Den »ultimative trussel« har ramt Mette Frederiksen: »Set udefra ligner det vejen til valgnederlag«

Dagens overblik: De Radikale kræver en skriftlig aftale med Socialdemokratiet for at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Venstre har fundet Esben Lunde Larsens efterfølger. Og så har Dansk Erhverv-chefen Brian Mikkelsen en besked til sin gamle regering. Hele dit overblik her.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hilser på den radikale leder, Morten Østergaard. Østergaard gør det nu klart, at han betinger sig en politisk aftale med Mette Frederiksen, såfremt han skal gøre hende til statsminister efter næste folketingsvalg.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til tirsdagens politiske morgenpost – dit daglige overblik over de vigtigste historier i dansk politik.

Hovedpersonen i dansk politik her til morgen hedder Morten Østergaard og er politisk leder for de Radikale.

Østergaard har haft godt gang i mundtøjet og talt med flere aviser om de krav, som de Radikale vil gå til Dronningen med, såfremt oppositionen får flertal ved næste folketingsvalg og skal forhandle betingelserne for en mulig socialdemokratisk ledet regering.

I Berlingske erklærer Østergaard, at såfremt de Radikale skal pege på Mette Frederiksen som landets nye statsminister efter et folketingsvalg, kræver dette en skriftlig pagt mellem de to partier. Uden den vil han aktivt modarbejde en S-ledet regering i at blive dannet.

»Inden vores mandater kan tælles med, skal der være en politisk aftale, som sikrer, at vi ikke bare får en ny regering, men også får en ny politisk retning for Danmark. Den retning vil adskille sig markant fra det, danskerne får, hvis Dansk Folkeparti er grundlag for en regering,« siger Morten Østergaard til avisen:

»Vi vil lave en note til Dronningen, der sikrer, at vi ikke afleverer en blankocheck til at danne regering.«

Og kravet er en skriftlig aftale mellem jer og Mette Frederiksen?

»Ja. Med den aftale vil jeg sige, at jeg nu er betrygget i, at en regering ledet af Socialdemokratiet vil lave den kursændring, jeg synes er nødvendig. Så vi igen får et folketing, der løser de reelle problemer i stedet for den symbolpolitik og stilstand, der har præget de seneste fire år.«

Hvis hun afviser en sådan aftale, eller I ikke kan blive enige, vil du så sige til Dronningen, at du udtrykker mistillid til Mette Frederiksen ved første folketingssamling?

»Ja,« siger Morten Østergaard, der udlægger konsekvensen således:

»Så kan hun ikke danne en regering. Medmindre hun har andre muligheder, selvfølgelig.«

Én mulighed kunne være Dansk Folkeparti, og det har avisen bedt Morten Østergaard forholde sig til.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, afviser dog kravet om en politisk aftale.

»Morten Østergaard må gøre op med sig selv, om han virkelig vil spænde ben for en ny politisk retning ved at forsøge at ændre en udlændingepolitik, som 80 procent af danskerne og Folketinget støtter op om,« siger han.

Læs hele historien her.

Partifællen Morten Bødskov kalder på Twitter Morten Østergaards melding for en tidlig julegave til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

Også i Jyllands-Posten truer Morten Østergaard med at gøre sit til at forhindre Mette Frederiksen i at komme til magten, hvis ikke han får en politisk aftale med hende.

I samme avis kræver den radikale spydspids blandt andet en kursændring fra Socialdemokratiet i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft.

»Vi styrer direkte mod flaskehalse og mangel på arbejdskraft både i det offentlige og på det private arbejdsmarked. Hvis socialdemokraterne også i dette efterår vil forhindre, at vi tager hånd om det kæmpe problem, vil det møde dem, når vi skal afklare, om vi kan bakke op om en ny regering,« siger Morten Østergaard til avisen.

Han vil have nedsat såkaldte beløbsgrænse for udenlandske arbejdstagere fra 408.800 kroner om året til 325.000 kroner og genindføre den såkaldte greencardordning.

Læs dén historie her.

Vi har mere Østergaard under faktaboksen.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Vi napper Politiken, der ligeledes har talt med Morten Østergaard om hans krav om en skriftlig aftale, men også spørger ind til den radikale leders stategi mere generelt.

For, skriver avisen, »imidlertid er den strategi omdiskuteret«:

»Det gælder i nogen grad også internt i Radikale Venstre. Her erkender flere centrale personer, også selv om de ikke nødvendigvis ser nogen bedre strategi end Morten Østergaards, at den er behæftet med en vis risiko. Hans garanti kan nemlig betyde, at partiet ender med at isolere sig selv og spille sig en mangeårige rolle som kongemager i dansk politik af hænde.«

Ifølge Politiken tog debatten fart, da den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, i et interview med Altinget.dk i juni anlagde en mere forsonlig og kompromissøgende tone i forhold til Socialdemokratiet. I Politiken afviser Morten Østergaard imidlertid, at der skulle herske intern palaver om linjen.

