»Der er nogle, der lækker fortrolige oplysninger, og den del vil jeg ikke kommentere på. Det er for galt«

Dagens overblik: Politiken afdækker fortrolige oplysninger om en hemmelig hjemsendelsesaftale med Somalia. Du får fem analyser på gårsdagens frokostmøde mellem oppositionens fem partiledere. Og så går DF til kamp for Blå Mandag. Hele det politiske overblik lige her.

Foto: Thomas Lekfeldt. ARKIVFOTO: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til venstre. Til højre er det Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.
Læs mere
Fold sammen

Velkommen.

Du har klikket dig ind på den politiske morgenpost, hvor du alle hverdage får alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Og vi indleder med en nyhed fra Politiken.

De danske udlændingemyndigheder genbehandler lige nu 800 somalieres opholdsgrundlag. Foreløbig har det ført til en beslutning om at udvise 57. Men ifølge Politiken kan mange somaliere komme til at sidde på et dansk udrejsecenter de næste mange år.

Hvorfor? Fordi Somalia maksimalt vil tage imod 12 personer fra Danmark om året. Det fremgår af fortrolige oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om Danmarks hjemsendelsesaftale med Somalia, som Politiken kender indholdet af, skriver Politiken på sin forside.

Hjemsendelsesaftalen er i øvrigt mundtlig, ikke skriftlig. Og er indgået med en tidligere somalisk regering, der nu er blevet afløst af en ny. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser at stille op til interview. Ministeriet oplyser til Politiken, at det »gennem længere tid har arbejdet på at etablere et samarbejde med Somalia«, og at det »foregår i fortrolighed efter ønske fra de somaliske myndigheder«.

Læs hele historien her.

Ifølge Politiken er der ikke mange politikere fra den blå blok, der ønsker at stille op og fortælle, hvad Danmarks aftale med Somalia mere konkret går ud på. Naser Khader, de Konservatives udlændingeordfører, afviser ifølge avisen at stille op til interview om sagen. Og Dansk Folkepartis ditto, Martin Henriksen, vil heller ikke kommentere på Somalia-aftalen.

»Jeg kan forstå, at der er nogle, der lækker fortrolige oplysninger, og den del vil jeg ikke kommentere på. Det er for galt,« siger han i et interview med Politiken, der endnu ikke er lagt online.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

5 analyser af ét møde

Og så skal vi videre til et frokostmøde, der har fået umådelig stor opmærksomhed. Og som også får en del plads her i den politiske morgenpost.

Deltagerne på mødet var de fem partiledere i oppositionen. De mødtes til en bid brød og en snak på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, kontor. Og det var første gang i 15 måneder, at de gjorde det allesammen sammen.

Efter mødet sagde samme Frederiksen:

»Der skal ikke være et decideret fælles politisk projekt. Vi er fem forskellige partier. Men det, vi kan forenes om, vil vi selvfølgelig forenes om,« sagde hun og pegede på, at de områder, der kan forene oppositionen, er områder som velfærd, behovet for at bekæmpe ulighed, grøn omstilling og social mobilitet.

Se mere hos TV 2 her.

Mødet har kastet en række politiske analyser af sig. Du får en snas fra fem af dem her:

Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, i Berlingske:
»I S-ledelsen er man klar til at stille et brutalt spørgsmål til de øvrige partier, og dette spørgsmål handler om, hvorfor der i grunden ikke er et større rødt flertal, end meningsmålingerne lægger op til. Er det, fordi Lars Løkke Rasmussen er populær? Er det, fordi regeringen kører i olie og sætter dagsordenen? Er det, fordi Mette Frederiksen ikke er vellidt som leder og statsministerkandidat? Nej, lyder det rungende svar på alle spørgsmålene fra S-ledelsen. Den pointerer, at når rød blok – trods fejl og foræringer fra regeringspartierne – ikke har erobret et større forspring, skyldes det, at danskerne ikke vil have slækket udlændinge- og asylpolitikken.«

Hans Engell, Ekstra Bladets politiske kommentator, i Ekstra Bladet:
»De Radikales stejle krav om at have total indflydelse på dansk udlændingepolitik kan koste Mette Frederiksen regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg. Det er i hvert fald bekymringen hos mange socialdemokrater(...) Dermed er S og R på direkte konfrontationskurs. De Radikale risikerer at sende det røde regeringsprojekt i graven. Dels har S internt blandet blod på, at de Radikale ikke kommer til at få indflydelse på udlændingekursen, dels er analysen i partiet, at vælgernes mistro til, at de Radikale får for megen indflydelse på udlændingepolitikken, hvis der kommer en anden regering, allerede nu noget, der kan måles og vejes i meningsmålingerne. Vælgerne er bange for, at Mette falder for Morten Østergaard, som Helle gjorde det for Vestager. At Mette Frederiksen ligesom Thorning vil betale hvad som helst for en statsministerpost.«
Artiklen er ikke online.

