Aviser snakker med aviser om ytringsfrihed

Dagens overblik: Terrorangrebet mod Charlie Hebdo har genstartet den hjemlige, politiske debat om ytringsfrihed, hvor de to store, borgerlige partier klandrer Jyllands-Posten for at udøve selvcensur. Avisen svarer igen med en ærlig leder: »Vold virker«.

De fire morgenaviser dagen efter terrorangrebet i Frankrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Medierne er fyldt med medierne efter terrorangrebet i Paris, idet den hjemlige politiske debat det seneste døgn har handlet om ytringsfrihed og om, hvorvidt pressen udøver selvcensur af frygt for repressalier.

Det sker, efter Berlingske, Politiken og Information valgte at trykke satiretegninger fra det terrorramte magasin Charlie Hebdo, mens Jyllands-Posten frastod fra at bringe streger, der gør grin med profeten. Det har fået landets to store, borgerlige partier op fra taburetten.

Selvom V-formand Lars Løkke i en partilederdebat på DR 1 i aftes konstaterede, at han ikke vil blande sig i avisernes overvejelser, så kritiserede politisk ordfører Inger Støjberg (V), at Jyllands-Posten har opgivet kampen for ytringsfriheden.

»Hvis vi giver op, så sælger vi ud af noget meget dyrebart. Derfor må vi stå skulder ved skulder. Og i dag mangler der et led. Det er Jyllands-Posten,« siger hun i netop Jyllands-Posten.

Også Pia Kjærsgaard (DF) er skuffet.

»Jeg kan godt forstå, at man er bange. Men så har ekstremisterne fået ret. Så har de fået deres vilje,« siger hun til avisen.

Chefredaktør Jørn Mikkelsen svarer over for Politiken kortfattet på kritikken:

»Det er dejligt at kunne konstatere, at der stadig er ytringsfrihed i landet.«

I dagens udgave af Jyllands-Posten erkender avisen åbent, at vold virker.

»Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos. Hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejer tungest,« lyder det i lederen, der skoser pressen for at påstå, at »vi alle er Charlie«, sådan som det har lydt i aviser på og på sociale medier:

»Vores kolleger på Charlie Hebdo blev myrdet, fordi de som det eneste blad i Europa insisterede på at fortsætte deres kompromisløse islamkritik på linje med hudfletningen af andre religioner. Det betalte de den højeste pris for. De insisterede på at forblive Charlie Hebdo. Det kan ingen andre bryste sig af.«

Se også Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, blive grillet af Martin Krasnik i aftenens udgave af Deadline på DR2.

Indkvartering
Regeringen og kommunerne har indgået en aftale om flygtninge, som på lange stræk imødekommer borgmestrenes ønsker om mere fleksibilitet, når det stigende antal flygtninge skal huses lokalt. Aftalen betyder bl.a., at folk, der får asyl i Danmark, ikke nødvendigvis har ret til egen bolig, og at kommunen i stedet kan huse flere flygtninge under samme tag i et kollektiv. Aftalen betyder imidlertid ikke, at kommunerne kan vente de 3-årige integrationsprogrammer, som alle flygtninge i Danmark skal tilbydes. Det var ellers et hovedkrav fra KL.

I lyst og nød
Erhvervslivet og borgerlige partier har set sig sure på nøddeafgifter, som ifølge dem er bøvlede og besværlige at administrere. Skatteminister Benny Engelbrecht (S) har afvist kritikken med en pointe om, at hvis man reducerer afgifter på nødder, så skal afgiften på slik og chokolade ifølge EU-reglerne også lempes for at sikre lige konkurrence. Med et stort tab for statskassen til følge. Men det argument bliver i dag punkteret af EU-Kommissionen.

»Dermed står det Danmark stort set frit for at fastsætte reglerne,« siger en talsmand til Berlingske Business.

»Det er nyt for mig,« svarer en overrasket skatteminister, som pga. den juridiske kompleksitet alligevel vil holde sig til Skatteministeriets vurdering af sagen.

Punktummernes genkomst
Morten Østergaards ansigt pryder store helsides annoncer i dagens aviser.

I Politiken afleverer den radikale formand et budskab om at vise respekt, »uanset om du spiser gris eller ej«. I Børsen fortæller han om sin ambition om, at 3 mio. mennesker skal være i arbejde. Ligesom under valgkampen i 2011 afbrydes budskabet. Af. Mange. Punktummer.

Så er de to segmenter af radikale kernevælgere - de sociale og de liberale - vist også dækket ind.

Annonce i Politiken i dag Fold sammen
Læs mere

Dagens analyse
»De Radikale presser hårdt på for at bruge præsentationen af finanslovsforslaget for 2016 i august som affyringsrampe. Men socialdemokraterne er fortsat uafklarede. De frygter, hvad en uforudsigelig sommerferie med desperate meldinger fra folk, der står til at miste deres plads i Folketinget kan føre med sig.«

Børsens politiske redaktør, Mads Brandstrup, beskriver i en analyse de interne valgovervejelser i regeringen.