Bekymrede politikere banker på Pia Kjærsgaards dør og beder om råd: »De skal tage det alvorligt«

Dagens overblik: Politikere frygter, at russerne overvåger dem. Pilen peger mod forlis i overenskomstforhandlingerne. Og så skaber regeringens skattepolitik mindre ulighed end den tidligere socialdemokratiske regering.

Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen og velkommen til en ny uge med et dagligt overblik over det hjemlige politiske landskab i morgenposten.

Vi begynder dagens overflyvning med et blik på Berlingske, som kan fortælle, at en lang række folketingsmedlemmer frygter russisk overvågning og forsøger derfor med krypteringer, malertape over mobilkameraer og andre tiltag at gardere sig mod overvågning.

En af dem er Venstres Torsten Schack Pedersen, som hele tiden tænker på, hvordan kameraet i hans mobiltelefon vender.

»Selvfølgelig er jeg opmærksom på, hvilke risici der er for, at jeg bliver overvåget,« siger han:

»Hvis der er nogen derhjemme, som bevæger sig rundt uden tøj på, eller hvis jeg går ud på badeværelset, så bliver telefonen lagt til side, så der ikke er fremmede, der kan hacke sig ind i kameraet.«

Avisen kan ligeledes fortælle, at flere politikere, der har bestridt posten som udenrigsminister, har en forventning om, at den til enhver tid siddende minister bliver aflyttet af udenlandske efterretningstjenester, og at det er et krav, at politikerne ved møder i Sikkerhedsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn efterlader deres telefoner uden for lokalet, så den ikke kan aflyttes.

Bekymringen er nu så stor hos politikerne, at flere er begyndt at henvende sig til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, for at søge råd.

»Jeg kan mærke, at det er noget, der fylder meget, når jeg taler med folk herinde. Jeg hører fra mange folketingsmedlemmer, at de har fokus på det her i deres daglige arbejde,« siger Pia Kjærsgaard og understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på risiciene.

»Vi læser og hører hele tiden, at der er en reel risiko for at blive overvåget, og derfor synes jeg, at de skal tage det alvorligt,« siger hun.

Du kan læse mere om den historie her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Kritik af milliardinvestering til Femern-projekt

Vi springer videre til Jyllands-Posten, der på sin forside skriver, at danske politikere satser milliarder – helt præcist 4,6 mia. kroner – på Femern-forbindelsen, selvom hele projektet stadig kan ende med at falde til jorden.

Risikoen skyldes, at der venter en retssag i Tyskland, der kan ende med at stoppe byggeriet.

Bent Greve, professor ved RUC med doktorgrad i offentlig forvaltning, kritiserer politikerne for at bruge så mange penge, før projektet er 100 procent sikkert.

»At investere fem mia. kr., før man er sikker på, om man kan gå videre med projektet, forekommer som et overraskende stort tal. Selvfølgelig vil der være omkostninger til VVM-undersøgelser, projektering og andet, men det koster altså ikke så mange penge,« siger han.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser i et skriftligt svar kritikken.

Læs den historie her.

Forlig eller forlis?

Arbejdsgivere og arbejdstagere knokler stadig på livet løs hos forligsmanden for at nå til enighed om en ny overenskomst for de offentligt ansatte og for at undgå en konflikt.

Her til morgen kom chefforhandlerne ud fra Forligsinstitutionen efter 21 timers forhandlinger. Og parter på begge sider af bordet var – ud over at se meget trætte ud – pessimistiske.

»Vi har stadig et par chancer inden deadline, selv om det ikke ser godt ud, at vi ikke har fået mere ud af de her mange timer,« siger chefforhandler for de kommunalt ansatte Anders Bondo Christensen.

Heller ikke kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, var særligt optimistisk.

»Risikoen for storkonflikt anser jeg stadig for at være ret høj, al den stund at vi nu er rykket et døgn tættere på den absolutte deadline. Når jeg gør det samlede regnebræt op, så er det ikke så voldsomt meget, vi har fået flyttet totalt set,« siger han til Ritzau.

Selv om der er bred pessimisme rundt om bordet, er der stadig en chance for, at parterne kan finde en løsning i morgen, hvor de kommunale parter mødes igen klokken 14. I dag fortsætter parterne i regionerne og staten forhandlingerne.

I går kom det også frem, at chefforhandlerne for de ansatte i kommunerne, regionerne og staten melder sig klar til at indgå individuelle aftaler. Det har ellers været et krav, at der skulle indgås en aftale for alle, men ligger der en god aftale, er de klar til at lukke den, lød det i Politiken i går.

»Med det siger man bare på god og anstændig forhandlervis: Sidder vi over for en arbejdsgiver, der vil lave en aftale på ét af områderne, så gør vi det«, siger chefforhandler Flemming Vinther.

