DF-leder paf over nye toner fra kolleger: »Jamen, hvad sker der? Jeg kan næsten ikke få luft«

Dagens overblik: Liberal Alliance har taget en opsigtsvækkende beslutning om burkaforbuddet. En Venstre-politiker må efter alt at dømme vinke farvel til politik efter »sit livs fejltagelse«. Og så er Socialdemokratiets store udlændingeplan inspireret af en kendt roman. Hele dit politiske overblik her.

Socialdemokratiet har lanceret en ny, storstilet udlændingeplan, V-næstformand Kristian Jensen er træt af sit image som »slapper« i udlændingepolitikken, og de Radikales leder, Morten Østergaard, bebuder et opgør med sin »indre halalhippie«. Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, erklærer sig ovenud begejstret for de tre meldinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Godmorgen og velkommen til ugens midtvejsmorgenpost.

Det har ikke ligefrem skortet på politiske nyheder de seneste døgn, og i dag er ingen undtagelse.

Inden vi bevæger os rundt i nyhedslandskabet – og historien bag overskriften – skal vi først runde den skatteaftale, regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti i går.

Sent i går eftermiddags kom finansminister Kristian Jensen (V) sammen med en god håndfuld af sine borgerlige kolleger ud ad Finansministeriets glasdør med en skatteaftale, der er markant mindre end den, regeringen oprindeligt havde lagt op til.

»Jeg havde gerne set, det havde været større,« sagde finansministeren under præsentationen.

I alt bruger VLAK-regeringen og DF fem milliarder kroner frem mod 2025 på at lette skatten og løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det for mange danskere ikke kan betale sig at spare op til deres pension.

Hovedelementerne er:

  • Et nyt jobfradrag på 4,5 procent af arbejdsindkomsten over 187.500 kroner årligt – op til maksimalt 2.500 kroner.
  • Et nyt pensionsfradrag for pensionsindbetalinger op til 70.000 kroner. Fradraget er på 12 procent for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 procent for personer med 15 år eller mindre.
  • Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges med 1.000 kroner til 38.400 kroner.
  • Bundskattesatsen sænkes med 0,02 procentpoint.

Skattereformen vil betyde, at 8.500 færre personer fremover vil have en økonomisk gevinst på mindre end 2.000 kroner om måneden ved at være i job frem for på overførselsindkomst.

Pengene til aftalen er blandt andet fundet ved at indføre nye optjeningsprincipper for udlændinge på ydelser som eksempelvis dagpenge og kontanthjælp.

Berlingske har fint oprullet, hvordan det siden 2013 har været statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) store prestigeprojekt at sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Et projekt, der i flere år har været fanget mellem LA-leder Anders Samuelsens stålsatte øjne og DF-formand Kristian Thulesen Dahls korslagte arme.

Avisen har også talt med en række økonomer, der alle peger på, at skatteaftalen har en ganske lille effekt på arbejdsudbuddet. En »skuffende« effekt faktisk, mener økonomerne.

Et centralt mål i regeringsgrundlaget er nemlig, at beskæftigelsen skal øges med mellem 55.000 og 60.000 personer frem mod 2025. Men skatteaftalen leverer kun 1.350 personer, hvilket er mindre end en tiendedel af de 14.800 personer, der var lagt op til i regeringens oprindelige skatteudspil fra sensommeren.

»Det er alt, alt for lidt. Jeg mindes ikke en skattereform, der har leveret mindre på arbejdsudbuddet, end den her. Set i lyset af, at der er mangel på arbejdskraft, giver den her skatteaftale simpelthen ikke nok,« siger cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen til Berlingske.

Jyllands-Posten har lavet samme øvelse, og også her melder økonomer om en skuffende effekt.

Avisen har samtidig zoomet ind på, at skattelettelsen til kassedamen er skrumpet til 154 kroner om måneden. I regeringens udspil var der lagt op til en lettelse på lidt mere end 400 kroner. Også direktørens skattelettelse er svundet betydeligt ind – fra 2.225 kroner til 262 kroner om måneden.

Berlingske har samlet et overblik over skattelettelserne i en grafik, som du kan se her:

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) glædede sig ifølge Jyllands-Posten over, at »kassedamen i Netto, som jeg handler hos søndag morgen, får en belønning for at gå på arbejde«.

Børsen har kigget nærmere på, at det med skatteaftalen nu bliver mere attraktivt for danskerne at lægge penge til side til deres otium – løsningen på det førnævnte samspilsproblem.

»Jeg tør godt sige, at vi har løst samspilsproblemet,« sagde Kristian Jensen i går, og det giver pensionsbranchen ham ret i.

