»Det er det groveste udsagn overhovedet«

Dagens overblik: Søren Pind har indtil jul til at offentliggøre hemmelige dokumenter; både SF og DF er ramt af politikerexit; og så udløser tal for dagpengereformens jobeffekt forargelse i fagbevægelsen.

»At man kunne tænke sig, at ledige, der i øvrigt befinder sig i et a-kassesystem, hvor der rådighedsvurderes og jobformidles, at de kun får et job, fordi de mister forsørgelsesgrundlaget. Det er groft,« siger Mona Striib til Børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Her får du tirsdagens politiske morgenpost, der klæder dig på til dagen i dansk politik.

Og vi lægger ud med en ny tidsfrist for Søren Pind og regeringen. Den er på cirka to en halv måned.

For støttepartiet Liberal Alliance skærper nu linjen og giver regeringen indtil jul til åbent at fremlægge de dokumenter, som Irak-Kommissionen nåede at indsamle, inden den blev lukket af regeringen. Det skriver Politiken.

Bag truslen ligger det faktum, at Liberal Alliance kan samle støtte blandt et flertal udenom regeringen med  både Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Socialdemokraterne.

»Hvis ikke regeringen inden jul har lagt de dokumenter, som Irak-kommissionen har nået at indsamle, frem i lyset, så vil vi fremsætte et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at lægge det frem. Vi går kraftigt ind for offentlighed – og det her hører under den del af offentligheden, som regeringen med vores øjne bør give indsigt i,« siger LAs retsordfører Mette Bock til avisen.

Justitstminister Søren Pind (V) har ingen kommentarer til sagen, men i et svar til Folketinget fra 7. oktober afviser han at lægge dokumenterne frem og henviser i stedet til, at man kan søge aktindsigt i materialet. Han afviser også muligheden for, som Alternativet blandt andet har foreslået, at lave en særlig adgang til dokumenterne for Folketinget, ligesom Claus Hjort Frederiksen gjorde i DONG-sagen for nylig.

»Regeringen har ikke til hensigt herudover at etablere en særlig offentlighedsordning eller lignende i forhold til kommissionens dokumenter. Ligeledes har regeringen ikke til hensigt at give Folketinget en særlig adgang til dokumenterne,« skriver Søren Pind.

Hele historien her.

Dagpengereform med jobeffekt

Der er nu under en uge til, at Dagpengekommissionen barsler - det sker mandag. Og mens vi venter på det, skriver Børsen om nye tal fra jobindsats.dk, der indikerer en effekt af den udskældte dagpengereform.

For siden dagpengeperioden i 2013 blev halveret fra fire til to år, er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der får arbejde, efter de er faldet ud af dagpengesystemet, fordoblet. I januar 2013 fandt 18,4 pct. af dagpengemodtagerne arbejde inden for fem måneder efter udløbet dagpengeperiode. I januar i år var tallet steget til 38,5 pct, hvilket svarer til ca. 600 personer.

Professor og vismand i Det Økonomiske Råd, Michael Svarrer, er ikke overrasket:

»Vores analyse viser, ligesom en SFI-analyse (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), at dagpengereformen har en positiv jobeffekt. Men hvor stor effekten er, og hvor meget af stigningen der skyldes henholdsvis konjunktur og reform, det er ikke til at sige,« siger han til Børsen (kræver abonnement).

Men i fagforbundet FOA afviser næstformand Mona Striib, at halveringen af dagpengeperioden har noget som helst med den øgede beskæftigelse at gøre. Fremgangen skyldes det øgede opsving, fastholder hun.

Nogen ville sige, at dagpengereformen har – i hvert fald noget – at skulle have sagt her? spørger Børsens journalist.

»Det, mener jeg, er det groveste udsagn overhovedet. At man kunne tænke sig, at ledige, der i øvrigt befinder sig i et a-kassesystem, hvor der rådighedsvurderes og jobformidles, at de kun får et job, fordi de mister forsørgelsesgrundlaget. Det er groft,« siger Mona Striib til Børsen.

Læs historien her (kræver abonnement).

Hvis man vil klage ...

Den seneste afsløring i den såkaldte Tibet-sag - hvor det kom frem, at en række myndigheder havde modtaget adskillige klager over politiets krænkelser af borgeres ret til at demonstrere - får nu en række eksperter og politikere til at efterlyse nye klagemuligheder over politiet. Det skriver Jyllands-Posten i printavisen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) kan nemlig alene behandle klager over politibetjentes adfærd og sager, hvor betjente kan blive straffet. Men DUP behandler ikke generelle klager over politiets dispositioner. Lektor i politividenskab ved Aalborg Universitet Adam Diderichsen mener, at beføjelserne bør revideres.

