Bandeleder-dom er »helt efter bogen«, mener jurister. »Absurd virkelighed og totalt ødelæggende«, raser S-politiker

Dagens overblik: Socialdemokratisk folketingsmedlem er oprevet over, at LTF-bandeleder igen slipper for udvisning. Venstre-kommuner vinder mest på en ny udligningsreform. Og så vil en fransk-algiersk millionær betale de eventuelle bøder, som burkaklædte kvinder vil modtage med et dansk tildækningsforbud. Hele dit politiske overblik her.

Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen (S) er aldeles vred over, at LTF-bandeleder ikke er blevet dømt til udvisning af Østre Landsret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Godmorgen og velkommen til ugens anden politiske morgenpost - dit daglige, tidlige overblik over dagens dagsorden i dansk politik.

I dag skal vi forbi både ulvefrustrationer, et voldsomt socialdemokratisk udfald mod en domsafgørelse og en debat om milliarder af kommunale kroner. Men vi begynder et helt andet sted.

Den fransk-algierske rigmand Rachid Nekkaz, der har tjent millioner i it-branchen og på ejendomsmarkedet, kaster sig nu ind i kampen mod det bebudede danske tildækningsforbud, der vil forbyde de islamiske klædedragter burka og niqab i det offentlige rum.

Nekkaz vil nemlig betale samtlige bøder, siger han til Kristeligt Dagblad, som kvinder i Danmark måtte blive idømt for at iklæde sig en burka - og allerede på fredag vil han holde pressemøde foran Christiansborg for at fortælle Folketinget, at et forbud er »nytteløst«, som han siger.

»Jeg vil gøre alt for at neutralisere den danske lov,« proklamerer Rachid Nekkaz over for avisen:

»I andre lande som Frankrig og Belgien er det lykkedes mig at neutralisere loven, så den ikke længere håndhæves. I Belgien er man holdt op med at give bøder.«

Over for Kristeligt Dagblad erklærer Nekkaz sig som modstander af radikal islam, men forkæmper for individuelle frihedsrettigheder - hvorfor han også modarbejder, at kvinder tvinges til at bære slør i islamiske regimer. Men det gør ham ikke videre sympatisk, mener den konservative integrationsordfører, Naser Khader, der er blandt de fremmeste tilhængere af et forbud mod burka og niqab:

»Han underminerer dansk lovgivning,« siger Naser Khader om Nekkaz:

»Vi har allerede drøftet, hvordan man kan forhindre, at en rig islamist betaler bøderne for kvinderne. Præcist hvordan det skal gøres, skal vi have juristerne til at se på. I yderste konsekvens kan vi ændre strafferammen fra bøde til fængselsstraf.«

Burkaballaden ligner debatten, der ikke vil dø, men vi skal nå en masse i dagens morgenpost, så vi iler videre.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Udligning er blevet til udplyndring«

Vi griber nemlig fat i Berlingske (det er altid godt at gøre det), der kan fortælle, at de store tabere i en kommende reform af det kommunale udligningssystem meget vel kan blive kommuner med konservative og socialdemokratiske borgmestre. Omvendt ligner Venstre-kommuner de store vindere.

Det viser tal, som Københavns Kommune har udarbejdet på Berlingskes foranledning.

Opgørelsen baserer sig på den 300 sider lange rapport fra det såkaldte finan­sieringsudvalg, som regeringen præsenterede i sidste måned, og som peger på fem modeller til, hvordan udligningssystemet, der i dag omfordeler godt 17 mia. kr. fra Hovedstaden og ud i landet, kan se ud i fremtiden. Ifølge samtlige fem modeller vil der blive overført penge fra socialdemokratiske og konservative kommuner til kommuner med en venstremand i spidsen, skriver avisen.

Tager man et gennemsnit af de foreslåede modeller, vil socialdemokratiske kommuner tilsammen miste 303 millioner, mens konservativt ledede kommuner vil miste 253 millioner kroner. Kommuner, hvor en Venstre-mand bærer borgmesterkæden, vil derimod i alt vinde 399 millioner kroner, ligesom kommuner ledet af andre partier og lokallister tilsammen vil vinde 156 millioner kroner.

Venstre er som bekendt et parti, der står stærkest uden for de store byer og Hovedstaden, mens Socialdemokratiet og de Konservative omvendt har nogle af deres stærkeste bastioner i og omkring København.

Og den konservative borgmester i Lyngby-Taar­bæk Kommune, Sofia Osmani, vil have sit parti til at droppe reformen.

»Udligningen har taget overhånd og er gået fra at være udligning til at være udplyndring,« siger hun.