»Samlet set kan vi lukke diskussionen om samspilsproblemer. Vi kan med fast stemme sige til vores medlemmer på arbejdsmarkedet, at det nu kan betale sig at spare op,« siger Torben Möger Pedersen, der er administrerende direktør i Pension Danmark, til Børsen.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

En enkelt analyse

Du får lige en enkelt skatteanalyse, inden vi bevæger os videre.

Den finder vi også på Børsens lyserøde sider og er forfattet af avisens politiske kommentator, Helle Ib.

»Finansminister Kristian Jensen (V) kan notere sig, at der omsider bliver leveret på skattedelen af løftet om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. At leverpostejen så bliver smurt meget tyndt ud på brødet til de hårdtarbejdende lønmodtagere – fordi det ikke var muligt at få DF med på større lettelser – er en hård bet, Venstre må leve med og som afspejler de arbejdsvilkår, som kun er blevet vanskeligere siden sidst, Venstre havde magten,« skriver Ib:

»Men manglen på store og for alle danskere mærkbare skattelettelser ændrer ikke på, at der tirsdag også var en anden type lettelse at spore. Nemlig lettelsen i regeringspartierne over, at man dog er nået et stykke og nu kan lukke et ubehageligt kapitel i den blå families historie. Et kapitel, der dårligt kunne ende rigtigt lykkeligt.«

Burkaballade

Vi springer fluks videre til den burkaballade, som hele tiden synes at blusse op.

I går lagde regeringen sit lovforslag til det såkaldte maskeringsforbud frem, der vil medføre, at man kan blive straffet for at dække sit ansigt til, med mindre tildækningen har »et anerkendelsesværdigt formål«.

Ifølge regeringens forslag til et forbud skal det kunne straffes med bøde på 1.000 kroner for førstegangsovertrædelser og med bøder på 10.000 kroner for adskillige overtrædelser. Dermed lægger regeringen ikke længere op til, at en overtrædelse af forbuddet kan føre til en fængselsstraf.

Så langt, så godt.

Der gik dog ikke mange timer, før forslaget var offentligt tilgængeligt, før Liberal Alliance meddelte, at partiet ikke er sikre stemmer bag maskeringsforbuddet.

Politisk ordfører Christina Egelund (LA) fortalte til DR Nyheder, at Liberal Alliances folketingsmedlemmer ganske opsigtsvækkende bliver fritstillet, når der skal stemmes om forslaget i Folketinget. Det betyder, at det står dem frit for at stemme imod. LAs ministre vil dog stemme for.

»Den dag det her forslag kommer til afstemning i Folketingssalen, vil der ske det, at de LA-ministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen – altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer efter, hvad vi selv hver især synes, er det rigtige at gøre i forbindelse med det her forslag,« sagde Christina Egelund.

DR har lavet en oversigt over, hvordan LA-politikerne har tænkt sig at stemme. Seks stemmer for – syv imod.

De fem LA-ministre – den sjette, Thyra Frank, er ikke medlem af Folketinget og kan derfor ikke stemme – stemmer for sammen med Henrik Dahl.

Christina Egelund, Laura Lindahl, Joachim B. Olsen, Leif Mikkelsen, Carsten Bach, Villum Christensen og May-Britt Kattrup stemmer imod.

Dermed har blå blok ikke alene flertal for forbuddet.

Det er derfor usikkert, om forslaget bliver vedtaget, for Socialdemokratiet vil ifølge DR ikke love at stemme for.

En DFers åndenød

Og så skal vi til historien bag overskriften.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, har fået åndenød af at læse Berlingske de seneste dage.

I søndags bragte avisen et større interview med V-næstformand Kristian Jensen, der gjorde det klart, at han er træt af sit image som »slapper« i udlændingepolitikken.

Mandag kunne Berlingske løfte sløret for Socialdemokratiets storstilede udlændingeplan, der blev præsenteret senere samme dag, og som blandt andet vil gøre op med, at flygtninge søger asyl på dansk jord.

Og i samme avis bebudede de Radikales leder, Morten Østergaard, sit eget udlændingepolitiske opgør. Han vil ikke længere være en »halalhippie« og agter desuden at flytte et par dage ud i Odense-ghettoen Vollsmose.

Peter Skaarup har skrevet et indlæg i dagens Ekstra Bladet om netop de tre udmeldinger.

»Fra Dansk Folkeparti lyder der et højlydt »hurra«, og vi vil gerne kvittere for Socialdemokratiets offensiv og melder os klar til at bakke op om et glimrende forslag. Vi kunne ikke have gjort det meget bedre,« skriver DF-gruppeformanden om oppositionspartiets udlændingeplan.

Kristian Jensens melding kalder han »nye og glædelige toner«, ligesom han fremhæver Morten Østergaards forsøg på ikke længere at reagere instinktivt i udlændingedebatten.