»Der er i hvert fald en generel overvejelse, der handler om, at vi har et klagesystem, der kun kan kigge på det individuelle straffeansvar. Det kan også være fint en gang imellem, men vi har ikke noget sted, hvor man kan håndtere spørgsmål, der mere generelt handler om politiets beslutninger eller forvaltning som offentlig myndighed,« siger han.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti vil have undersøgt mulighederne - og også Enhedslisten og Alternativet bakker op.

»Vi er med på at kigge på, hvilke klagemuligheder der skal være over for politiet, for at man som borger kan føle, at man bliver taget alvorligt,« siger DFs medlem af retsudvalget, Peter Kofod Poulsen.

Justitsminister Søren Pind (V) siger til Jyllands-Posten, at han vil afvente en allerede planlagt evaluering af politiklagemyndigheden, der skal ligge klar i slutningen af 2016.

SF-profil siger farvel

Videre til Informations forside - for den er i dag dedikeret til historien om, at Trine Pertou Mach vinker farvel til sit parti SF, som i hendes øjne placerer sig for tæt på Socialdemokraterne. Læs artiklen her (kræver abonnement).

»Der er ikke én politisk anledning, som gør, at jeg siger, at nu er det nok. Men jeg synes, at SF stadig placerer sig for meget i Socialdemokraternes skygge på især værdipolitikken og dele af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Mere overordnet savner jeg en klar fortælling om, at det er muligt at indrette samfundet radikalt anderledes. Hvor vil vi hen? En fortælling, som skal styre den dag-til-dag-politik, vi laver,« siger Trine Pertou Mach til avisen.

Hun trådte ind i Folketinget i 2013, da hun afløste tidligere SF-formand Villy Søvndal, og hendes navn blev nævnt som mulig kandidat til formandsposten, efter Anette Vilhelmsen trak sig fra posten i kølvandet på SFs regeringsexit.

Tirsdag morgen har Trine Pertou Mach lagt følgende ud på Facebook:

Kære alle, en lidt lang statusopdatering, men nødvendig: Nogen gange skal man træffe en beslutning, som ikke er nem og...

Posted by Trine Pertou Mach on Monday, October 12, 2015

DF-farvel i Bruxelles

Og videre til endnu et partiexit. For Dansk Folkepartis europaparlamentariker Rikke Karlsson har forladt partiet for at blive løsgænger. Det skriver hun tirsdag morgen på Facebook.

Hun forklarer, at hendes beslutning bunder i omstændighederne omkring to europæiske fonde, som hun sammen med sine DF-kolleger i parlamentet har været medlem af siden 2014. Henholdsvis Meld (Movement for a Europe of Liberties and Democracy) og Feld (Foundation for a Europe of Liberties and Democracy). Fonde, der administrerer millioner af kroner, men hvis regnskaber hun ikke kan få indsigt i.

Hun skriver, at hun »ved gentagne lejligheder« har bedt Morten Messerschmidt om at se regnskaberne fra 2014 og 2015, men »dette er blevet afvist«.

»Jeg har siden forsøgt at få kontakt til Dansk Folkepartis ledelse, for at få hjælp til at få undersøgt de faktiske forhold i fondene. Da dette ikke har været muligt, ser jeg mig derfor nødsaget til, at frasige mig et hvert ansvar i forbindelse med disse fonde og ser derfor kun en udmeldelse af partiet, som den eneste løsning,« skriver Rikke Karlsson.

Jeg har her kort før kl 7, udsendt følgende pressemeddelelse til Ritzaus bureau:Jeg har her til aften meddelt Dansk...

Posted by Rikke Karlsson on Monday, October 12, 2015

Det er ikke første gang, at DF mister en europaparlamentariker. Anna Rosbach, der blev valgt sammen med Morten Messerschmidt ved EP-valget i 2009, meldte sig i 2011 ud af partiet for at blive løsgænger.

Dagens indenrigs-analyse

I Politiken skriver analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen om regeringens varslede besparelser på uddannelsesområdet - og peger på, at man i stedet kan hente pengene ved at skære i de studerendes SU-privilegier.

»SU’en er såmænd god nok, og vi skal som nation være glade for ordningen. Men vi er nødt til at se i øjnene, at den er ved at sejre sig selv ihjel. Det er perverst, at vi i 2014 brugte flere penge på SU til universitetsstuderende end på selve universitetsuddannelserne,« skriver han.

Hele analysen her.

