»Det er afgørende at kende konsekvenserne af indvandringen«

Dagens overblik: Prisen for indvandringen til Danmark skal beregnes, og også røde partier er nu med på ideen. Og så er der blæst om dagpengeaftalen, om særlovgivning på skatteområdet og om et DF-læserbrev.

Arkivfoto: Udlændinge- og integrationsordfører Inger Støjberg (V) Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen på denne torsdag. Vi springer fluks ud i dagens politiske nyheder - og starter med et spørgsmål. For hvad koster indvandringen?

Det vil et flertal på Christiansborg have svar på - og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er klar til at give dem det. Det skriver Berlingske.

Dansk Folkeparti tager ønsket om at få beregnet indvandringens pris med til de igangværende finanslovsforhandlinger - og tanken er at få kortlagt samtlige udgifter til asylmodtagelse, integrationsindsats, familiesammenføring samt overførselsindkomster til indvandrere og efterkommere.

Inger Støjberg er enig: »Ja, jeg synes, det er afgørende at kende konsekvenserne af indvandringen. Og ja, regeringen genoptager arbejdet med beregningen, så den kan blive lavet hurtigst muligt,« siger hun til Berlingske.

Også LA og K ønsker sig en udregning - og forslaget bliver også kaldt fornuftigt af S og SF. Det var ellers den tidligere SRSF-regering, der stoppede arbejdet med at beregne prisen for indvandring, som den daværende VK-regering havde påbegyndt.

Arbejdsgruppen havde dog inden da nået at offentliggøre en delrapport, der - med forbehold - slog fast, at indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande kostede ca. 15,7 mia. kr. om året.

Dagpengekompromis er farlig kurs
Det tog ikke V-regeringen lang tid at lande en dagpengeaftale med S og DF - men nu rejses der bred kritik af det aftalte kompromis i forhold til dagpenge til nyuddannede, den såkaldte dimittendsats, skriver Jyllands Posten.

For når ikke-forsørgende nyuddannede skal sættes ned i sats, mens forsørgende nyuddannede kan blive på den nuværende sats, så ændrer dagpengesystemet karakter og bryder med det historiske princip om, at der ikke bliver taget sociale hensyn.

Og det er et problem, lyder det fra både fagbevægelsen og flere eksperter, der vuderer, at det på sigt kan give problemer for den danske model og for opbakningen til dagpengesystemet.

»Det nytter ikke, at man betaler det samme, men får noget helt forskelligt,« siger professor ved SDU Asbjørn Sonne Nørgaard, mens Dagpengekommissionens formand, Nina Smith, understreger, at kommissionen ikke mente, at man skulle bevæge sig i den retning.

»Vi ville ikke lægge sådan et kriterium ind, fordi vi betragter – og det var et vigtigt princip for kommissionen – dagpengesystemet som et forsikringssystem og ikke som et forsørgelsessystem,« siger hun til Jyllands-Posten.

Alle tre store partier afviser kritikken. Læs mere her (kræver Premium).

Problemer med retssikkerheden
Der rejses også kritik mod en kommende »nødlovgivning« fra skatteminister Karsten Lauritzen, der skal behandles i Folketinget i morgen fredag.

For i kølvandet på skandalen om Skats inddrivelsessystem EFI, der i bund og grund ikke virker, bliver der lagt op til at lovgive med tilbagevirkende kraft, så udløbsdatoen på danskernes eksisterende skattegæld udskydes. Det skriver Berlingske.

Men det skal ikke ramme borgernes pengepung og retssikkerhed, at Skat er blevet nødt til at skrotte EFI, lyder det fra flere sider.

»Man ændrer på nogle helt grundlæggende forældelsesregler. Det er meget indgribende,« siger professor i forvaltningsret Michael Gøtze til avisen.

Konservative og Liberal Alliance er betænkelige ved forslaget, mens DF, S og SF alle bakker op. Skatteministeren kalder det  et »usædvanligt« skridt i en »usædvanlig situation«.

Messerschmidts deadline
Det er en omfattende bunke bilag og informationer, som DFs europarlamentariker Morten Messerschmidt er blevet afkrævet af Europaparlamentets administration, efter de mange skriverier om DFs brug af europæiske støttemidler. Det skriver dr.dk.

