»Den tid er for længst forbi, da DF bare ville have penge til fregatten Jylland og Dybbøl Mølle«

Dagens overblik: Dansk Folkeparti har en ønskeliste til finansloven klar til regeringen. Dronning Margrethe overtager Prins Henriks apanage på finansloven. Og så er antallet af bøder, der er uddelt efter burkaforbuddet, nul.

Foto: Liselotte Sabroe. Når Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup og formand Kristian Thulesen Dahl mødes med regeringen for at forhandle om finansloven for 2019, er det slut med at lade sig spise af med mindre ting, spår politiske kommentator.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Aviserne i dag er stadig præget af, at regeringen i går fremlagde sit bud på næste års finanslov. Og det er morgenposten derfor også i den grad.

De store træk i indholdet har vi været forbi de seneste dage, og du kan få et overblik i en større grafik i bunden af dette afsnit.

Vi begynder i stedet med at se nærmere på den helt afgørende spiller for, at regeringen kan få sin finanslov igennem, nemlig det parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti.

Regeringen har sat en forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. årligt i perioden 2019-2022, som regeringen skal forhandle med DF om.

Umiddelbart er banen gjort klar til et forholdsvis ukompliceret forløb om at lande en finanslov, lyder det fra flere analytikere, men politisk kommentator Hans Engell siger til Ritzau, at tiderne, hvor Dansk Folkeparti lod sig spise af med mindre ting som et køkken på fregatten Jylland, er ovre.

»Jeg undrer mig over, at fregatten Jylland ikke adskillige gange er sendt på ekspedition. Men den tid er for længst forbi, da DF bare ville have penge til fregatten Jylland og Dybbøl Mølle. De er langt mere krævende,« siger Hans Engell til Ritzau.

Han peger på flere penge til ældre og et paradigmeskifte i udlændingepolitikken som de afgørende områder for DF, og slår i samme moment fast, at »meget skal gå galt, hvis det ikke ender med en blå finanslovsaftale«.

Berlingske har bedt Dansk Folkeparti om at konkretisere, hvad de går ind til forhandlingerne med. Partiets finansordfører, René Christensen, siger, at det først og fremmest er flere penge til pensionisterne og nye udlændingestramninger.

Konkret ønsker DF et opgør med en praksis for de såkaldte satspuljemidler, der betyder, at indkomsten for folkepensionister reelt ikke følger den generelle lønudvikling i Danmark.

Derudover skal folkepensionister kunne tjene op til 100.000 kr. om året, uden at de bliver trukket i ydelse. Som det er i dag, må pensionister som udgangspunkt kun tjene op til 60.000 kr. årligt, uden at de bliver modregnet i folkepensionen.

»Det vil både give et øget arbejdsudbud og en øget livsglæde for de mennesker, som har kræfter og muligheder for at bidrage på arbejdsmarkedet, også selv om de er blevet folkepensionister,« siger René Christensen.

DF vil også komme med en række krav til udlændingestramninger, hvor et såkaldt paradigmeskift, som partiet forgæves lagde arm med regeringen om under dramaet om en finanslov sidste år, står øverst på ønskelisten.

Paradigmeskiftet betyder groft skitseret, at fokus skal flyttes fra integration til en mere aktiv hjemsendelsespolitik, så flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus vender tilbage til deres hjemlande, så snart forholdene tillader det.

Spørger man René Christensen, hvor meget af paradigmeskiftet der er bundet op på finansloven, lyder DFerens svar:

»Jamen, vi vil binde så meget op, som det er muligt. En finanslov er et godt sted at lave politiske aftaler.«

Du kan læse et overblik over, hvad DF ønsker sig af finansloven her.

Herunder kan du få et overblik i en grafik over finanslovspillets hovedelementer:

Mere finanslov

Vi tager lige nogle andre vinkler på finansloven i kort form:

- Information skriver, at regeringen lægger op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Tilskuddet har ellers fået flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund til at vælge at gå på efterskole. En fremgang, regeringen har haft som erklæret mål, fordi det ifølge den fremmer integrationen.

- Regeringen har afsat en pulje på 600 millioner kroner, som årligt skal fordeles til bedre universitetsuddannelser, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og »stærkere erhvervsuddannelser«. Men hvor mange penge, det præcis ender med til erhvervsuddannelserne, er endnu helt uklart, skriver Altinget, og det får et politisk flertal bestående af S, DF og EL til at kræve flere penge, så længe regeringen ikke sløjfer omprioriteringsbidraget på to procent på uddannelsesområdet.

»Det er ikke i orden, at erhvervsskolerne skal spare i tider, hvor de i forvejen slås med faldende elevtal. Derfor vil vi have omprioriteringsbidraget væk på området. Vi er ikke tilfredse, før det er sløjfet,« siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

- Børsen skriver, at det bekymrer flere økonomer, at regeringen med mindre end ti måneder til et valg ikke har planer om store reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Det kan føre til overophedning, lyder advarslen.

- Information har talt med klimavismand Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet. Han siger, at den grønne milliard, som regeringen nu vil afsætte på finansloven, langt fra er nok til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser.

»Set i lyset af, hvor meget vi skal omstille os frem mod 2030, skal staten formentlig være villig til at bruge et noget større årligt beløb end det, man her har afsat,« siger Peter Birch Sørensen.

- Regeringen vil lade Dronning Margrethe beholde afdøde Prins Henriks apanage. Det fremgår af finanslovsforslaget, skriver Ekstra Bladet. Dermed står hun til en lønforhøjelse på knap ti millioner kroner, skriver avisen.

