»Det er jo for dumt«: Fire formænd skal kæmpe om vælgerne på samme hjemmebane

Dagens politiske morgenpost: Et forslag om at give Grønland status som selvstændigt land, en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år og en træls borgerlig hovedpine. Hele dit politiske overblik her.

En række af de borgerlige partiledere står over for en udfordring, når de alle stiller op i Østjyllands Storkreds ved næste folketingsvalg. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til den første politiske morgenpost efter påsken.

Det gik ikke stille for sig, da daværende landsstyreformand i Grønland Múte B. Egede i sommeren 2024 valgte at boykotte Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, efter at hverken Grønland, Færøerne eller Åland var blevet inviteret med til et sommermøde.