»Jamen, hvad sker der? Jeg kan næsten ikke få luft,« skriver Peter Skaarup:

»Er valget lige om hjørnet – eller har både Socialdemokraterne og de Radikale hørt på vandrørene, at regeringerne i Tyskland og Frankrig arbejder med nye stramme asyl- og flygtningepolitiske udspil? Det vil være befriende, hvis også Europas store lande nu er parate til at se realiteterne i øjnene og erkende, at vi må stramme op.«

Find hele indlægget hos Ekstra Bladet her.

»En torskedum og ulovlig handling«

Vi bliver i Ekstra Bladet, men bevæger os videre til en noget mere alvorlig sag.

I går kunne avisen afsløre, at Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt i juli sidste år blev taget af politiet for at køre bil med narko i blodet, da han var medlem af Folketinget.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i en døgnrapport hos Københavns Politi, der viser, at en patruljevogn natten til 4. juli 2017 stoppede Engel-Schmidts bil på Lyngbyvej i København på grund af en lygtefejl.

Herefter fattede politiet ifølge den interne log hurtigt mistanke til Jakob Engel-Schmidt, som nægtede at lade sig teste for alkohol- eller narkotikapåvirkning, og det endte efter noget tid med en anholdelse af folketingsmedlemmet.

Det viste sig, at han havde narkotika i blodet, og sigtelsen har ifølge Ekstra Bladet udløst en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Jakob Engel-Schmidt tog orlov fra Folketinget i september sidste år. Dagen inden, han meddelte dette, havde Ekstra Bladet spurgt ham til sagen uden at få svar. Da Engel-Schmidt forlod Folketinget, vendte han tilbage til sit job som udviklingsdirektør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock.

Kort tid efter Ekstra Bladet breakede historien i går aftes, skrev Jakob Engel-Schmidt en opdatering på Facebook om sagen, som han kalder »sit livs fejltagelse«. Han gør det samtidig klart, at det var kokain, han havde i blodet.

Ritzau har spurgt Venstres gruppeformand, Søren Gade, til sagen, og han fastslår, at han har »meget svært« ved at forestille sig, at Engel-Schmidt vender tilbage til Folketinget.

»Jakob Engel-Schmidt har begået en torskedum og ulovlig handling. Han siger selv, det er utilgiveligt, og det vil jeg give ham ret i,« siger Søren Gade i et skriftligt svar:

»Jakob har for tiden orlov fra Folketinget. Jeg har derfor meget svært ved at se, at han kan komme tilbage til en hverdag på Christiansborg, med det han har lavet.«

Politisk kommentator og Venstre-kender Jarl Cordua spår heller ikke Jakob Engel-Schmidt en lysende politisk fremtid.

»Den sag er så belastende for ham personligt, at det ikke giver meget mening, at han kommer tilbage i dansk politik,« siger Jarl Cordua til Ritzau.

BT har desuden talt med Venstres formand i Lyngby-Taarbæk, hvor Jakob Engel-Schmidt er opstillet, Toke Fredlev.

Han er »skuffet« over sagen og sår tvivl om, hvorvidt Venstre-politikeren kan fortsætte som folketingskandidat.

»Jeg kan ikke forestille mig, han kan fortsætte, og det kan jeg heller ikke forestille mig, medlemmerne vil have. Men der er en proces, vi skal igennem i kredsen,« siger Toke Fredlev til BT.

Mette Frederiksens kaffeaftale med dystopisk forfatter

Du er ved at være nået til vejs ende i dagens politiske morgenpost. Men inden vi er helt færdige, skal vi et smut forbi Information.

Avisen har set nærmere på en roman, Socialdemokratiet har skelet til, da partiet udarbejdede sin store udlændingeplan.

Der er tale om »Det europæiske forår« af forfatteren Kaspar Colling Nielsen, der udkom sidste år. I romanen er S-formand Mette Frederiksen blevet statsminister, og politikerne har besluttet sig for at etablere en danskdrevet containerby i det afrikanske land Mozambique, hvor Danmarks flygtninge huses.

Kaspar Colling Nielsen fortæller til Information, at Socialdemokratiets top har vist stor interesse for bogen, og at han har drukket kaffe med Mette Frederiksen.

Da S havde præsenteret planen mandag formiddag, skrev forfatteren desuden på Facebook:

»Socialdemokratiets forslag er som taget ud af min roman »Det europæiske forår«, selv om det jo langt fra er et rosenrødt billede, jeg tegner i min fortælling.«

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser over for Information, at partiet med forslaget om at etablere et modtagecenter i Nordafrika har planer om at realisere Kaspar Colling Nielsens dystopi.

