DF-politiker fortørnet over DR-serie: »Rød propaganda af værste skuffe«

Dagens overblik: Det sidste afsnit af DRs store historiesatsning får både historikere og politikere til at råbe op. En ny analyse ser nærmere på politisk pres i embedsværket. Og så taler pædagogerne om »et skrækscenarie«, som politikerne må hjælpe dem med. Hele dit overblik her.

Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti er bestemt ikke imponeret over DRs store historiesatsning, programserien »Historien om Danmark«. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Dit politiske overblik er tilbage efter en tiltrængt efterårsferie.

Hvis du ikke rigtig har fulgt med i dansk politik i den forgangne uge, er du ikke gået glip af det store.

Der har været noget om 84 bryllupsspørgsmål fra en københavnsk borgmester, en længe ventet redningsplan for det kriseramte PostNord og en minister, der vil lade gymnasier overvåge elevernes computere i kampen mod eksamenssnyd. Men ellers har medierne ikke beskæftiget sig med de helt store politiske dagsordener.

I dag er der så småt ved at komme gang i historierne igen, så læn dig tilbage i stolen, hæld en kop kaffe op og læs dig igennem dagens morgenpost.

Vi begynder overflyvningen med en politisk kamp om DRs store historiesatsning, programserien »Historien om Danmark«, hvis sidste afsnit løb over skærmen lørdag aften.

Der er nemlig meget delte meninger om, hvordan danmarkshistorien fremstilles i programmerne.

Flere historikere samt borgerlige politikere retter en skarp kritik af især finaleafsnittet, som ifølge deres opfattelse er for ensidigt venstreorienteret.

Kristeligt Dagblad har talt med adskillige historikere, der alle er enige om, at serien er blevet for ensidig i de sidste afsnit.

»De (DR, red.) vidste alt for godt, at de skulle passe på. Især i et afsnit, der dækker så følelses- og holdningsmættede begivenheder som Besættelsen og Den Kolde Krig. Alligevel laver man en ensidig fremstilling af historien. Det er uforståeligt, og det er klart, at de, der kæmper imod beskæringer af Danmarks Radio, nu er blevet et godt argument fattigere,« siger lektor i historie på Københavns Universitet Jes Fabricius Møller, der ifølge avisen blev »overrasket«, da han så det seneste afsnit.

Jes Fabricius Møller har også talt med Berlingske og siger til avisen:

»Jeg bliver faktisk lidt vred over, at DR ikke har lært mere af Bornedal-affæren.«

En anden historiker, Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet, kalder afsnittet »fagligt problematisk«, ligesom Berlingskes anmelder af serien, historiker og journalist Bent Blüdnikow, har været særdeles kritisk i sin bedømmelse af de to seneste afsnit.

»DR har med dette afsnit lavet en politisk ensidig og useriøs udgave af danmarkshistorien. Unge mennesker misinformeres. Det er politisk propaganda i år 2017. Borgerlige politikere med en historisk bevidsthed og kampmod burde protestere,« skrev Bent Blüdnikow lørdag i sin anmeldelse og kvitterede med blot én stjerne.

Kritikken drejer sig blandt andet om, at det især er socialdemokrater, der bliver beskrevet som centrale figurer i modstandsbevægelsen, mens borgerlige frihedskæmpere stort set ikke nævnes.

Flere borgerlige politikere er også kritiske over for »Historien om Danmark«.

De to DFere Søren Espersen og Kenneth Kristensen Berth havde eksempelvis følgende ordveksling på Twitter efter lørdagens afsnit:

Og Venstres Torsten Schack Pedersen skrev:

Berlingske har talt med Venstres medieordfører, Britt Bager, der til gengæld ikke er så forarget.

»Jeg stiller mig ikke op i koret, der kritiserer, for »Historien om Danmark« er for den største dels vedkommende oplysende, dannende og nyskabende – det er lige den slags TV, vi går og skriger efter. Så jeg kan godt klare, at der skydes lidt forkert engang imellem,« siger hun til avisen.

Seriens redaktør, Ane Saalbach, svarer på kritikken hos både Berlingske, BT og Kristeligt Dagblad.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Jeg har prøvet at være udsat for massivt pres«

Videre til Information der i dag bringer en ny analyse fra en forsker med en interessant konklusion:

Politisk pres og frygt for karrieren får embedsmænd til at undlade at sige fra over for ulovligheder.

Forskeren bag analysen er lektor i samfundsvidenskab Carina Saxlund Bischoff fra Roskilde Universitet. Hun er dykket ned i baggrundsmaterialet til en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af det såkaldte Bo Smith-udvalg, der blev nedsat i 2014, efter en række sager havde skabt stor offentlig debat om det danske embedsværk.

Udvalget konkluderede i sin rapport et år senere, at der ikke var alvorlige problemer i embedsværket, men den nye analyse tegner et andet billede.

2.611 embedsmænd svarede på Bo Smith-udvalgets spørgeskema, og omkring 20 procent valgte at give uddybende bemærkninger til deres svar på en række dilemmaer, de kunne møde i deres arbejde. Det er de 20 procent, der er udgangspunkt i Carina Saxlund Bischoffs undersøgelse, der dermed ikke er repræsentativ.