»Kursen er lagt. Og der er ikke nogen radikal magtkamp. Jeg vil slet ikke acceptere, at vi spilder vores tid på det,« siger Østergaard, der også ser det som en mulighed at gå i regering med Socialdemokratiet efter valget, selv om socialdemokraterne går efter en ren S-regering.

»Vi har altid gerne villet sidde i regering. Det er Mette Frederiksen, der har truffet den beslutning. Vi er villige til at påtage os regeringsansvar. Men for at citere Niels Helveg: »Man skal ikke gå i regering for at afvikle sin politik, man skal gennemføre den«.«

Læs Politiken-interviewet her.

Tre radikale analyser

Thomas Larsen, politisk kommentator, Berlingske:

»I Statsministeriet kan Lars Løkke Rasmussen næsten ikke tro sine øjne – eller sit held. Inden for få dage har han set, hvordan Uffe Elbæk i rollen som selvudnævnt statsministerkandidat har præsenteret et særdeles vidtgående forslag til regeringsprogram. Dernæst har Enhedslistens Pernille Skipper gjort det klart, at hun også gerne vil være statsminister under de rette omstændigheder. Og nu øger de Radikale det udtalte kaos ved at fastslå, at partiet kun stiller mandater til rådighed for Mette Frederiksen, hvis hun indgår en skriftlig aftale om den politik, som hun i givet fald skal føre som regeringschef.«

»Mange af de vælgere på midten, som svinger mellem at give støtte til blå blok eller centrum-venstre, vil med Peter Skaarups ord se ind i kaos. De vil kunne se, at S-ledelsen ikke evner at samle, endsige formår at skabe overblik over, hvad vælgerne vil få, hvis Mette Frederiksen bliver regeringschef.

Derudover vil de Radikale, Alternativet og Enhedslisten i forening kunne udløse usikkerhed om den udlændingepolitik, som et stort flertal i befolkningen står bag, men som Morten Østergaard, Uffe Elbæk og Pernille Skipper vil gøre op med, hvis Mette Frederiksen får chancen for at blive regeringschef. Set udefra ligner det vejen til et valgnederlag, og det ligner også en falliterklæring for S-ledelsen, at man ikke er i stand til i højere grad at finde fælles fodslag.«

Thomas Larsen bemærker dog også, at det indtil for nylig var blå blok, der var præget af uro og uenighed. Læs hele analysen her.

Marchen Neel Gjertsen, politisk analytiker, Jyllands-Posten:

»Det, som er i gang, er den store nervekrig i oppositionen. Alle partier har alt på spil, hvor der kan gå lang tid endnu med trusler og armlægning. Ingen ser ud til at ville give sig.«

De Radikales krav udgør ifølge Marchen Neel Gjertsen den »ultimative trussel« for regeringsdannelse.

»Det er længe siden, vi har set partierne i så åbent et parlamentarisk opgør.«

Læs mere her.

Carl Emil Arnfred, souschef på Christiansborg-redaktionen, Politiken:

Politiken har set på tre radikale styrker og tre svagheder. Vi napper én styrke og én svaghed:

»Man skal lede længe efter lysglimt i de radikales nyfundne politiske ensomhed, efter at S-formand Mette Frederiksen gjorde det klart, at hun ikke længere stræber efter et regeringsfællesskab med de radikale. Den positive udlægning af en vanskelig politisk situation for Radikale Venstre er, at det socialliberale parti med en vis portion held kan indtage en politisk jokerrolle efter næste valg. Selv om partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister, kan de radikale blive som et stykke sæbe i våde socialdemokratiske hænder.«

»Socialdemokratiets beslutning om at gå enegang mod regeringsmagten kan forlænge Radikale Venstres rolle som bænkevarmer i dansk politik. Et tættere samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om særligt udlændingepolitikken udfordrer Radikale Venstres traditionelle position som kongemager i dansk politik.«

Artiklen er endnu ikke online, men kan findes på side 4 i Politiken. Og dermed har vi ikke mere Morten Østergaard for i dag.

Nyt om håndtryk

Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.

Dét forslag fra Dansk Folkeparti og de Konservative har de seneste par dage vakt betydelig debat. Kravet er blevet aktuelt, fordi man fremover kun kan få statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin bopælskommune.

Og der er næppe noget juridisk til hinder for at gøre håndtrykket til en adgangsbillet – og manglen på samme til en stopklods – til statsborgerskab, lyder vurderingen fra Christoffer Badse, monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder, i Jyllands-Posten.

»Dansk statsborgerskab er ikke en menneskeret, og derfor er der store muligheder for at stille krav til de mennesker, der ønsker statsborgerskab. Derfor vil det som udgangspunkt være en politisk beslutning, om f.eks. afvisning af et håndtryk er udtryk for grundlæggende mangel på respekt for danske værdier,« siger Christoffer Badse til avisen.

