De vil ikke have blod på hænderne, men ifølge Ekstra Bladet breder ængstelsen sig i Venstre

Dagens politiske overblik: Ekstra Bladet har talt med flere kilder i Venstre og kan berette, hvordan ængstelsen breder sig i partiet. Det og meget mere kan du læse om i dagens politiske overblik.

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen vender i august tilbage efter sin sygemelding. Selvom der i Venstre umiddelbart er glæde over, at formanden snart er tilbage, kan Ekstra Bladet fortælle, at en ængstelse breder sig i partiet, hvor »ingen« åbenbart vil have høvdingen tilbage. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost ovenpå en weekend, hvor en stor del af jer formentlig har holdt godt øje med, hvad der sker i Rusland.

Den dramatiske udvikling vender vi tilbage til med hjælp fra en tidligere finansminister med en skarp pen, men vi indleder overblikket med talemåden om, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.