Hun konkluderer i sin analyse ud fra embedsmændenes svar, at både karrierehensyn og oplevelsen af politisk pres har stor betydning for, om de vil medvirke til en ulovlig handling uden at sige tilstrækkeligt fra.

»De, som giver udtryk for, at det er ødelæggende for ens karriere at sige fra, er meget mere tilbøjelige til at ville medvirke til noget ulovligt,« siger Carina Saxlund Bischoff til Information.

Avisen bringer desuden flere af de svar, embedsmændene har givet i spørgeskemaundersøgelsen:

»Jeg har prøvet at være udsat for massivt pres for at fjerne oplysninger fra tekster, så teksterne kommer til at fremstå ukorrekte,« lyder et svar, mens en anden embedsmænd skriver:

»Det er tydeligt, at man som embedsmand skal levere det, der ønskes politisk, uanset om det er fagligt forsvarligt eller ej. Hvis man ikke leverer det ønskede, så bliver man dømt som usamarbejdsvillig og kan godt begynde at se sig om efter et andet sted at arbejde!«

Dyk ned i historien hos Information her, hvor du også finder et svar fra professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, der sad i Bo Smith-udvalget.

Syge turister koster os millioner

Vi skal videre til Berlingske, der i dag har historien om, at syge turister og andre udlændinge koster det danske sundhedsvæsen adskillige millioner, som aldrig bliver hentet hjem igen.

Danske Regioner skønner, at sundhedsvæsenet sidste år havde udgifter på ca. 428 mio. kr. til patienter, der ikke bor i Danmark.

Og regionerne ved tilsyneladende ikke, at det i mange tilfælde er muligt at få refunderet pengene fra patienternes hjemlande, skriver avisen – i hvert fald bliver regningen i vid udstrækning aldrig sendt.

Du kan dykke ned i »det syge EU-regnskab« i grafikken herunder:

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er stærkt utilfreds med, at sygehusene ikke får kradset pengene ind.

»Jeg synes, at tallene vidner om, at regionerne ikke har haft nok fokus på at opkræve betaling. Det følger vi op på over for regionerne. Der er givet også tale om, at der er behov for en kulturændring. Det her handler ikke om at installere en betalingsautomat på syge­husene, men om at regionerne efterfølgende får fulgt op over for rejsesygeforsikringer med mere,« siger hun.

Mere hos Berlingske her.

I øvrigt er det ikke kun udenlandske patienter, der koster Danmark dyrt. Politiken bragte i sidste uge historien om, at staten også har problemer med at indkræve millioner fra udenlandske studerende, der har gæld i Danmark.

Et rekordstort antal EU-borgere får SU-lån, men er ikke tvunget til at betale tilbage, og derfor har regeringen nu bedt EU om hjælp, skrev avisen.

Pædagogernes »skrækscenarie«

Vi fortsætter den politiske rundtur i Jyllands-Posten, der på sin forside har en god og en dårlig nyhed.

Den gode: Danskerne får flere børn. Den dårlige: Det betyder samtidig, at vi kommer til at mangle pædagoger.

Børnetallet i Danmark ventes at stige med ca. 60.000 frem mod 2025, og det får pædagogernes fagforening, BUPL, til at komme med en advarsel:

»Dejligt med flere børn, men det er et skrækscenarie, at antallet af nye pædagoger ikke følger med. Andelen af pædagoger i daginstitutionerne vil falde fra de nuværende 60 pct., og det harmonerer slet ikke med den øgede fokus på udviklingen i barnets første år,« siger formand Elisa Bergmann til avisen.

BUPL vurderer, at der vil komme til at mangle 8.500 pædagoger.

Socialminister Mai Mercado (K) er glad for, at der bliver født flere børn, men advarslen fra pædagogerne får hende til at rette en appel til kommunerne:

»Jeg har en klar forventning om, at kommunerne er bevidste om deres ansvar, planlægger realistisk og prioriterer midlerne på dagtilbudsområdet, så alle børn oplever tryghed, læring og omsorg i dagtilbud – også i fremtiden,« siger hun.

Mere hos Jyllands-Posten her.

Dagens fem spørgsmål og svar

Finder vi i Politiken, hvor avisens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, ser frem mod kommunalvalget, der nu kun er en måned væk.

Anders Bæksgaard udpeger fem ting, de forskellige partier i særlig grad vil have fokus på under valget, og giver dig en gennemgang af, hvor nogle af de største lokalpolitiske dramaer kommer til at stå 21. november.

Han stiller i den forbindelse fem spørgsmål, som han forsøger at give svar på:

»Kan S-formand Mette Frederiksens tropper generobre tabte svingkommuner og tippe den nationale borgmesterbalance? Slår S-DF-romancen igennem lokalt – og hvor? Hvad er skrækscenarierne for landets største bykonger? Sætter Løkkes vælgernedtur partiets føring på Fyn over styr? Og hvor kan DF få sine første borgmesterposter?«

Svarene er endnu ikke online, men kan læses på side 4 i dagens Politiken.

Det sker i dag

Faktisk ikke rigtig noget.

Hav en dejlig mandag!