Helle IB, Børsens politiske kommentator, i Børsen:
»Et af de utvetydige krav, som oppositionspartierne forventer, at Mette Frederiksen honorerer, hvis magten skifter efter næste valg, er kravet om at tilbagerulle de borgerliges stramninger på kontanthjælpsområdet. Samtlige fem partier i oppositionen, hvis ledere tirsdag mødtes på Mette Frederiksens kontor, har med vekslende intensitet kritiseret regeringens stramninger(...) Trods enighed hos partierne i oppositionsblokken kan det vise sig kompliceret for Socialdemokratiet at slagte hele pakken af kontanthjælpsstramninger, når partiet samtidig er ekstremt optaget af at kunne matche de borgerlige og DF i udlændingepolitikken. Især når det drejer sig om par på kontanthjælp, er ægtepar af ikke-vestlig herkomst overrepræsenteret. Det er mennesker, politikerne vil give et skub for at komme ud på arbejdsmarkedet. Overrepræsentationen stiger i takt med varigheden af kontanthjælpen.

Marchen Neel Gjertsen, Jyllands-Postens politiske analytiker, i Jyllands-Posten (kræver abonnement)
»Frederiksens parlamentariske grundlag er hendes største svaghed, som det ser ud lige nu. For nok har partiet meldt sig ind i klubben af strammere, når det gælder udlændingepolitikken, men hvordan vil hun holde stand, hvis hendes statsministerpost afhænger af fire slappere? Og hvad sker der, hvis S vil danne regering med de Radikale? De tvivlsspørgsmål frygter S, at vælgerne vil hæfte sig ved. Derfor har S nøje betragtet Løkkes eksperiment med at danne en étpartiregering. Og da det trak op til valg i efteråret, endte S-toppen med at sigte efter sådan en. Med andre ord: Hvis der havde været valg i november, så var S gået til valg på en regering uden R.«

Michael Kristiansen, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen, I BT
»De står og puster sig op uden for døren foran kameraerne. Det gør de for mediernes skyld, deres bagland og deres vælgere. ’Se mig, se, hvor meget indflydelse og betydning jeg har’-agtigt. Der er en helt anden tone på mødet. De har alle interesse i at finde ud af, hvad fanden de egentlig kan blive enige om. Så hvis alle begynder med at sige, hvad de er sure over, så bliver det jo et dødssygt møde,« siger Michael Kristiansen.
Artiklen er ikke online.

Så vigtig er Sass altså ikke

Forud for mødet havde Morten Østergaard og Pernille Skipper på hver sin måde erkendt, at hverken stemning eller sammenhold er i top hos oppositionspartierne. Den radikale partileder gik ind til mødet med et krav om indflydelse på »alle områder«, hvis partiet efter næste valg skal pege på Socialdemokratiets formand som ny statsminister:

»Vi vil gerne pege på Mette Frederiksen som statsminister, men det kræver, at der kommer en ny politik. Man skal ikke regne med, at de Radikale bakker op om en hvilken som helst politik,« sagde han til Ritzau.

Enhedslistens frontfigur kaldte over for TV 2 mødet et »forsoningsmøde«.

»Der er jo ikke nogen tvivl om, at der har været problemer i rød blok, og vi har været uenige,« sagde hun og afviste, at mødet skulle handle om Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen og hans karakteristik af flere af de partier, der gerne ser Mette Frederiksen som statsminister:

»Så vigtigt er han altså ikke. Han må gerne tale grimt. Det vigtige for os er, at vi kommer frem til nogle fælles linjer, så vi sammen kan komme videre. Sådan, at når vi er lykkes med at smide Løkke på porten, så er vi også enige om, hvad vi gør derefter,« sagde Pernille Skipper til TV 2.

Flygtninge mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Vi forlader frokostmødet og iler videre til Berlingske.

Avisen kan i dag fortælle, at når flygtninge har været flere år i Danmark, begynder deres beskæftigelse at falde. Det viser ny stor undersøgelse fra Nordisk Ministerråd, som bliver offentliggjort i dag. I undersøgelsen ser forskere fra bl.a. Danmark nærmere på og sammenligner, hvordan det går med at integrere nytilkomne flygtninge på arbejdsmarkedet i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Udviklingen er ifølge eksperter overraskende og strider mod gængse antagelser om, at flygtninges beskæftigelsesgrad stiger med årene.

»Det ser ud til, at det fodfæste, man får på arbejdsmarkedet, ikke er stærkt nok. Man taber pusten og kan ikke holde på jobbet,« siger seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden.