DR Nyheder har fået indsigt i brevet, som generalsekretæren sendte til Messerschmidt i sidste uge. Læs brevet her. Her fremgår det, at administrationen ønsker at granske fakturaer, programmer, annonceringer, billeder, pressemeddelelser og den lokale pressedækning. Og deadline for aflevering er i morgen fredag.

Ifølge Messerschmidt er alt materiale allerede afleveret, men parlamentets pressechef  Marjory van den Boreke »kan ikke sætte en præcis dato på«, hvornår der er et svar i sagen, skriver dr.dk.

Tilstandsrapporter fra folkeskolerne
Hvor ofte bliver skoleeleverne undervist af en vikar? Hvor mange børn er der i klasserne? Og hvor syge er lærerne på skolen? Det er nogle af de spørgsmål, som forældre bør kunne få klart og tydeligt svar på - helst kun med få klik på internettet - når de skal vælge skole til deres børn. I hvert fald hvis det står til Liberal Alliance.

»I dag findes der masser af tal på skoleområdet, men som forældre er det helt uigennemskueligt, og det kræver en større researchopgave at finde de relevante tal,« siger partiets børne- og undervisningsordfører Merete Riisager til politiko.dk.

Ifølge børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil regeringen snart barsle med en ny model for mere åbenhed om skolerne. Hos Skolelederforeningen kalder formand Claus Hjortdal imidlertid LAs forslag for »grotesk«. Læs historien her.

Nej tak til at skære i u-landsbistand
Et klart flertal af danskerne mener, at den danske udviklingsbistand enten skal fortsætte på samme niveau eller hæves. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

I dag udgør u-landsbistanden ca. 17 mia. kroner, hvilket svarer til 0,83 pct. af BNI - men med finanslovsudspillet lægger regeringen op til at skære godt 2 mia. kroner af, så Danmark ender på 0,7 pct. af BNI, der er FNs anbefalede minimum. Men det er altså færre end hver tredje af de adspurgte, der er enige i den kurs.

Det er et spørgsmål om prioriteter, forklarer Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann:

»Man er jo nødt til at stille det op og sige; hvad vil du helst: Tilføre penge til sundhedsvæsnet og ældreområdet eller beholde udviklingsbistanden, som den er? Du kan ikke begge dele. Det er den situation, vi som politikere står i,« siger han til Jyllands-Posten.

31 pct. - er det mange eller få?
Og vi hopper kortvarigt videre til en anden meningsmåling. For Epinion har for DR Nyheder spurgt danskerne om, hvad de synes om lettelser af topskatten - mere konkret, om de er enige i, at topskatten skal sættes ned fra de nuværende femten til ti procent, den nedskæring som fremgår af regeringsgrundlaget som plan for forårets skatteforhandlinger.

31 pct. siger ja, mens 46 pct. siger nej. Målingens resultat tolkes dog vidt forskelligt, afhængigt hvem DR Nyheder har spurgt:

- Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen: »Det kan jo kun opfattes som vand på vores mølle. Vi er jo modstandere af at sænke topskatteprocenten.«

- Radikales skatteordfører Martin Lidegaard: »Så der er altså flere der vil sænke topskatten end der er folk, der betaler topskat. Derfor mener jeg at 31 procent er et overraskende højt tal.«

De 3 lynhurtige:

1: I Politiken (print) varsler justitsminister Søren Pind (V) retssager mod hjemvendte Syrienskrigere.

2: Et flertal i Folketinget mener, at de mange millioner kroner i satspuljen, der bliver givet som permanente bevillinger, skal flyttes over på Finansloven. S-ordfører mener, satspuljen er vokset til at være »et kæmpestort monster«, også set hos Politiken.

3: På få år er prisen pr. undervisningstime pr. skoleelev dykket med 26 pct. Det skriver Berlingske her.

Dagens analyse:
Børsens politiske redaktør Mads Brandstrup har kastet sig over Det Konservative Folkeparti og deres aktuelle benspænd for regeringen - det seneste i forhold til finansieringen af dagpengeaftalen.

