»Det er jo dybt problematisk og meget udemokratisk, at man kan få adgang til landets statsminister, hvis man har pengene til det«

Dagens overblik: Løkkes fond har modtaget 190.004 kroner fra kvotekonger, Danmark laver den største militære oprustning siden Den Kolde Krig, og så er Novo Nordisk og Grundfos i oprør over S og DF.

Foto: Malene Anthony Nielsen

Godmorgen og velkommen til en ny uge med dit daglige politiske overblik i morgenposten.

Hvis det mod al forventning skulle været gået din næse forbi, så indgik regeringen i går en ny forsvarsaftale for de næste år med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale.

Det vender vi tilbage til om lidt, men først skal vi forbi nyt i sagen om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans forhold til de såkaldte kvotekonger.

Ekstra Bladet har skrevet en række artikler om sagen, hvor det bl.a. er kommet frem, at Løkke i forbindelse med sin 50-års fødselsdag i 2014 modtog en uges gratis brug af storfiskeren John-Anker Hametner Larsens sommerhus i Skagen til en anslået værdi på 10.000 kroner.

Det har tidligere været fremme, at Løkkefonden, som Løkke selv har stiftet, har modtaget støttekroner fra Hametner Larsen. Nu kan Ekstra Bladet fortælle, at Hametner Larsen sammen med 11 andre kvotemillionærer og virksomheder for nylig stod bag 190.004 kroner ud af de samlede 372.829 kroner, som Løkkefonden i år modtog i donationer.

Hametner Larsen, der alene har givet 50.000 kroner, har flere gange haft Løkke på tomandshånd til fester og torskegilder. Han havde ellers forgæves forsøgt at få kontakt til Løkke for at snakke om fiskeres vilkår, men da han erklærede sig parat til at støtte Løkkefonden, lykkedes det at skabe kontakt, har Ekstra Bladet afdækket.

Professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet mener, at Hametner Larsens adgang til statsministeren på baggrund af de store donationerer er meget problematisk.

»Forhistorien er jo, at en af kvotekongerne forsøgte at henvende sig til Løkke uden held, men da man så begynder at holde arrangementer og støtte statsministerens fond, så kunne det lade sig gøre. Det er jo dybt problematisk og meget udemokratisk, at man kan få adgang til landets statsminister, hvis man har pengene til det. Og når alle de største kvotekonger vælger at støtte en fond på den måde, så er der jo ikke megen tvivl om, at der er et underliggende motiv. De gør det ikke bare for at være søde og støtte et godt formål, men fordi det er landets statsminister,« siger han.

Også formand for Transparency International Danmark, Natascha Linn Felix, er skeptisk over for Løkkes økonomiske forbindelser. Selv om Løkke har meddelt Folketinget, at der ikke er sammenhæng mellem hans hverv som statsminister og rolle i Løkkefonden, hvor hans hustru er indsat som formand, er det »urealistisk«, at han kan adskille de to ting, og »moralsk og etisk er det problematisk for en statsminister«.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen. Artiklen er endnu ikke online.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Hans Engell: Mere alvorligt end tidligere sager

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, er i en analyse hård ved Lars Løkke Rasmussen, når det kommer til hans forhold til John-Anker Hametner Larsen.

Han opremser Løkkes tidligere sager, hvor han har været under beskydning for skødesløs tilgang til bilag og brug af andres penge, og skriver, at »der hænger over Lars Løkke en tordensky af mistanke for at være usandsynlig dygtig, når det handler om at lade andre betale regningen«.

»Men sagen med kvotekongerne er mere alvorlig end de andre. Skåret ind til benet handler den om beskyldninger og mistanker om korruption. Magtmisbrug. Sammenblanding af ansvar og interesser. Det har vi ikke prøvet før i dansk politik mod en statsminister. Det er sindssygt alvorlige mistanker, som oppositionen godt indpakket præsenterer regeringschefen for. Har Løkke overholdt de regler, der gælder for gavemodtagelse, som omfatter alle i den offentlige sektor, uanset om det er ansatte, valgte eller særligt udpegede. Både ministre og folketingsmedlemmer er omfattet af disse regler lige som centraladministrationens folk, politiet, domstolene, DSB, kommunalt ansatte, lærere og kommunalbestyrelsesmedlemmer,« skriver Engell, der også mener, at sagen er besværlig for DF.

»Ordfører Ib Poulsen har været superkritisk over for Løkke. Men det er tydeligt, at partiledelsen i DF ikke er helt så meget på krigsstien som ordføreren. Thulesen Dahl vil ikke risikere, Løkke pludselig i raketfart forlader skuden og sætter Kristian Jensen ind som ny statsminister. Nok er Løkke slem. Og nok ser hele kvotesagen speget ud. Men Jensen er trods alt meget værre,« svirper Engell til sidst.

Analysen er endnu ikke online.

Største militære oprustning siden Den Kolde Krig

Vi skal som lovet til det helt friske forsvarsforlig, som et stort politisk flertal indgik i går.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har hele 2017 snakket om en »skræmmende« og alvorlig trussel fra Rusland. Det er på den trusselsbaggrund, at flertallet er enige om at tilføre en milliardoprustning til det danske forsvar, der ikke er set siden Den Kolde Krig.