»Vi må erkende, at den opgave bestemt ikke er løst godt nok, og at vi har gjort mange flygtninge en bjørnetjeneste ved at klientgøre dem i stedet for at vise dem tillid til, at de kan forsørge sig selv,« siger Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter:

»Vi skal tro på, at alle kan passe et arbejde, for ingen kan alt, men alle kan noget.«

Læs hele historien her. Og læs et interview med Thorkild Simonsen, tidligere socialdemokratisk indenrigsminister og mangeårig Aarhus-borgmester, her (kræver abonnement).

Uffe Ellemann til bekymrede politikere: Tag nu at blive lidt voksne - det er det rene hysteri

Hvor latterligt.

Således tænkte tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), da han i går så folketingspolitikeres reaktion på hackerangrebet fra Rusland på medarbejderes emails i det danske forsvar, som Berlingske beskrev mandag.

Han opfordrer medlemmerne af Folketinget til at blive »lidt voksne« og i øvrigt give forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lidt flere penge.

»Det her er ganske banal spionage. Det foregår begge veje, og jeg må sige, at det er lidt latterligt med alle dem, der hidser sig op og siger, at nu skal vi protestere,« siger Uffe Ellemann-Jensen og tilføjer:

»Det tager jeg fuldstændigt stille og roligt.«

Berlingske kunne søndag berette, at en statsstyret russisk hackergruppe gennem 2015 og 2016 har hacket det danske forsvar og skaffet sig adgang til en række udvalgte medarbejderes mailkonti.

Det viser en ny rapport fra Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen forklarede til Berlingske, at han er rystet om den nye viden om det russiske hackerangreb, men tilføjede, at han ikke havde i sinde at tage kontakt til Rusland og protestere over angrebet.

Fik du læst?

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen advarede i går mod en dobbelt trussel fra Rusland i form af cyberangreb. Det ene er cyberangreb som netop set med hacket af det danske forsvar, og det udgør sammen med russisk spredning af Fake News en større trussel mod Danmark end traditionel krigsførelse.

Advarslen kommer, efter at Claus Hjort Frederiksen søndag afslørede, at en statsstyret russisk hackergruppe gennem 2015 og 2016 har hacket det danske forsvar og skaffet sig adgang til en række nøje udvalgte ansattes emails, som hackerne har tappet for oplysninger.

Du kan læse mere om forsvarsministerens nye advarsel hos Berlingske her.

Pape skyder strid om blasfemiparagraf til hjørne

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om blasfemiparagraffen skal afskaffes. Det oplyser justitsminister Søren Pape Poulsen (K) under debat i folketingssalen går. Det skrev Ritzau i går.

Her har Enhedslisten stillet forslag om netop dette. Forslaget deler de tre regeringspartier, V, K og LA. Både Konservative og Liberal Alliance har tidligere talt for at afskaffe paragraffen. Mens Venstre ønsker at bevare den.

Men nu er regeringen enedes om at hente erfaringer fra blandt andet Norge og Holland. Disse lande har for nylig fjernet forbud mod blasfemi. Og regeringen vil altså gerne vide, hvad konsekvenserne har været.

DF til kamp for Blå Mandag

I går kom det frem, at Skoleledelsen i Espergærde Skoledistrikt, der omfatter Mørdrupskolen, Tibberupskolen, Grydemoseskolen og Espergærde Skole, har besluttet ikke at give eleverne fri på Blå Mandag.

I stedet kan eleverne holde Blå Mandag en dag, hvor de i forvejen har fri, lyder det fra skoleledelsen, der har opbakning til beslutningen fra skolebestyrelsen.

Det er der givetvis nogle unge konfirmander, der er ærgerlige over. Men dem vil Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe, der sidder i byrådet i Helsingør Kommune, nu komme til undsætning. Hun vil tage sagen op i byrådet:

»Jeg kan godt være bekymret for den næste tradition, der bliver afskaffet. Vi står meget fast på, at Blå Mandag skal fejres på Blå Mandag,« sagde hun i går til dr.dk.

Hos Venstre er man til gengæld positivt indstillet over for, at flere skoler vælger at sige nej til en fridag efter konfirmationen. Og det samme gør sig gældende i Enhedslisten og SF, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

»Jeg kan godt se fornuften i det, og jeg synes faktisk, at det er helt o.k. Jeg appellerer til, at man så vidt muligt inddrager forældre og elever i beslutningen, men jeg har respekt for, at det er den afgørelse, man træffer,« siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Kristeligt Dagblad.

Hendes partifælle, indfødsretsordfører for Venstre på Christiansborg Jan E. Jørgensen, er ikke enig.

»Nej - blå mandag har absolut intet fagligt indhold - og hvad så? Det er en god, gammel dansk tradition, som betyder rigtig meget for de unge. Kan man virkelig ikke unde dem den fornøjelse? Håber at borgmesteren Benedikte Kiær griber ind,« skriver han på Facebook.