Dagens EU-analyse

Efter den britiske avis The Telegraph i weekenden beskrev Storbritanniens fire hovedkrav til forhandlingerne om et nyt EU-medlemsskab, skriver Berlingskes Bruxelles-korrespondent Jakob Ussing, at den britiske premierminister David Cameron er »på usikker EU-kurs«:

»Hvis afsløringen holder stik, er der tale om en mere moderat pakke med krav end tidligere antydet. Ikke mindst er kravet om betydelige begrænsninger for andre EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser ikke blandt de fire hovedkrav.«

Hele analysen her.

Andre nyheder:

1: Uret tikker for Nationalpartiet
Vælgererklæringer er kun gyldige i 18 måneder, og Nationalpartiet har derfor kun et halvt år tilbage, før de skal have indsamlet de nødvendige erklæringer til at blive opstillingsberettiget. Det skriver Jyllands-posten.

Partiets formand Kashif Ahmad forklarer, at mere end 31.000 personer har skrevet under, men den »besværlige« procedure betyder, at kun ca. 14.000 erklæringer er blevet godkendt. Han ærgrer sig over, at den planlagte digitale løsning til vælgererklæringer er forsinket yderligere. Historien her.

2: Afgiftsstigninger på vej til bilejere
Berlingske Business skriver i dag om kommende afgiftsstigninger på biler. Den såkaldte udligningsafgift, som den tidligere regering sammen med V og K hævede med skattereformen i 2012 for at finansiere afgiftsfritagelsen for elbiler, gjorde det dengang dyrt for ejerne af en dieselbil.

Til trods for, at V-regeringen nu har landet en aftale om at udfase afgiftsfritagelsen for elbiler, bliver udligningsafgiften ikke mindre. Tværtimod. Den stiger fremadrettet, som det var aftalt i den tidligere regerings skatteaftale, fremgår det af finanslovsudspillet. Den historie her.

En liberal drejebog

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen er ikke bleg for detaljeret at redegøre for, hvordan det danske samfund skal styres, hvis han kunne bestemme.

Således offentliggjorde han i går på Facebook en plan for, hvordan en LA-flertalsregering vil lave om på tingene - og forsimple tingene. For der skal ryddes op og sløjfes regler i ganske betydeligt omfang. Ifølge Anders Samuelsens vision skal Danmarks ledes af kun syv ministerier, der tilsammen kan lave lovgivning og regler, som alt i alt må fylde 183 sider.

Skattereglerne får mest plads - de må fylde 50 sider, men så skal skatteministeriet også bagefter nedlægges - mens trafikreglerne kun må fylde tre sider.

DEL gerne: Får LA og jeg muligheden en dag for at gå i regering - helst en flertalsregering, tak :-) - så vil opgaven...

Posted by Anders Samuelsen on Monday, October 12, 2015

 

Det sker i dag:

- Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt mødes i Paris med repræsentanter fra de øvrige medlemslande i Nordisk Råd for at diskutere, hvordan Norden effektivt kan bidrage til klimaforbedringer, og sætte fokus på samarbejdsmulighederne mellem det offentlige og private erhvervsliv.

- I Luxembourg fortsætter mødet mellem EUs udenrigsministre. Både Syrien og flygtningekrisen er på dagsordenen.

- Samtidig mødes EUs indenrigs- og europaministre til møde i Bruxelles. De skal forberede EU-topmødet senere på måneden, der også har flygtninge- og migrationsudfordringerne på programmet.

 

Det skete på denne dato:

... i 1644:
Søslaget ved Femern mellem den danske og den svensk-nederlandske flåde ender med totalt dansk nederlag.

Hmm. Hvilket lige får os til at smide et link ind - for også for nylig har der været nederlag, omend af en anden karakter, ved Femern. Flere medier har i den senere tid kunnet berette, hvordan Femern-projektet er udskudt og fordyret. Læs Berlingskes seneste dækning her.

... i 1977:
Fire terrorister kaprer et Lufthansa-fly med 87 passagerer over Mallorca og kræver løsladelse af 11 fanger fra Rote Armee Fraktion, RAF. Via Cypern ender flyet i Mogadishu lufthavn i Somalia, hvor tyske specialtropper den 18. oktober lige efter midnat stormer flyet og dræber tre af terroristerne. Forinden har kaprerne dræbt flyets kaptajn.

... i 1986:
Regeringen - Firkløverregeringen under statsminister Poul Schlüter (K) - får flertal for den såkaldte "kartoffelkur", der blandt andet indfører 20 pct. afgift af renter på forbrugslån. Afgiften hæves i 1989.

 

Politisk morgenpost skrives løbende. Senest opdateret kl. 9.00