Men det er ikke et udtryk for, at fagbevægelsens musketered er under pres, lyder det fra Grete Christensen, chefforhandler for de regionalt ansatte.

»Musketereden handler om, at vi står hinanden bi i overenskomstforhandlingerne. Lige så vel som vi har en stærk formodning om, at arbejdsgiverne er bundet tæt sammen, har vi meget klart øje for, at vi ikke på et område sidder og laver noget, der kan være ødelæggende på andre,« siger Grete Christensen.

Det kan du læse mere om her.

I Børsen kan du læse, at den truende strejke allerede går ud over svineproducenter. Det fortæller i hvert fald svineproducent Torben Lei fra Sønderborg til avisen. Årsagen er, at han sender sine grise til slagteriet, før de er fedet ordentligt op, for ikke at stå uden afsætningsmuligheder, hvis en konflikt rammer.

»Jeg fornemmer, at det er småting, som de sidder og skændes om ovre i København, og nu sidder jeg med følelse af, at »tag jer nu sammen, altså«. Det beløb, de skændes om, er jo småpenge i forhold til det beløb, jeg mister hver eneste dag lige nu,« siger Torben Lei, der fortæller, at han taber cirka 24.000 kroner om ugen. Den historie her.

Som det sidste om overenskomstforhandlingerne får du herunder en grafik, der giver dig overblikket over, hvad der sker, hvis konflikt, strejke og lockout bryder ud. Den er ekstremt lang, men faktisk ret god. Morgenposten fortsætter selvfølgelig efter grafikken.

Blå skatteaftale fordeler lettelser mere ligeligt end den røde regerings

Den blå regering fører skæv politik med skattelettelser, som tilgodeser den velstillede del af befolkningen, især Whiskybæltet nord for København.

Sådan har kritikken fra Socialdemokratiet lydt igen og igen i denne valgperiode, men en sammenligning af regeringens skattelettelser med Dansk Folkeparti tidligere på året og de skattelettelser, som Socialdemokratiet selv lavede under Thorning-regeringen, viser, at uligheden blev øget markant mere under den røde regering end under den nuværende VLAK-regering, skriver Jyllands-Posten.

Og det »er da tankevækkende«, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundbye Hansen.

Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, medgiver, at den røde regering »isoleret set ikke bidrog til at øge den matematiske lighed«. Men det skyldtes, at bl.a. smede og vellønnede sygeplejersker betalte topskat, og at S derfor hævede topskattegrænsen dengang, forklarer han.

Læs mere her.

S vil hjælpe ældre indvandrere til hjemlandet

En lang række af de gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og det gamle Jugoslavien, der kom til Danmark i 60erne og 70erne i tusindvis, er blevet gamle og har fået hjemve. Derfor ønsker de at ende deres dage i hjemlandet, og det vil Socialdemokratiet nu give en hjælpende hånd til ved at indlemme dem i den såkaldte repatrieringsordning, hvor den danske stat yder økonomisk bidrag til flygtninge, der ønsker at vende hjem. Det skriver Jyllands-Posten.

For det kan gavne både de gamle gæstearbejdere og den danske økonomi, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

»Den gruppe er vokset op i en kultur, hvor ældre bor hjemme hos deres børn og bliver plejet af børn og børnebørn. Sådan er kulturen bare ikke i Danmark. Derfor er nogle af dem endt i en situation, hvor de enten skal bo alene eller på plejehjem, som de ikke har lyst til. De vil egentlig hellere bo hos slægtninge i den by, de er vokset op. Det synes jeg, vi skal respektere. Ser man økonomisk på det, tror jeg også, det er i Danmarks interesse,« siger Tesfaye og uddyber, at Danmark vil spare penge i form af sygehusudgifter, hvis flere vender hjem.

Du kan læse mere om det her.

Fik du læst?

En kampagne fra Venstre om kræftbehandling kom pludselig under beskydning fra en falsk overlæge på Rigshospitalet. Lægens budskab blev delt af flere socialdemokrater. Men ikke alt stemte overens med virkeligheden.

Læs den vigtige historie her.

Spredningen af falske nyheder hører ikke kun til i Ruslands propagandastyre. Det foregår her i Danmark, hvor flere end hver tiende på internettet er villig til at sprede fake news. Gruppen er ifølge ny forskning tiltrukket af at omstyrte samfundet med vold og fake news.

»Nogle mænd vil bare se verden brænde,« lyder det.

Læs den spændende feature her.

Det sker i dag

Der er ikke de store ting på den politiske dagsorden, men der er fortsat forhandlinger om at lande en overenskomst.

Følg med i løbet af dagen på Berlingske.dk.