Dagens tal: 12 mia. kr. og 1.536 asylansøgere

Dagens overblik: Vælgerne udpeger flygtninge, arbejdsløshed og økonomi som de vigtigste problemer lige nu. Det afspejler sig også i dagens politiske historier. Få overblikket over dem her.

Foto: Liselotte Sabroe. Regeringens to økonomiske topministre, Morten Østergaard (R) og Bjarne Corydon (S), gør for første gang status på de 12 mia. kr., som de herrer mener, at der kan effektiviseres for i den offentlige sektor frem mod 2020.
Læs mere
Fold sammen

Politiken har bedt danskerne om at udpege de vigtigste problemer, som Danmark står over for lige nu.

Her svarer hver fjerde vælger flygtninge og integration. Den øvrige top tre ser således ud:

1: Flygtninge og integration (25,5 pct.)
2: Arbejdsløshed (16 pct.)
3: Økonomi (10 pct.)

Netop de emner fylder da også det meste, når man læser dagens politiske historier. Det behøver du ikke. Du kan nøjes med nedenstående summasummarum.

Opsving med forbehold
Godt nok går det bedre i dansk økonomi, men det går ikke så godt, som det kunne gå.

Jyllands-Posten har i dag en historie om, at opsvinget er her, men det er svagere end i nabolandene, Sverige, Norge og Tyskland, hvor beskæftigelsen har udviklet sig endnu bedre end herhjemme.

»Det ser ganske pænt ud. Men opsvinget er faktisk ret svagt sammenlignet med, hvad vi har set efter tidligere nedture. Og kigger vi på de lande, vi normalt sammenligner os med, er udviklingen heller ikke noget at være stolt af,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, til avisen.

Berlingske ser tilbage på de tidligere nedture og beskriver, hvordan dansk økonomi er kommet meeeget laaangsomt ud af den seneste krise sammenlignet med oliekriser og kartoffelkure.

Se bare graferne herunder, som vi har lånt af vores venner på Berlingske Business.

At stramme eller ikke at stramme
Et af de varmeste tal i dansk politik - antallet af asylansøgere - er på stort set samme niveau, når man sammenligner årets første tre måneder med samme periode sidste år.

Ifølge Venstre viser det, at SR-regeringens nye asylregler ikke har haft nogen effekt. Socialdemokraterne foretrækker at fokusere på søjlerne fra oktober, hvor asylændringen blev foreslået, og hvorfra antallet af asylansøgere begyndte at falde.

For nylig blev regeringen i øvrigt kritiseret for, at stramningen kun omfattede 4 pct. af dem, der har fået dansk asyl, siden forslaget blev fremført. Det korrekte tal er imidlertid 16 pct., viser et faktatjek foretaget af Detektor.

Effektive penge
For første gang fremlægger regeringen en opgørelse over, hvor meget den offentlige sektor er blevet effektiviseret siden 2012. Det sker i Jyllands-Posten. Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) står der 4,4 mia. kr. på bundlinjen, som bl.a. er udløst af klogere indkøb, digitalisering og besparelser på transportudgifter.

SR-regeringen regner med at kunne effektivisere for i alt 12 mia. kr. frem mod 2020 og er altså ifølge egen målestok nået lidt mere end en tredjedel af vejen. De sparede penge vil de bruge på anden velfærdsservice.

Venstre har adopteret målet og beløbet på 12 mia. kr., som svarer til det såkaldt demografiske træk. Et begreb, der dækker over de ekstraudgifter, som ventes i de kommende år, fordi danskerne lever længere og sundere. Med det in mente argumenterer Venstre for, at det ikke bliver nødvendigt at spare i en offentlig sektor med nulvækst, selvom der kommer flere ældre og dyrere medicin. Vi effektiviserer os ud af det i samme omfang, som regeringen vil, lyder rationalet fra Venstre.

Men det vil ikke være nok efter 2020. Her vil det demografiske træk være dobbelt så stort, viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Venstres finansordfører og dagens 40 års fødselar, Peter Christensen, siger til Jyllands-Posten, at »vi har ikke lagt os fast på nogen økonomisk politik for 2020 og frem«.

Det har SR-regeringen i øvrigt heller ikke. Den holder sig officielt til sin 2020-plan, selvom den radikale leder for nylig har været meget i medierne og fortælle om økonomiske problemer og offentlige underskud efter det skæringspunkt.

Valgkalender
Christine Corsen og Jesper Thobo Carlsen, politiske redaktører på Jyllands-Posten og Politiken, blev i TV Avisen i aftes bedt om at markere, hvornår valget potentiet kunne komme - og hvornår det sandsynligvis ikke ville komme. Det kom der denne farvelade ud af.

Fik du set?
- Vestager har fået sin egen isme, efter hun er gået efter Google og Gazprom
- Enhedslisten, SF og de Radikale vil have justitsminister Mette Frederiksen (S) til at forholde sig til en spektakulær sag om et ægtepar, som Danmark har udsendt til et fængselsophold i Rumænien trods advarsler fra FN-organ. Læs den oprindelige historie her.
- Kvinder ville have Nyrup - og 19 andre historiske valgplakater stillet til rådighed for Politiko.dk af Dansk Plakatmuseum i Aarhus, der netop har åbnet en udstilling om politiske plakater gennem 100 år.

Bistandsbeskæring
Det bliver lande i det sydlige Afrika og Sydamerika, der mister udviklingsbistand, hvis Venstres plan om at reducere den økonomiske støtte med 2,5 mia. kr. bliver til virkelighed. Læs interview med udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen her.

Det sker i dag
- Der er topmøde i Bruxelles, hvor EU's 28 stats- og regeringschefer skal finde en løsning på problemet i Middelhavet, hvor op mod 800 flygtninge druknede i weekenden i et forsøg på at komme til Europa. Topfolkene skal bl.a. diskutere, hvorvidt militæret skal sættes ind for at destruere menneskesmuglernes både. Læs optakt her.

Opdateret kl. 9.14