12,8 milliarder bliver tilført over de næste seks år, så forsvarets budget i 2023 er løftet med 4,8 mia. kr. om året. Et løft på 20 procent, som vil udgøre 1,3 procent af BNP – langt fra Natos målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvaret.

De nye milliarder skal bruges på en brigade på 4.000 mand, der kan indsættes inden for et halvt år overalt i verden og – modsat i dag – operere uafhængigt af andre nationer. Forsvaret mod cyberangreb får tilført 1,4 mia. kr., værnepligtsuddannelsen omlægges og koncentreres om bevogtning og udvides med 500 mand, militæret får en større rolle i terrorbekæmpelse, der oprettes luftforsvarsmissiler på de danske fregatter, og der indføres antiubådsbekæmpelse. Blandt andet.

Du kan få hele overblikket i en baggrundsartikel hos Berlingske her og i grafikken herunder (morgenposten fortsætter under den, indrømmet, lange grafik):

Her et udpluk af reaktioner på aftalen:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar til Berlingske:

»Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv. Det gælder i forhold til konventionelle trusler, men i lige så høj grad mod cybertrusler, der kan underminere vores demokrati og sætte essentielle samfundsfunktioner ud af kraft.«

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen:

»Et af et lands vigtigste opgaver er at kunne beskytte befolkningen mod farer og angreb. Og vi må konstatere, at dét, vi ikke troede, var muligt – at der igen blev krig i Europa – i dag er sket i det østlige Ukraine, hvor mere end 10.000 har mistet livet. Truslen fra Rusland er reel og tiltagende og har fået os til at gentænke vores situation og vise beslutsomhed.«

Forsvarschef Bjørn Ingemann Bisserup kalder det »en god aftale for forsvaret«:

»Det er også et godt svar på den militære kapacitet, som NATO efterspørger fra Danmark, og så sættes forsvaret ind i en ny udvikling, hvor det bliver større og stærkere.«

Leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch:

»Forliget afspejler, at vi har set en markant forandring af den sikkerhedspolitiske situation rundt om Danmark og Europa. Syd for Europa med fremvækst af IS og andre former for ustabilitet, og måske allervigtigst ved det faktum, at Rusland med annekteringen af Krim ikke længere kan siges at være en god nabo. Derfor er vi nødt til at orientere en del af den forsvarspolitiske opmærksomhed mod territorialforsvaret i en NATO-sammenhæng.«

En glad konservativ forsvarsordfører, Rasmus Jarlov:

»Vi har kæmpet for det her i to et halvt år, hvor der ikke var opbakning til at løfte budgetterne markant. Vi vil altid gerne have endnu mere, men det her er vel nok det største løft af et offentligt område i denne regeringsperiode.«

En kritisk forsvarsordfører for SF, Holger K. Nielsen:

»Det er for mange penge at bruge på et tidspunkt, hvor der bliver skåret ned på velfærden mange forskellige steder.«

I Berlingske og Jyllands-Posten kan du læse, at DFs forsvarsordfører, Marie Krarup, som den eneste i forligskredsen ikke deler opfattelsen af den store trussel fra Rusland.

»Jeg er en af dem, der ikke tror på, at russerne har en angrebsplan i skuffen. Men det forhindrer ikke, at vi skal kunne forsvare os, hvis de, svenskerne – hvilket ikke er så sandsynligt – eller kineserne angriber os. Hvad der end kan opstå af mærkelige kriser og trusler, så skal vi kunne imødegå det. Derfor skal vi altid have et forsvar, også selv om man ikke kan sætte navn på en trussel,« siger hun til Jyllands-Posten.

En sidste vinkel på forsvarsforliget finder vi i Information, hvor professor Ole Wæver, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger, at »Forsvarsaftalen har for snævert fokus på Rusland«.

Flere ikke-vestlige unge snyder med SU

Antallet af unge, der snyder med SU, er stigende, skriver Berlingske. I et svar til Folketinget oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet, at mens kun seks blev taget i svindel i 2015, var tallet steget til 66 sidste år. Men der er store mørketal, og det reelle tal er sandsynligvis langt større, oplyser Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Snyderiet foregår ved, at de unge flytter deres bopælsadresse til et andet sted, men stadig bliver boende hjemme. På den måde kan de inkassere en højere uddannelsesstøtte, som kan gå fra at være 956 kroner for hjemmeboende studerende til 6.090 kroner for udeboende.

Det er især studerende med ikke-vestlig baggrund, der er taget i at fuske med bopælsadressen. Af de 66 personer er 50 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

Det mønster kan de også genkende hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

»Vi kan i hvert fald se, at når kommunale kontrolgrupper indberetter mistanke om snyd til os, er det især i ghettoerne og andre socialt belastede områder, de har været meget aktive,« siger kontorchef Peter Nielsen.

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen mener, at snyderiet fra personer med ikke-vestlig baggrund er et kulturelt problem, og at »det vidner om parallelsamfund, hvor danske værdier undermineres«.

