»Det er jo det glade vanvid. Det er vanvittigt«

Dagens overblik: Den norske parallelaftale med Europol har konsekvenser, Søren Pind afviser eksperters pasbekymringer, og så er Dansk Folkeparti langt fra begejstret for planerne i Kolding Kommune. Alt om dansk politik her.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er atter blevet mandag, og her er dit overblik over dagen i dansk politik.

Vi begynder med retsforbeholdet.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefaler danskerne at stemme nej ved den kommende folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet - det sker bl.a. andet med henvisning til, at Danmark i stedet kan få en parallelaftale i stil med den, som Norge har om det europæiske politisamarbejde.

Men nu lyder beskeden fra vores norske naboer, at sådan en aftale har konsekvenser. Det fortæller fagdirektør Dag Egil Adamsen fra Justits- og Beredskabsdepartementet - det norske justitsministerium - til Jyllands-Posten.

Ny afstemning?

»Norge har f.eks. ikke på alle områder den samme adgang til informationssøgning hos Europol. Vi er nødt til at spørge Europol, og så tager det tid. Medlemslande kan søge automatisk og øjeblikkeligt,« siger han til avisen.

Bliver det et nej, sådan som EU-skeptikerne anbefaler, så har Dansk Folkeparti et opsigtsvækkende forslag parat. Partiet mener således, at danskerne i så fald må i stemmeboksen igen til en afgrænset folkeafstemning, som skal sikre, at Danmark ikke ryger ud af netop Europol.

»Hvis danskerne siger nej, så kunne man tage en afgrænset afstemning, der handler om Europol og måske lidt mere, hvis der er et akut behov,« siger gruppeformand og retsordfører Peter Skaarup (DF). Også til Jyllands-Posten. Lige her.

Med lidt over tre måneder til afstemningen tyder alt i øvrigt på, at det bliver uhyggelig tæt. Det viser en måling, som netavisen Altinget bragte søndag:

34 procent vil sige ja til at erstatte det nuværende forbehold med en ny ordning. 33 procent vil stemme nej, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig.

Grafik fra Altinget. Fold sammen
Læs mere

Pasproblemer

Den omstridte lov, der giver politiet mulighed for at tage passet fra danske statsborgere alene på mistanke om, at de vil deltage i væbnede konflikter i udlandet, er både uklar og krænker retssikkerheden.

Det siger flere eksperter i dag til Berlingske.

Mens nogle danskere kan drage til Syrien og Irak for at deltage i kamphandlinger, uden at politiet griber ind, har en mand fra Herning nemlig netop fået taget sit pas for at ville nøjagtig det samme.

»Det er krænkende for borgernes retssikkerhed, at man ikke på forhånd med nogenlunde sikkerhed kan vide, om man kan forvente at være omfattet af reglerne,« siger professor i strafferet siger Jørn Vestergaard til avisen.

Justitsminister Søren Pind afviser i spalterne kritikken.

»Jeg synes sådan set, at kriterierne i loven er ret klare og gennemskuelige. Jeg er med andre ord ikke enig i påstanden om, at det skulle være uklart, hvem loven gælder,« skriver han i en skiftlig kommentar. Læs hele historien her.

Hjorts ikke-garanti og »en barok situation«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser i dagens Berlingske klart at lave regler, der garanterer Folketingets Finansudvalg fortrolig indsigt i alt materiale, når staten sælger ud af sine aktiver.

Det siger ministeren, efter finansudvalget i sidste uge fik lov til at dykke ned i papirerne vedrørende salget af DONG-aktier til Goldman Sachs.

»I den konkrete sag har jeg så valgt en større grad af åbenhed, men skal det så være anledning til generelle regler for åbenhed? Det mener jeg simpelthen ikke, man kan lave generelle regler omkring,« siger Claus Hjort Frederiksen til avisen.

Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing kalder det for »en barok situation«, at udvalgets medlemmer ikke kan blive garanteret adgang til dokumenter i lignende sager i fremtiden.