Spørger man Venstres kommunalordfører, Carl Holst, er der ikke nogen skævhed i, at hans partis kommuner ser ud til at »vinde«.

»Den regnemaskine, der er benyttet, er efter min bedste overbevisning farveblind,« siger han:

»Det er ikke hensigten at tilgodese en bestemt politisk farve, kun at gøre systemet retfærdigt.«

Hele historien her.

Politiker ildspyende af raseri over bandelederdom

Vi bliver i Berlingske.

Og det gør vi, fordi Østre Landsret i går stadfæstede byrettens afgørelse om ikke at udvise lederen af banden »Loyal to Familia« Shuaib Khan i en sag om trusler mod en betjent.

Det er en sag, som har høstet stor offentlige interesse, fordi Shuaib Khan er kendt som en af hovedaktørerne i bandekonflikten. Og det er en af de sager, som lovgiverne har haft svært ved at dy sig fra at kommentere. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har f.eks. tidligere udtrykt håb om en udvisning af bandelederen.

»Man er selvfølgelig altid en lille smule nervøs, når der er politisk indblanding i sagerne, og der bliver lagt pres på,« som bandelederens advokat, Michael Juul Eriksen, siger til Berlingske.

Men Landsretten afviste altså udvisning, og det er ifølge en række eksperter, Berlingske har talt med, en rimelig afgørelse.

»Retten har argumenteret fyldestgørende og overbevisende for, at udvisning ville være ude af proportion i en sag som denne,« siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard til avisen.

Samme holdning har formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, der kalder afgørelsen Østre Landsret »helt efter bogen«.

»Jeg tager dybt afstand fra den kriminalitet, han har begået, og specielt fordi der er tale om trusler mod en betjent, og så i disse tider. Men det vil ikke være proportionelt at udvise ham for det,« siger hun.

Men det er det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, tydeligvis uenig i. På Facebook har han begået en nærmest ildspyende Facebook-opdatering. At Khan ikke blev udvist er ifølge Aslan Rasmussen nemlig »ikke engang absurd teater, men absurd virkelighed, og totalt ødelæggende for retsfølelsen og borgernes sikkerhed i vores land!«

Omvendt har Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, på Twitter skrevet »rigtigt« om journalisten Henrik Qvortrups tweet om at han »glæder mig over at leve i et land, hvor domstolene tør være upåvirkede af politiske strømninger og folkestemninger«.

Men »jeg ærgrer mig ikke desto mindre over, at vi ikke fik sagt farvel til fyren,« føjer Espersen til.

Nu slipper vi i hvert fald for flere bandeledere i denne morgenpost.

Kommune: Derfor er dataindsamling om børnefamilier en god idé

Vi skal nemlig videre til Politiken.

Avisen har i de senere dage skrevet om, at regeringen i sit ghettoudspil lægger op til sikre bedre muligheder for - som det hedder i forslaget - »dataunderstøttet opsporing af udsatte børn ved at kommunerne får mulighed for at samkøre oplysninger«. Det skal sikre en tidlig opsporing af udsatte børn.

Forslaget er ifølge Politiken inspireret af en uprøvet idé og frikommuneansøgning fra Gladsaxe Kommune, hvor man vil samkøre data om familiers historik og via point opspore potentielt udsatte børn. Den første historie vakte i weekenden stor opmærksomhed, og regeringen blev kritiseret for at ville masseovervåge børnefamilier. Noget, børne- og socialminister Mai Mercado (K) på Twitter har afvist og kaldt en overfortolkning.

I dagens Politiken har avisen talt med familiechefen i Gladsaxe Kommune, Tine Vesterby Sørensen, om kommunens idé.

»Jeg ved lige nu, at vi har børn i Gladsaxe, som ikke er blevet opsporet, men som bor i en familie, hvor de her risikoindikatorer er til stede. Vi må ikke kontakte de familier i dag, fordi det er ulovligt at bruge de data til sagsbehandling, men når vi har lovhjemmel, regner vi med, at systemet er valideret og klart,« siger hun til avisen.

Artiklen er endnu ikke online (vi har i hvert fald ikke fundet den).

»Det er simpelthen et skrækscenarie«

Vi bliver ved regeringens ghettoplan, og vi fastholder fokusset på børnene. Men vi tager fat i en anden problemstilling.

I ghettoudspillet vil regeringen nemlig sikre, at ingen daginstitution fremover har mere end 30 pct. af sine institutionsbørn med bopæl i udsatte boligområder. Men det kan føre til lukning af vuggestuer og børnehaver, bekræfter børne- og socialminister Mai Mercado (K) over for dagbladet Information.

