går direkte over i andet arbejde efter at have været i politik.

Mette Touborg har ikke ønsket at udtale sig om sit eftervederlag, og SF oplyser, at hun har meldt sig ud af partiet og derfor ikke skal betale partiskat af beløbet.

Læs mere her.

Også DR beskæftiger sig med eftervederlag til politikere. Mediet kan fortælle, at DFs top kritiserede Carl Holst (V) i 2015, da han som afgående regionsrådsformand stod til et stort eftervederlag, samtidig med at han var blevet udnævnt som ny forsvarsminister.

Nu får partiets vragede borgmester i København og næstformand i DF Carl Christian Ebbesen også eftervederlag, selv om han har fået nyt job. Ebbesen vil modtage 83.000 kroner om måneden i det næste halve år, samtidig med at han er ansat i et lønnet fuldtidsjob som økonomisk sekretær i Dansk Folkepartis landsorganisation på Christiansborg.

Hverken Carl Christian Ebbesen eller DFs top ønsker at kommentere historien, som du kan læse her.

Altinget har i øvrigt lavet et stort portræt af Carl Christian Ebbesen eller – som netmediet skriver i overskriften – et »farvel til kulturnovicen, der endte som storbyparnassets darling«.

Læs det her.

Samuelsen skal i samråd om civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skal nu i samråd om Danmarks ændrede kurs over for støtte til NGOer i Israel og Palæstina, og hvilken indflydelse Israel og en særlig lobbygruppe har haft på regeringens beslutning om at afvikle Danmarks udviklingsbistand til flere NGOer. Det skriver Information.

Forleden sagde Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Information, at Israel »havde banket i bordet«, og Danmark derefter havde skiftet fokus i politikken i forhold til støtte i det betændte område.

»Vi må have udenrigsministeren til at slå fast, i hvilken grad Danmark har givet efter over for israelsk pression,« siger den tidligere udenrigsminister og nuværende udenrigsordfører for SF, Holger K. Nielsen.

Anders Samuelsen ønsker ikke at udtale sig om sagen, men Michael Aastrup Jensen er uforstående over for oppositionens kritik.

Du kan læse mere her.

Efterlysning: Hvem vil være spidskandidat til EU-Parlamentet for Enhedslisten og Folkebevægelsen?

Og så til en efterlysning. Er du interesseret i politik, nærmere bestemt EU-politik? Så er en artikel i dagens Information værd at læse, for både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU jagter en spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, der skal afholdes om ca. halvandet år.

Ingen af de to partier har nemlig en spidskandidat, og de mest oplagte tøver med at melde sig på banen, skriver Information. Derfor er begge partier på jagt efter en spidskandidat.

Siden sommerferien har et udvalg med blandt andre Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, kontaktet en række partimedlemmer, men endnu uden held. Og det haster, for 18. januar har Enhedslisten nemlig deadline for opstilling til urafstemningen om spidskandidater.

»Der kommer en god løsning til april,« siger Søren Søndergaard med henvisning til, at det er Enhedslistens årsmøde, som træffer den endelige beslutning om partiets kandidatliste.

Du kan læse den historie/jopopslag her (et medlemskab af Enhedslisten er nok et kriterium).

Tre hurtige nyheder, du også skal have med

1) Knap 3.500 personer søgte asyl i Danmark i 2017. Det er det laveste antal asylansøgere siden 2008, oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet i går.

Det glæder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

»Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den effekt, jeg ønskede,« udtaler hun i pressemeddelelsen med tallene.

Du kan læse mere her.

2) Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil gøre det lettere for iværksættere at kunne få dagpenge i perioder uden indkomst.

»Det er på høje tid, at vi får gjort op med det nuværende firkantede og forældede system,« siger han til Børsen.

3) Landbruget er på vej mod en ny krise, skriver Jyllands-Posten. Selv om de fleste landmænd kom ud af 2017 med overskud, er de fede tider allerede ved at være forbi, fordi priserne på en række landbrugsvarer styrtdykker.

»Det ser desværre ud til, at festen allerede er ved at være forbi. Den har været kort, og det er selvfølgelig barsk set i lyset af den lange krise, der gik forud. For svineproducenterne er højkonjunkturen formentlig allerede slut,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef, Seges.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor den tidligere konservative socialminister og nuværende borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær, skriver om opgør med ghettoer. Hun var som minister på området ansvarlig for den aftale, som den daværende VK-regering lavede i 2010.

»Mit budskab er, at regeringen i dag kan komme med forslag, der på ingen måde kunne blive gennemført tilbage i 2010. Forslag, der er mere målrettet og har en langt større virkning. Men det er vi klar til i dag – og det er jeg glad for. For vi skal have nedbrudt parallelsamfundene og stoppe radikaliseringen. Mit store håb er, at regeringen også giver kommuner med udsatte boligområder samme muligheder som kommuner med ghettoområder. For de tidligere ghettoplaner giver nemlig kommuner og boligselskaber med ghettoområder nogle helt særlige redskaber samt mulighed for at søge ekstra midler i kampen mod ghettoen.«

Læs debatindlægget her.

Dagens tegning

Det sker i dag

Ikke meget. I hvert fald ikke af officiel karakter.

Vi ønsker alle en god dag.