»Det er trussel om total krig«

Dagens overblik: En storkonflikt med lockout af cirka 440.000 offentligt ansatte truer, og det får aviserne til at tage krigsanalogierne i brug. Jurister er dybt kritiske over for regeringens forslag om et tildækningsforbud. Og den internationale kritik af flytningen af De Økonomiske Råd breder sig. Hele dit politiske overblik her.

En kæmpe lockout truer det offentlige arbejdsmarked. Her ses billeder fra lærerlockouten i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Godmorgen, glædelig Kvindernes Internationale Kampdag og velkommen til endnu en politisk morgenpost. Stedet, hvor vi samler det, du i dag skal vide om dansk politik.

Aviserne er også rige på kamphistorier i dag, men af den mere fagpolitiske end kønspolitiske slags.

For i går varslede både staten, regionerne og kommunerne lockout af godt 440.000 offentlige ansatte. Lockoutvarslet sker som modsvar til de offentligt ansattes strejkevarsel, og Danmark risikerer altså at ende i en storkonflikt med strejke fra 4. april og lockout fra 10. april med aflyste tog og skoletimer og udskudte retssager og ikke-livstruende sygehusoperationer til følge.

Derfor fylder lockouten også det meste i dagens aviser (og i denne morgenpost). Og dagbladene bruger de helt store analogier om balladen. De helt store.

I Ekstra Bladet, der på forsiden kører overskriften »LØHDES LAMMER« med henvisning til statens hovedforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), skriver politisk kommentator Hans Engell om lockoutvarslet, at »det er trussel om total krig«. Og dagbladet Børsen skriver, at Løhde er »klar til at føre blitzkrig mod fagforeningernes strejkekasse«.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Både Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten har fine overbliksartikler om lockoutvarslet, som også kørte i båndsløjfe på TV2 News i går. Her gæstede KLs hovedforhandler, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler også det politiske talkshow »Lippert«, som du kan se et klip fra her.

»Vi skal enten give os fuldstændig eller gøre det her, for ellers ville vi den 4. april være i en situation, hvor vi ville have en konflikt,« siger Michael Ziegler i programmet, og innovationsminister Sophie Løhde, der altså varslede strejken på statens område, sagde i går på samme måde, at »jeg er klar over, at sådan en lockout er en stor ting. Men jeg ser ingen anden udvej.«

Hvilket affødte følgende kommentar fra hovedforhandleren for de ansatte på statens område, Flemming Vinther:

»Løhde siger, at det vil være til for stor gene for danskere, at vi tager 15.000 ud til strejke på statens område, hvorefter hun selv tager 120.000 (statsansatte, red.) ud til en lockout. Det må så være til endnu større gene for endnu flere mennesker. Hun eskalerer konflikten til et nyt niveau.«

Tre analyser

Aviserne er rige på forskelligartede politiske analyser af konfliktvarslet. Hvor Jyllands-Posten fokuserer på betydningen for enten arbejdsgiverne eller arbejdstagerne af at vinde folkestemningen, skriver Berlingske om overenskomststridens faghistoriske bagtæppe og BT om forhandlingernes vigtighed for innovationsminister Sophie Løhdes (V) fremtid.

1. Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen:

»Folkestemningen er altafgørende for de offentligt ansatte i en konfliktsituation. Spørgsmålet er derfor, om akademikernes løn, lærernes arbejdstid og offentligt ansattes betalte frokostpause nu kan mobilisere samme sympati. Det er ikke givet, og derfor vil kampen i høj grad stå om selve fortællingen. Da innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag fremlagde sit omfattende lockoutvarsel, var det lige før, man skulle have lommetørklædet frem,« skriver Marchen Neel Gjertsen i Jyllands-Posten.

»Det vil få »konsekvenser for dyrevelfærden«, sagde ministeren og fortsatte rædselsscenariet. Dyrene – der godt nok i forvejen stod til slagtning – risikerer »i sidste ende aflivning«, sagde hun. Der var heller ingen grænser for, hvor vigtige meteorologerne i DMI er under en strejke.«

1. Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther:

»Bag ved alle de sabler, der lige nu bliver raslet med, ligger nemlig en langt større og mere alvorlig konflikt, som handler om selve den danske model for forhandlinger på arbejdsmarkedet. Fungerer den overhovedet længere på det offentlige område? Eller er det i virkeligheden den, der er ved at bryde sammen?« skriver Bent Winther i Berlingske:

»Spørger man de offentligt ansattes organisationer, hvorfor deres overenskomster de senere år er blevet sprængfarligt konfliktstof, peger de sammen med flere arbejdsmarkedsforskere specielt på en afgørende begivenhed: Oprettelsen af den syv år gamle Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, som blev etableret af den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon.«

Det er i øvrigt også noget, Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, er inde på i en artikel med overskriften »Den danske model trives bedst i det private«.

3. BTMX' politiske redaktør, Andreas Karker:

»Den 34-årige Venstre-komet (Sophie Løhde, red.) spiller højt spil og gambler med sin fremtidige karriere. Ifølge kilder i toppen af Venstre er hun udset til at være mulig næstformand, når Kristian Jensen bliver formand for Venstre,« skriver Andreas Karker i BT (artiklen er ikke online).

»Men hun er til eksamen nu, og hvis hun snubler i de vigtige overenskomstforhandlinger, kan det helt forpurre karriereplanen. En kilde tæt på forhandlingerne sammenligner det ikke med et eksamensbord, men med et andet grønt bord, nemlig et pokerbord. »Hvis det var et pokerspil, ville man sige, at nu har hun skubbet alle sine jetoner ind på bordet, selv om hun sidder med en temmelig svag hånd«.«

Og dermed forlader vi fagkonflikten og retter blikket mod dagens andre historier.