Venstre vil løfte tallene ind i de kommende drøftelser om tiltag mod parallelsamfund, som er lige på trapperne.

Du kan læse artiklen her.

Fire hurtige nyheder, du også skal have med

1) Sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks, der har adskilt asylpar, hvor den ene er mindreårig, havner nu i retten, skriver Politiken.
Et syrisk ægtepar kan have krav på godtgørelse efter at være blevet skilt ad med tvang gennem flere måneder. Oppositionen bebuder desuden undersøgelse af sagen efter et regeringsskifte, skriver avisen.

Du kan læse meget mere her.

2) De store virksomheder Novo Nordisk og Grundfos er i oprør over S og DFs høje krav til udlændinges løn, skriver Børsen. De to partier har indført en højere sats for den såkaldte beløbsordning samt en række skærpede regler, der gør det sværere for udlændinge at komme til Danmark og få arbejde. Og det er direkte skadeligt for forretningen, fordi virksomhederne ikke kan skaffe arbejdskraft, lyder det.

»Vi er en forskningsbaseret virksomhed, og vi har brug for at kunne hente de skarpeste hjerner til landet. Vi har en helt konkret situation, hvor vi opgav at hente en højtspecialiseret læge hertil, som skulle indgå i et forskningsprojekt. Risikoen er, at vi ikke kan komme op med den samme innovation og nye produkter, som hvis vi kunne have fået hjælp fra den her dygtige læge,« siger Lars Green, koncerndirektør for business services & compliance i Novo Nordisk til Børsen.

Regeringen ønsker at lempe reglerne, oplyser Inger Støjberg.

3) Al tobak skal væk fra hylderne i supermarkederne og ned under disken. Sådan lyder det i en fælles opfordring fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Hjerteforeningen i dagens BT.

»Vi synes ikke, det mest giftige stof i almindelige butikker skal promoveres på den måde, det bliver lige nu,« siger adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Artiklen er endnu ikke online.

4) I Berlingske kan du læse, at Venstre-minister Søren Pind har fået nok. Nok af for lavt vandtryk. Han har derfor indledt en kamp, og flere prominente danskere er hurtige til at bakke ham op. Ministeren har nemlig svært ved at få sæben ud af håret, og Berlingske er gået på jagt efter forklaringen bag.

Den jagt kan du læse om her.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske. Her skriver Anja Brinch om bydelen Tingbjerg i København, som ofte bliver fremhævet som en belastet ghetto. Men det billede kan Anja Brinch ikke genkende efter at have boet 22 år i bydelen.

»I bydelen er vi bundet sammen på kryds og tværs af religioner og kulturer gennem pensionistklub, svømmeklub, fodboldklub, forskellige foreninger og aktiviteter i form af madlavning, hobby og kreativitet, debatter, besøg udefra, Den Sociale Helhedsplan og forskellige arrangementer til højtiderne. Rigtigt mange ansatte herude og rigtigt mange af Tingbjergs beboere brænder for bydelen og gør den varm og levende – noget, alt for mange glemmer og som alt for ofte forsvinder i medier og debatter. Jeg vil gerne opfordre alle til at tage de sorte briller af og se alt det gode, der også er her. Dette er kun lidt af alt det gode, der er ved at bo i Tingbjerg, for jeg kunne i virkeligheden skrive meget mere. Der er emner og historier nok,« skriver hun.

Læs hele indlægget her.

Dagens debat 2

Finder vi i BT, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) går til angreb på islam.

Hun henviser til en udtalelse fra instruktør Kasper Holten på Det Ny Teater i København om sin opsætning af musicalen 'The Book of Mormon', der er aktuel i disse dage og laver satire med mormoner. Han har sagt, at »hvis man er mormon og ikke har lyst til at se, at vi gør grin med blandt andet deres tro, så skal man lade være med at gå ind og se stykket.«

Det får Støjberg til at lave en sammenligning med, hvis stykket handlede om islam.

»Vi ved alle, hvad der ville ske. Hysteriske protester om krænkelse af muslimers religiøse følelser. Demonstrationer mod teatret. Hærværk. Dødstrusler mod skuespillere og instruktør. Sådan et stykke ville aldrig blive sat op. Pointen er, at vi har tabt. Vi har ladet os skræmme af en religion, hvis fanatikere har truet os til tavshed. Men ikke nok med, at vi har ladet os true til tavshed. Vi vil ikke engang være ved det. Kun de færreste - Jyllands-Posten er en undtagelse - har modet til at sige, hvorfor vi tager særlige hensyn til muslimer,« skriver hun og fortsætter:

»Der er ingen forskel på satiren. Eller den forargelse, religiøse mennesker kan føle over satiren. Forskellen er ene og alene, at det i virkelighedens verden primært er den religions følgere, der går og kalder sig for 'fredens religion', islam, der faktisk griber til våben, vold og terror.«

Indlægget er ikke online.

Det sker i dag

Disruptionrådet mødes i dag og i morgen i Herning med deltagelse af Lars Løkke Rasmussen. På agendaen er flexicurity og fastholdelse af den danske model.

Ellers ikke det store. Ha' en god dag.