Det bliver kaldt en »uskik« at blande sig i andre partiers formandsvalg: Men torsdag kom Enhedslisten med en usædvanlig antydning om Mette Frederiksens efterfølger

Dagens politiske overblik: Er finansminister Nicolai Wammen eller justitsminister Peter Hummelgaard den bedste arvtager, hvis Mette Frederiksen forlader statsministerposten i løbet af sommeren? På Folkemødet kom Enhedslistens Mai Villadsen med en form for svar. Hele dit politiske overblik her.

Spekulationerne om statsminister Mette Frederiksens fremtid synes at fortsætte, og nu med endnu en aktør på banen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost på en fredag, hvor store dele af Christiansborgs daglige beboere er rykket midlertidigt hjemmefra for at deltage i Folkemødet på Bornholm.

Rykket østover til øen i Østersøen har dog ikke ændret på dansk politiks ret så dominerende hovedemne i disse uger, nemlig spekulationerne om statsminister Mette Frederiksens (S) mulige – eller umulige – fremtid som NATOs næste generalsekretær.