Papes burka-prygl

Vi griber igen fat i Jyllands-Posten, der har læst en række høringssvar fra de advokater og jurister, som er blevet bedt om at forholde sig til regeringens bebudede tildækningsforbud – populært kaldet burkaforbud - og som af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i den forbindelse blev opfordret til at komme med forslag til præciseringer. Og Pape har fået sin sag for. For juristerne »prygler« forslaget, skriver avisen.

Tildækningsforbuddet vil bl.a. forbyde burkaer og niqabber i det offentlige rum, men Institut for Menneskerettigheder konstaterer i deres høringssvar, at det er uklart, hvor grænsen går mellem offentlige og private rum og nævner fængselsceller, asylcentre og værelser på et plejehjem som eksempler. Og tænketanken Justitia advarer mod forskelsbehandling, fordi »én politibetjent kan vurdere, at en bemalet koncertgænger er omfattet af forbuddet, mens en anden betjent vurderer det modsatte«. Hele historien her.

Tranes kommunale krabask

Vi smutter videre til Berlingske, hvor sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) giver en opsang til landets kommuner. For bliver man som patient i det danske sundhedssystem udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan i hånden, kan der gå fra få dage til flere uger, før træningen rent faktisk går i gang, alt afhængig af i hvilken kommune man har bopæl, skriver avisen.

»Nogle kommuner skal simpelthen til at komme ud over stepperne,« siger Ellen Trane Nørby i den forbindelse:

»Der er kommuner, hvor man må konstatere, at der måske nok er et skilt på døren og et sundhedsudvalg, men de facto er der ikke de aktiviteter, der skal være for at kunne løfte sundhedsvæsnet for de borgere, der bor i kommunen,« tilføjer ministeren.

Ministerens opsang ærgrer dog formanden for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, KL, Odsherred-borgmester Thomas Adelskov (S).

»Der er en forskellighed og en uensartethed, men det skyldes primært, at mange kommuner faktisk påtager sig opgaver, som i dag slet ikke er aftalte,« siger han.

Læs hele historien og find ud af, hvilke tiltag Sundhedsstyrelsen arbejder på for at komme forskellene til livs, her.

Ny kritik af vismandsflytning

Vi fortsætter i Politiken, der kan fortælle, at listen over kritikere af regeringens planer om at flytte De Økonomiske Råds (vismændene) sekretariat til Horsens vokser sig større.

For nu beder OECD’s netværk af økonomiske og finanspolitiske vagthunde, PBO, der repræsenterer 29 institutioner fra 26 lande, også regeringen om at genoverveje sine østjyske planer for Danmarks økonomiske vagthund. Tidligere har både sammenslutningen af EU’s 24 uafhængige finanspolitiske vagthunde og EU’s finanspolitiske råd i lighed med en række danske organisationer advaret mod flytteplanerne.

»Vi håber, at regeringen vil tænke sig nøje om, før den går videre med planerne, ikke bare på grund af de mulige konsekvenser for Danmark, men også på grund af det signal, det vil sende til lande, hvor traditionen for at have uafhængige institutioner og uafhængig rådgivning er mindre rodfæstet«, skriver PBO i debatindlæg i Politiken.

Læs nyhedshistorien her og debatindlægget her.

Tre korte, du lige skal have med

1. Regeringen bør lægge pres på De Forenede Arabiske Emirater for at få udleveret den svindelmistænke Sanjay Shah, der befinder sig i Dubai, men er mistænkt for sin rolle i sagen om svindel med udbytteskat for 12,3 mia. kr. Det erklærer Dansk Folkepartis Peter Skaarup over for Ekstra Bladet i en artikel, der ikke er online.

»Vi skal gøre alt for at kradse pengene hjem igen,« siger Skaarup til avisen.

2. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) lagde ifølge DR under sidstes uges præsentation af regeringens ghettoudspil op til at bryde loven. I forbindelse med pressemødet udtalte Ole Birk Olesen nemlig til Jyllands-Posten, at nogle kommuner kan blive så udfordrede med at finde boliger inden for kommunegrænsen til de borgere, der skal genhuses fra ghettoområder, at kommunerne må »ty til hjælp fra folk uden for sin kommune«. Men ifølge almenlejeloven kan beboere ikke tvangsflyttes ud af kommunen. Læs den historie her.

3. Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen (EL) vil have råderet over nogle af lejlighederne i private andelsboligforeninger og lov til at købe ejerlejligheder og villaer med henblik på udlejning til udsatte borgere. Det siger borgmesteren til Berlingske som reaktion på, at regeringen i sin ghettoplan har meddelt, at højest 40 procent af boligerne i de mest udsatte boligområder i 2030 må være almene boliger. Læs den historie her.

Kvinder, der forandrede Danmark

Det er som førnævnt kvindernes internationale kampdag.

Berlingske har i den forbindelse talt med otte kvinder, der ifølge avisen forandrede Danmark. Blandt de otte er fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), Pia Kjærsgaard (DF), Folketingets første kvindelige formand, og Bodil Nyboe Andersen, der blev Danmarks første kvindelige nationalbankdirektør. Læs interview med de fire kvinder, der greb ud efter magten, her:

Helle Thorning-Schmidt:

Margrethe Vestager:

Pia Kjærsgaard:

Bodil Nyboe Andersen:

Der sker i dag

12:30: Konference på Christiansborg i anledning af Kvindernes internationale kampdag
36 faglige organisationer holder fælles konference på Christiansborg i anledning af Kvindernes internationale kampdag. Her vil der blandt andet være paneldebat med ligestillingsordførerene Lars Aslan Rasmussen (S), Mads Fuglede (V), Pernille Skipper (Ø), Karina Adsbøl (DF) og Carolina Magdalena Maier (AL).

Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Alle læsere ønskes en god torsdag.