- »Det kunne lige så godt have været en rød regering«, lød den krasse kritik i går fra Cepos-økonom Mads Lundbye Hansen om den blå regerings finanslovudspil. Berlingske har bedt Kristian Jensen forholde sig til kritikken, som han afviser.

Hvorfor er for eksempel arveafgiften slet ikke med i udspillet?

»Regeringspartierne vil gerne sænke arveafgiften. Men når vi så tydeligt kan høre, at ingen uden for regeringen vil det, er det en dum sten at putte ned i sin egen sko. Vi har valgt at prioritere anderledes.«

Er det Dansk Folkeparti, der dikterer, hvor mange skatte- og afgiftslettelser I kan foreslå i jeres udspil?

»Regeringen beslutter selv, hvad vi foreslår.«

Hvorfor foreslår I det så ikke?

»Vi ser ikke, at der er nogen mulighed for at komme igennem med det.«

Skal I ikke spille ud med, hvad I mener?

»Jo, men der er ikke noget i udspillet, jeg ikke mener.« Læs mere til det interview her.

- Hvor skal pengene komme fra, spurgte vi i går her i morgenposten. Svaret kom i går fra finanansminister Kristian Jensen. Og det er bliver primært fra vores allesammens opsparede økonomiske råderum.

DRs politiske korrespondent, Christine Cordsen, forklarer:

»Pengene er fundet i den store danske statskasse, og der bliver ikke noget, som kommer til at genere danskerne bredt,« siger Christine Cordsen.

Det betyder, at størstedelen af de 4,2 milliarder kroner til øget velfærd, ældre og bedre sundhed, som finansloven lægger op til, vil blive betalt ved at tage pengene fra det økonomiske råderum.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Tre finanslovanalyser

Vi skal også forbi analyserne. Her er tre udpluk fra tre analyser:

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

»Nu er der udsigt til, at regeringen og Dansk Folkeparti vil kunne gennemleve et harmonisk efterår med fokus på bedre kernevelfærd – bedre sundhed, ældrepleje, børnepasning, øget hjælp til ensomme gamle, styrket psykiatri og penge til uddannelse. Derudover vil både regeringen og DF have fokus på at gennemføre et skift i udlændingepolitikken. På tegnebrættet ligger allerede skitser til planer, der skal sikre, at flygtninge ikke per automatik bliver til indvandrere, men tværtimod skal vende hjem, når forholdene i deres hjemlande er sikre. Samtidig arbejder regeringens jurister på højtryk for at finde en vej til at kunne indføre et effektivt loft over antallet af familiesammenføringer. Hvilket mange danskere også vil bakke op.«

Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen:

»Inden valget trækker det også op til, at regeringen igen skal se på den såkaldte integrationsydelse. Den er Socialdemokratiets svage punkt. I sin tid var partiet imod fattiggørelse af familier på ydelsen. Siden har partiet så accepteret ydelsen, men fastholder, at der skal gives noget ekstra til børnefamilierne. Det endelige svar har S skudt til hjørne med forslag om en ydelseskommission, der først skal komme med anbefalinger et år efter valget. Derfor er det oplagt, at ydelsen skal have en rusketur inden valget. Hvis den ikke kan sættes længere ned, kan den altid laves om og få nyt navn. Det kan indgå i efterårets forhandlinger. Eller i en valgkamp. De to ting flyder lidt sammen. For der er maksimalt 10 måneder til valg,« skriver hun og fortsætter:

»Derfor skal alt, hvad der sker i efteråret, læses ind i afsættet for valgkampen. Rigeligt med velfærd og rigeligt med udlændingestramninger. Det er Løkkes opskrift på blåt genvalg.«

Børsens politiske kommentator, Helle Ib:

»Der skal nok blive bump på vejen og besværlige forhandlingsforløb. Men lad det være sagt med det samme: Hvis de fire partier i blå blok ikke kan enes om en finanslovaftale på baggrund af det udspil, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag formiddag præsenterede, kan intet lade sig gøre mellem VLAK og Dansk Folkeparti. Så forspilder de fire partier en chance for at demonstrere et minimum af manøvre- og operationsdygtighed på et tidspunkt, hvor oppositionen fremstår rodet, og folketingsvalget nærmer sig.«

Sker der ikke andet i dansk politik end finansloven?

Svaret på ovenstående spørgsmål er næsten et nej. Men finansloven er jo trods alt også statens husholdningsbudget, så væsentligheden er ret stor.

Men vi har fundet én anden historie:

BT har fået Rigspolitiet til at lave en opgørelse over, hvordan det er gået efter en måned med burkaforbudet, der bærer det officielle navn tildækningsforbud.

Der har været 59 anmeldelser, to sigtelser og nul bøder, skriver avisen.

Politiinspektør ved Rigspolitiet Uffe Stormly siger, at »det endnu er for tidligt at sige, om der tale om en tendens«.

»Vi har haft anmeldelser, hvor vi er rykket ud, men så har personen ikke været på stedet længere eller det anmeldte forhold ikke var lovbrud. Vi har også haft anmeldelser, hvor vi har haft mere presserende sager at tage os til, så vi ikke kunne rykke ud. Der har også været flere anmeldelser for sjov, hvor vi eksempelvis kunne høre børn grine i baggrunden,« forklarer politiinspektøren.

Det sker i dag

Ikke det store. Der er dog en del udvalg, der tager på udsvalgsrejser. Kulturudvalget rejser til Japan, Kirkeudvalget til Sverige og senere Norge, og Udvalget for Landdistrikter og Øer besøger Skotland. Læs hvad de skal foretage sig på rejserne her.