Årsagen er foruden det bebudede loft over, hvor mange børn fra de udsatte boligområder, hver institution fremover må optage, at regeringen samtidig foreslår, at børn, der ikke bor i belastede kvarterer, ikke vil kunne blive anvist til daginstitutioner, »der ligger i tilknytning til udsatte boligområder«.

Og eftersom institutionerne i de udsatte boligområder ikke vil kunne tildeles børn udefra, kan de kun leve op til 30-procentskravet, hvis tilstrækkeligt mange forældre fra de ikke-udsatte boligområder frivilligt placerer deres børn i institutioner i områderne.

»Det vil betyde, at der vil være nogle institutioner, vi ikke kan fylde op,« siger Eva Munck Immertreu, der er formand for Lederforeningen i pædagogernes fagforbund, BUPL, til avisen:

»Så bliver der skåret i budgetterne, så forsvinder personalet, og så kan man være nødt til at lukke institutionen. Det er simpelthen et skrækscenarie,« tilføjer hun.

Børne- og socialminister Mai Mercado erkender som bekendt, at forslaget kan betyde lukninger, men »der vil altså være rigtig mange ting, man kan gribe fat i, inden man havner i yderste konsekvens«, siger hun til avisen.

Mere her.

Dagens analyse

... står Børsens politiske kommentator, Helle Ib, for.

Hun skriver nemlig, at den potentielle storkonflikt med massenedlæggelse af arbejdet hos offentligt ansatte kan »kaste grus« i regeringens køreplan for forårssæsonens store projekter.

Regeringen barsler nemlig med en »sammenhængsreform«, der er blevet kaldt den største reform af den offentlige sektor i ti år, og arbejdet med reformen skulle bl.a. ske til et topmøde i april med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen og med kommuner, regioner og fagbevægelse blandt deltagerne.

Løhde forhandler som bekendt på statens vegne i overenskomsforhandlingerne, og »nu ligner det noget nær en umulig opgave for Løhde at trænge igennem med sine politiske visioner og skabe holdånd i forhold til de offentligt ansatte på dét tidspunkt«, skriver Ib.

Intet er som bekendt afgjort endnu - strejken er kun varslet. Men du kan læse det, morgenposten tidligere har døbt en »iblyse«, i print-Børsen eller lige her (kræver abonnement).

Tre hurtige

1. Nu føjer Det Europæiske Finanspolitiske Råd med danske økonom Niels Thygesen i spidsen sig til kritikerne af regeringens planer om at flytte De Økonomiske Råds sekretariat fra København til Horsens. Det skriver Børsen.

Niels Thygesen frygter bl.a., at en flytning vil gøre det sværere for rådet, populært kaldet »vismændene«, at kontrollere Finansministeriets indviklede beregninger.

»De finanspolitiske regler er blevet så indviklede, og der indgår så mange elementer af skøn i dem, at det ikke længere rigtigt er til at gennemskue, medmindre man kender det fuldstændig fra bunden. Jeg ville ganske enkelt ikke kunne redegøre for, hvordan præcis det strukturelle underskud er opbygget i Danmark - til trods for at jeg følger det rimelig tæt,« siger Niels Thygesen til avisen.

2. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er nu klar til igen-igen at stramme udlændingelovgivningen, skriver DR.

Som det er i dag, kan afviste asylansøgere eller flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, få lov at beholde deres opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere, at de har haft uafbrudt ansættelse hos den samme arbejdsgiver i Danmark på almindelige vilkår i mindst to år. Det har bl.a. sikret den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy mod at blive sendt til hjemlandet.

Men »jeg ønsker ikke, vi har regler, som sikrer adgang til Danmark uden om de almindelige ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked,« skriver Inger Støjberg i en redegørelse, og hun forventer at fremsætte et lovforslag herom inden sommerferien, fortæller DR.

3. Flere medier kunne på baggrund af en historie fra DR Midt- og Vestjylland i går fortælle, at ulveforskere nu kommer med en række råd til borgere, der bor tæt på ulve, og at et af rådene er, at man ikke skal lade »børn gå alene i naturen, før de kan agere fornuftigt på mødet med en ulv«. Forskerne fremhæver, at risikoen for at blive angrebet af ulve er minimal, men historien har alligevel fået en række politikere til tasterne.

Udannelses- og forskningsminister Søren Pind (V):

EU-parlamentariker Jørn Dohrmann (DF):

Det sker i dag:

Ikke det store. Mange folketingsmedlemmer er på studieture så forskellige steder som Grækenland og Japan.

Så derfor skal vi ikke tage mere af din tid. Rigtig god tirsdag.