»Vi ønsker ikke et samfund med så stærke modsætninger, at civilisationen imploderer, og almindelig anstændighed og demokrati forsvinder. Det tror vi godt, vi kan undgå. Men det kræver, at vi får begrænset tilstrømningen og bliver mere præcise i vores integrationspolitik,« siger Tesfaye, der kalder »Det europæiske forår« en »fremragende bog«.

Læs hele historien hos Information her.

Apropos Socialdemokratiets udlændingeudspil skal vi lige som det sidste i dagens overflyvning runde Berlingske, der har fået en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Hun gør det over for avisen klart, at regeringen allerede arbejder på at etablere modtagelejre i Nordafrika.

»I og for sig er der ikke noget banebrydende nyt i Socialdemokratiets udspil. Det fremgår allerede af regeringsgrundlaget, at vi vil arbejde for et nyt asylsystem for at fjerne grundlaget for menneskesmuglere og for samtidig at lette presset på Europas ydre grænser,« siger Inger Støjberg:

»Derfor er Danmark allerede i gang – sammen med en lang række ligesindede EU-lande – med at se på muligheden for at etablere lejre uden for EU.«

Hele historien her.

Det sker i dag

09.45: Høring om at tiltrække og fastholde elever til erhvervsuddannelserne
Folketingets Undervisningsudvalg holder i dag åben høring om at tiltrække og fastholde elever til erhvervsuddannelserne. Høringen skal sætte fokus på, hvordan blandt andet erhvervsskoler, UU-centre og 10. klassecentre kan samarbejde.

10.00: Samråd om opsigelse af aftaler med Dansk Bibliotekscenter
Kulturminister Mette Bock (LA) er i dag indkaldt i samråd for at oplyse om baggrunden for, at Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen har valgt at opsige aftalerne med Dansk Bibliotekscenter (DBC A/S) om Nationalbibliografien og Bibliotek.dk. Kulturudvalget har også bedt ministeren svare på, hvilke konsekvenser der kan være ved opsigelsen af aftalerne. Opsigelsen er ifølge Kulturministeriet sket ud fra en vurdering af, at den nuværende model, hvor ministeriet er medejer og samtidig giver selskabet en række opgaver, ikke sikrer optimale muligheder for løbende at afprøve, om opgaven løses bedst muligt.

11.30: Åbent samråd om kontanthjælpsloft og integrationsydelse
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er i dag kaldt i samråd om kontanthjælpsloftet og integrationsydelsens betydning for fattigdommen og arbejdsløsheden i Danmark.

13.00: Møde i salen med ministrenes spørgetid
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor der er spørgetid for ministrene. Her svarer ministrene på oversendte spørgsmål.

13.00: Nye Borgerliges spidskandidat i Nordsjælland præsenteres
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, præsenterer partiets nye spidskandidat i Storkreds Nordsjælland på et pressemøde i Toldkammeret i Helsingør. Nye Borgerlige vil i de kommende uger præsentere ti spidskandidater for partiet til det kommende folketingsvalg – én i hver af de ti storkredse.

13.00: Forsvarsindustrien holder konference om forlig
Forsvarsindustrien mødes i dag på konferencen DDAC – Danish Defence & Aerospace Conference 2018 – hvor forsvarsforliget er hovedemnet. Over to dage skal branchen blandt andet diskutere, hvilket materiel der skal leveres, og talerne vil blandt andet omhandle brigade, kampvogne, antiluftskyts og meget mere. Blandt talerne er forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K), som fortæller om forliget, og hvad det mere nøjagtigt er, forligspartierne ønsker at opnå, viceforsvarschef Max A.L.T. Nielsen holder et oplæg om kravene fra NATO, som forliget forsøger at imødekomme, og chefen for trusselsvurdering, Thorsten Foldager Johnsen, vil fortælle, hvad nogle af pengene til Center for Cybersikkerhed skal gå til.

14.00: Åbning af ny sikkerhedskontrol i Kastrup Lufthavn
I dag åbnes den nye og udvidede sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn. Sikkerhedskontrollen har gennemgået en større om- og udbygning for at give ekstra plads til de mange passagerer, der hvert år rejser gennem Københavns Lufthavn. Til arrangementet vil der blive afholdt taler af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) , administrerende direktør Thomas Woldbye og sikkerhedschef Johnnie Müller.

Morten Østergaard flytter til Vollsmose
Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter fra i dag og frem til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Han flytter derud som et led i sit forsøg på at ændre det, han betegner som det forudsigelige spil i udlændingepolitikken. Det fortalte han om i Berlingske tidligere på ugen, hvor han også bebudede et opgør med sin »indre halalhippie«. Senere på måneden ventes Østergaard også at besøge Gellerupparken i Aarhus og en ghetto nær København.