»Allerede i løbet af de næste par uger, når finansloven for 2016 falder på plads, vil vi vide, om De Konservative har musklerne og evnerne til at omsætte de spredte overfladeangreb til substantielle politiske resultater ... Lykkes det ikke at trække en markant konservativ sejr hjem her, så vil partiet sidde tilbage med etiketten som dem, der kun tør tage kampe i promillestørrelsen.« Hele analysen her (kræve abonnement).

Debat-ballade
DFeren Dorthe Ullemose er kommet i modvind, ikke mindst på de sociale medier, efter hun onsdag havde et debatindlæg i Fyns Amts Avis kalder afbrændingerne af svenske asylcentre for »forventelige« med henvisning til den politiske kurs i Sverige.

I flere interviews efterfølgende har Dorthe Ullemose slået fast, at hun ikke mener, at afbrændingerne er acceptable - men hun holder fast i sin melding.

»Det er en desperat handling, der opstår, fordi man ikke bliver hørt. Og det er uansvarligt ikke at lytte til sin egen befolkning,« siger hun til politiko.dk.

Kritikken af læserbrevet har nu fået Dorthe Ullemose til at lægge følgende op på sin Facebook-profil:

Kære alle, Et debatindlæg i Fyens i dag har vakt nogen opmærksomhed. Indlægget handler om den svenske asylpolitik, og...

Posted by Dorthe Lynge Ullemose on Wednesday, October 28, 2015

Kommentator-comeback
Han er stadig sigtet i den såkaldte Se & Hør-sag, men i fredags var Henrik Qvortrup tilbage på skærmen som politisk kommentator på Danmarks Radio, da han deltog i DR2 programmet "Jersild minus Spin". Politiko.dk har talt med redaktionschefen bag programmet, der understreger, at Henrik Qvortrup alene blev brugt som vikar. Læs interviewet her.

Selv har Qvortrup denne kommentar på Facebook:

Q's vikarservice.

Posted by Henrik Qvortrup on Wednesday, October 28, 2015

Det sker i dag:

- kl. 10 er der møde i Folketinget. Og her skal politikerne 1. behandle skatteminister Karsten Lauritzens (V) såkaldte »Retssikkerhedspakke«. Pakken skal bl.a. afskaffe SKATs mulighed for at foretage kontroller på privat grund. Læs mere om den her.

På dagsordenen er også 1. behandling af justitsminister Søren Pinds (V) lovforslag vedr. at tilslutte sig en fjendtlig styrke - Syrienskriger-loven - og et lovforslag, der skal give PET adgang til oplysninger om flypassagerer i terrorsager.

- kl. 10 skal miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd i miljø- og fødevareudvalget. Det skal handle om regeringens landbrugspakke og dens konsekvenser for dyrevelfærden.

- kl. 10.15 er der samråd i Folketingets social- og indenrigsudvalg. Her skal social- og indenrigsminister Karen Ellemann forklare sig om afskaffelsen af fattigdomsgrænsen og den årlige fattigdomsredegørelse.

- kl. 16 ventes flere tusinde studerende at demonstrere mod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. Demonstrationerne finder sted i både København og Århus.

Det skete denne dato:

... i 1925: Københavns Lufthavn i Kastrup indvies.

... i 1956: Suez-krisen tager sin begyndelse, da Israel invaderer Sinai-havløen og presser egyptiske styrker tilbage mod Suezkanalen.

... i 1991: Ritt Bjerregaard bliver fyret som formand for Socialdemokraternes folketingsgruppe i kølvandet på den såkaldte lejlighedssag. Ritt Bjerregaard nægter at flytte sin adresse fra Fyn til København, som Københavns Kommune ellers har forlangt, efter hun har anskaffet sig en stor lejlighed på Vesterbro, som ifølge kommunen er for stor i forhold til, hvad folketingsmedlemmer normalt må råde over. Kommunen rejser efterfølgende sag mod hende, som dog senere bliver frafaldes.

... i 1998: Under en brand i et diskotek i Göteborg i Sverige omkommer 62 unge mennesker i alderen 14-25 år. 160 bliver kvæstet.

Hvis du vil vide mere om, hvad der sker i dag eller imorgen, så se mere på dato.dk.

Politisk morgenpost skrives løbende. Senest opdateret kl. 9.00