Til gengæld er håndtrykket blevet en varm, politisk kartoffel. Flere borgmestre, som skal stå for de nye statsborgerskabsceremonier, finder ikke kravet rimeligt.

Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Pedersen (S), kalder forslaget »grinagtigt«, mens Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), anser det for »noget pjat«. Begge er borgmestre i kommuner med mange ikke-vestlige indvandrere.

Læs hele historien her.

Dagens rekord

I gårsdagens morgenpost beskrev vi flere meningsmålinger i både Børsen og Jyllands-Posten, hvor vælgerne i forskellige spørgsmål var blevet bedt om at vælge mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen.

I én Børsens målinger blev respondenterne bedt om at svare på, hvorvidt de foretrak Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen som statsminister. Godt hver fjerde svarede Løkke, godt hver tredje Mette Frederiksen. 30 procent af respondenterne svarede »ingen af de to«, 12 procent »ved ikke«.

Og i dag skriver Børsen, at de sammenlagt 42 procent, der hverken peger på Løkke eller Frederiksen, ikke bare er den højeste andel i de tre år, hvor analysen har sat Mette Frederiksen op mod Lars Løkke Rasmussen, men også den største andel af vælgere siden 2005, der hverken vil pege på Venstres formand eller Socialdemokratiets ditto som deres foretrukne regeringschef.

Den høje andel kan ifølge valgforsker og statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet blandt andet bunde i den aktuelle diskussion om, at både Alternativets Uffe Elbæk og Enhedslistens Pernille Skipper har erklæret sig som statsministerkandidater. Men det er også udtryk for en længerevarende tendens, mener han.

»Det er ikke en tsunami, men en gradvis udvikling, og vi har ikke set endepunktet endnu. Går man tilbage til perioden med Fogh, er mere 75 procent jo tilfredse med at vælge en af de to kandidater,« siger Kasper Møller Hansen og peger på, at udviklingen også er et udtryk for stigende mistillid til politikerne, ligesom mange vælgere måske er irriterede over en politisk udvikling, hvor folketingsvalgene har fået karakter af præsidentvalgkampe mellem S og V.

Læs hele historien her.

Fire korte

1. Dansk Erhvervs nye administrerende direktør, Brian Mikkelsen, langer nu ud efter blandt andet den regering, han var konservativ minister i indtil for to måneder siden. Baggrunden er, at andelen af offentlige opgaver, som konkurrenceudsættes, ifølge ham er alt for lav. Det skriver Børsen.

»Det er en pligtforsømmelse, at man ikke fra statens, kommunernes og regionernes side konkurrenceudsætter noget mere,« siger Brian Mikkelsen til avisen.

I foråret foreslog regeringen at sætte mål for andelen af de offentlige opgaver, der sendes i udbud. Kravet blev afvist af kommunerne og regionerne og kom derfor ikke med i sommerens økonomiaftale. Brian Mikkelsen mener ikke, at regeringen kæmpede tilstfor sagen.

2. Erhvervsmanden Kenneth Mikkelsen sikrede sig i går pladsen som Venstres spidskandidat Ringkøbing-Skjern-kredsen med 62 procent af stemmerne. Pladsen var blevet ledig, da tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besluttede sig for at forlade dansk politik. Det skriver Jyllands-Posten.

3. De Konservative har valgt Pernille Weiss som spidskandidat til europaparlamentsvalget i 2019. Hun afløser tidligere partiformand Bendt Bendtsen. Det skriver Ritzau. Pernille Weiss bliver i dag præsenteret på et pressemøde ved Toldboden i København i selskab med K-formand Søren Pape Poulsen og partiets nuværende europaparlamentariker, Bendt Bendtsen.

4. Som beskrevet i gårsdagens morgenpost har det vakt politisk debat, at den nye rigsadvokat, Jan Reckendorff, i et interview med Politiken søndag fortalte, at han ser det som sin opgave at føre sager på den måde, som regeringen ønsker det – eksempelvis om udvisning af udlændinge. Nu vil både Alternativet, Radikale og Enhedslisten sikre neutralitet ved at adskille rigsadvokaten fra Justitsministeriet. Det skriver DR.

»Det vigtige for mig er, at vi har en fuldstændig objektiv rigsadvokat, og derfor synes jeg også, den skal være fuldstændig uafhængig af Justitsministeriet,« siger Alternativets retsordfører Josephine Fock.

Det sker i dag

12.00: Konservative præsenterer Pernille Weiss som partiets spidskandidat til europaparlamentetsvalget ved et pressemøde på Toldbolden i København.

12.30: Radikale holder pressemøde i anledning af partiets sommergruppemøde på skibsværftet Fayard i Munkebo på Fyn.

14.00 Åbent samråd med undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at gøre overgangen fra det grønlandske til det danske uddannelsessystem nemmere.

Rigtig god dag!