»Jeg forstår slet ikke, hvis Folketinget vil acceptere det, for man risikerer at have nogle politikere, der skal stå på mål for en beslutning, de i virkeligheden ikke kender baggrunden for,« siger han til Berlingske.

»Det glade vanvid«

I Kolding Kommune skal man modtage omkring 100 flygtninge inden nytår, men der er pladsproblemer på matriklen, og derfor har byrådet tilbudt at købe parcelhuse i kommunen for at få plads til de nye tilflyttere. I Roskilde Kommune går man med samme overvejelser, skriver Jyllands-Posten.

Men den idé bliver mødt med mærkbar hovedrysten hos Dansk Folkeparti. Martin Henriksen, integrationsordfører, for partiet siger til avisen:

»Det er jo det glade vanvid. Det er vanvittigt. Men jeg anerkender, at det også er et udtryk for, at kommunerne er pressede, og der bare kommer rigtig mange flygtninge til Danmark. Men det er dybt urimeligt, at lovgivningen prioriterer flygtninge højere end danskere.« Læs hele historien her.

Dagens kronik

»Jeg foreslår, at vi adviserer EU og verden omkring os om, at vi om 30 dage lukker de nationale grænser midlertidigt og stopper alle. Turister, EU-borgere, arbejdende og andre med gyldig opholdstilladelse kan komme ind. Resten afvises.«

Folketingskandidat for Venstre i København Kåre Traberg Smidt i Berlingske.

Also in the news

1: Partier kræver redegørelse om dansk togsikkerhed

»Det er meget let at lave et overblik over sikkerhedsniveauet for danske togpassagerer: Der er intet,« siger Kim Christiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti, i Berlingske.

2: Den danske eksportpolitik skal i højere grad prioriteres, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen, som vil fokusere eksportindsatsen på bl.a. Tyskland, hvor han netop har været på besøg.

»Hvorfor gå over åen efter vand?« spørger statsministeren i dagens Børsen.

3: Markant flere vælgere foretrækker Mette Frederiksen (S) frem for Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, viser ny måling fra Altinget.

Fem historier du skal læse fra weekenden

1: Justitsminister Søren Pind (V) varsler markant højere straffe i sager, hvor medier krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende eller urigtige historier.

»Der har været for mange eksempler på, at medierne er gået for langt,« siger Søren Pind til Berlingske.

2: Jyllands-Posten har fulgt DFs mangeårige pressechef, Søren Søndergaard, før, under og efter folketingsvalget, og det er der kommet et læseværdigt portræt ud af.

Læs for eksempel Søndergaards reaktion, da han hørte et radiointerviewet med en nyvalgt DFer, som fortalte, hvordan hun havde været indianerdreng i sit tidligere liv:

»Jeg respekterer mennesker, men da hun begyndte at fortælle, at hun kunne tale med ånder og dyr, tænkte jeg 'nu må du fandeme holde op, Doctor Dolittle',« siger han til Jyllands-Posten.

3: Regeringen lægger an til at droppe en pulje på 250 mio. kroner, som blev søsat af den tidligere regering for at løfte kvaliteten på fødeafdelingerne. Læs mere hos Berlingske.

4: Det er blevet alt for svært at komme ind på arbejdsmarkedet for en stor gruppe på offentlig forsørgelse.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen åbner derfor ifølge Jyllands-Posten for at drøfte muligheden for en »trædesten« ind på arbejdsmarkedet i de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, lønmodtagere og arbejdsgivere. Læs mere her.

5: Venstre-regeringen varsler store besparelser i uddannelsessektoren de næste fire år. Her skal hver institution spare to procent om året, hvilket beløber sig til omkring 8,7 mia. kr.

»Selvfølgelig har det konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op,« siger uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) til Politiken.

Det sker i dag:

Alternativet er på tur »Ud i Danmark«. Formålet med turen er at »bygge bro mellem byerne og landområderne og for at lade os inspirere af entreprenante, lokale løsninger, der styrker sammenhængskraften i Danmark.«

På turen vil bl.a. partileder Uffe Elbæk besøge otte egne af Danmark fra Frederikshavn til Nykøbing Sjælland. I dag står den på Frederikshavn.