Dagens debat(ter)

Adskillige danske politikere i dag i avisernes debatspalter med indlæg. Du får lidt fra fire af dem her.

Rasmus Jarlov (K) om boligskat i Politiken
»Hvis Konservative får sin vilje, holdes boligskatterne i ro. Hvis vores modstandere får deres vilje, stiger nogle af verdens i forvejen højeste boligskatter, uden at nogle af verdens højeste indkomstskatter sættes ned. Pengene vil vores modstandere ikke bruge på lettelser af indkomstskatten, men på offentligt forbrug. Vi synes, danskerne betaler nok i skat i forvejen. Derfor synes vi ikke, boligskatterne skal stige.«
Indlægget er ikke online.

Pia Olsen Dyhr (SF) om klima og energikommissionen i Politiken
»Lars Løkke Rasmussens regeringer har været aktive i klimapolitikken. Men desværre kun ved konsekvent at gennemføre tiltag, der øger klimaforureningen, mens fodslæberiet har været øredøvende, når det drejer sig om at gennemføre ret indlysende tiltag til gavn for klimaet. En af de hyppige undskyldninger har været, at regeringen har nedsat en kommission. I dette tilfælde Energikommissionen. Men nu har denne noget forsinket barslet med sin rapport, og så er den undskyldning for at komme i gang også pist væk. Hvis regeringen ikke handler på klimaet nu, må jeg konstatere, at regeringsgrundlagets grønne optimisme var et blålys.«
Indlægget er ikke online.

Anders Vistisen (DF) om EU i Jyllands-Posten
»Udenrigsminister Anders Samuelsen har de seneste uger fået øje på det faktum, at Danmark i fremtidens EU vil kunne blive presset af en tysk-fransk dominans efter brexit. Jeg deler udenrigsministerens bekymring, men for mig står det klart, at vores indsats for at finde nye allierede i EU bør fokusere på Central- og Østeuropa.«

Holger K. Nielsen (SF) om Rusland i Jyllands-Posten
»Med sin størrelse og geografiske placering vil Rusland altid være en afgørende aktør i europæisk politik. Vi har en interesse i at samarbejde og have et stabilt forhold til det enorme land. Men der skal to til en tango, og så længe den aggressive nationalisme styrer russisk politik, må vi selvsagt tage vore forholdsregler. Men vi skal gøre det klogt, og det giver ikke mening at vende tilbage til den gamle koldkrigstankegang.«

Det sker i dag

08:00 Åbent samråd om stigende kriminalitet i Malmø
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er i dag kaldt i samråd om konsekvenserne for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø. Ministeren skal blandt andet redegøre for kriminalitetsudviklingen og sikkerhedsniveauet i Danmark, og hvilke initiativer han eventuelt vil igangsætte for at undgå at kriminaliteten breder sig til Danmark.

09:30 Statsråd på Christiansborg
Dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager i statsråd på Christiansborg Slot.

10:00 Debat om Danmarks grønne nationalregnskab
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg inviterer i dag sammen med Danmarks Statistik til informations- og debatmøde på Christiansborg under overskriften "Danmarks grønne nationalregnskab sætter tal på miljøet". Målet med mødet er at gøre status over det danske arbejde med grøn omstilling samt med at nå FN's 17 bæredygtighedsmål.

12:30 Konference om fremtidens trafik-investeringer
Venstre sætter fokus på fremtidens transport og trafikale investeringer på dagens konference på Christiansborg. Her vil bl.a. transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), Folketingets transportordførere og repræsentanter fra en række transportrelaterede organisationer komme med deres bud på, hvordan fremtidens transport kommer til at se ud.

13:00 Møde i salen med ministrenes spørgetid
Der er i dag møde i Folketingssalen, hvor ministrene blandt andet skal svare på oversendte spørgsmål. Derudover er der også en stribe lovbehandlinger, heriblandt et forslag om indførelse af krav om helårsbeboelse i nyopførte boliger. Se programmet her.

14:00 Åbent samråd med miljø- og fødevareminister om COP13
Miljø- og Fødevareudvalget har i dag miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd om opfølgning på COP13. Esben Lunde skal blandt andet redegøre for, hvordan regeringen planlægger at følge op på COP13 og Cancun-deklarationen, herunder hvilke af de 20 Aichi-biodiversitetsmål regeringen regner med at have opfyldt i 2020.

14:00 Udenrigsministeren møder ukrainsk minister
Ukraines vicepremierminister, Ivanna Klympush-Tsintsadze, er i dag i Danmark, hvor hun blandt andet skal mødes med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Mødet finder sted klokken 14.00 i Udenrigsministeriet.