Anders Samuelsen langer ud efter DR-historie: »Give me a break! Røde lejesvende!«

Dagens overblik: Liberal Alliances leder er træt af historie om ulighed. Joachim B. Olsen lover skattelettelser for mindst otte milliarder kroner. Og Dansk Folkeparti-ordfører er glad for politiets heste. Hele dit politiske overblik her.

Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, er utilfreds med en historie om, at finanslovsaftalen øger uligheden i samfundet: »Det her fortæller ALT om, hvad der er galt med den politiske retorik i dagens Danmark,« skrev han søndag på Facebook. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

God-mandag-morgen og velkommen til en ny uge i dansk politik, som formentlig atter vil byde på betydelig spænding.

Den politiske morgenpost vil som altid forsøge at give dig et samlet overblik, og vi begynder dagens overflyvning med at skrue tiden tilbage til fredag aften.

Kort efter klokken 21 trådte finansminister Kristian Jensen (V) – flankeret af repræsentanter fra de øvrige regeringspartier samt Dansk Folkeparti – nemlig frem foran Finansministeriets glasdør og præsenterede en aftale om næste års finanslov.

Aftalen, som Berlingske giver dig et overblik over her, er dog langt fra på plads endnu.

Liberal Alliance vil således kun stemme for regeringens egen finanslov, hvis der også landes en skatteaftale, inden finansloven skal tredjebehandles, hvilket den skal inden nytår.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) bekendtgjorde i forbindelse med præsentationen, at en skatteaftale er »forudsætningen for, at tredjebehandlingen går godt«.

Eller som partiets finans- og skatteordfører, Joachim B. Olsen, lidt mere stålsat skrev på Facebook samme aften:

»Den bliver kun vedtaget, hvis den skatteaftale, som ligger på bordet, falder på plads. Det er aftalen. Det har alle journalisterne ikke fanget.«

Udenrigsminister og LA-leder Anders Samuelsen var ikke til stede ved præsentationen, men fra sidelinjen gjorde han det på Facebook klart, hvilken størrelsesorden de kommende skattelettelser kommer i:

»De bliver de største i mands minde. Tillykke Danmark. Kh en glad LAer,« hed det fra Samuelsen.

»Der er ikke en færdig aftale«

Og så hopper vi tilbage til dagens nyheder, for hos Børsen går Joachim B. Olsen nemlig i detaljer med, hvor store skattelettelserne bliver.

Ifølge LA-ordføreren er regeringen og Dansk Folkeparti stort set enige om skattelettelser for omkring otte milliarder kroner. Derudover kan der komme yderligere skattelettelser for cirka 3,5 milliarder kroner, hedder det.

»Vi er sammen om at løse nogle bundne opgaver. Det løber op i nogle store beløb. Det bliver meget svært at lave en aftale, der ikke er historisk stor – eller som er den største,« siger han til avisen og uddyber:

»Der er et samspilsproblem, som koster omkring fire milliarder kroner. Det er en pæn andel af de tal, vi har på bordet. Så er der jobfradraget, som skal sikre, at det kan betale sig at arbejde for de lavestlønnede. Jobfradraget er også på cirka fire milliarder kroner,« siger Joachim B. Olsen til Børsen.

Desuden kan der ifølge Børsen komme endnu flere skattelettelser. En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget kommer ifølge LA-ordføreren oven i de otte milliarder kroner.

Ifølge avisens oplysninger kan det betyde, at der kommer skattelettelser for samlet 11,5 milliarder kroner.

René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti, afviser over for Børsen ikke beløbsstørrelserne, men han understreger, at der endnu ikke er en skatteaftale.

»Der er ikke en færdig aftale på skatteområdet. Det er der ikke. Derfor kan man ikke sige ja eller nej til, hvor det her lander. Så vil der ikke være en grund til at forhandle.«

Du kan læse mere hos Børsen her (kræver abonnement).

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Finansloven er som beskrevet ikke helt på plads endnu, men weekenden har budt på flere historier på baggrund af den aftale, som regeringen præsenterede.

Herunder har vi samlet en række af de historier og politiske analyser, som aftalen har kastet sig af sig. Og den første historie var Anders Samuelsen, som overskriften på dagens morgenpost indikerer, bestemt ikke tilfreds med.

»Give me a break! Røde lejesvende!«

1: Ifølge finanslovsforslaget skal det være slut med at betale skat af arbejdsgiverbetalte telefonabonnementer, når telefonen også bruges privat. Det samme gælder, hvis din arbejdsgiver betaler for din internetforbindelse, og du ikke har adgang til netværket på arbejdspladsen.

Ifølge velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er fjernelsen af beskatningen først og fremmest en gave til de højeste indkomstgrupper på arbejdsmarkedet. Det siger han til DR Nyheder:

»Det er en ændring, der vil skabe større ulighed i samfundet, fordi dem, der i dag har fri telefon og internet, i høj grad er højtlønnede ansatte i den private sektor.«

Bent Greves udlægning bliver bakket op af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra august. Den viser ifølge DR, at 84 procent af den ene procent danskere med den højeste løn har fri telefon. Omvendt har under fem procent af lønmodtagerne med indkomster på under 300.000 kroner fri telefon.

Udenrigsminister Samuelsen var søndag aften ikke imponeret over historien, som han delte på Facebook:

»Det her fortæller ALT om, hvad der er galt med den politiske retorik i dagens Danmark,« skrev han og uddybede:

»Nu kan nogle af dem, der betaler mere skat end andre, fordi de passer deres arbejde, så se frem til en skattelettelse på lidt over 100 kroner om måneden. Vi, der har indgået aftalen, burde nærmest hænges ud, fordi der lige i det her tilfælde er tale om så latterligt lille et beløb (som det sikkert har kostet boksen i bureaukrati at få fingrene i). Men nej – det hele vendes på hovedet. I stedet forvandles det via en gakket overskrift og en rød professor til en forargelses-historie (indsæt selv alarmlyde, katastrofestemning og breaking news-bimmelim) om ØGET ULIGHED. Give me a break! Røde lejesvende!«.

»Absolut ikke«

2: Også Jyllands-Posten har set nærmere på de skattelettelser, der ligger i finanslovsaftalen, og holdt dem op mod en udtalelse, DF-formand Kristian Thulesen Dahl kom med på partiets sommergruppemøde i august.

Her gjorde han det klart, at Dansk Folkeparti ikke ønskede skattelettelser til de rigeste i samfundet – uanset hvilken form de måtte komme i.

»Nu må det være andre, der står for tur,« lød det fra Thulesen Dahl.

Men i finansloven er der ifølge Jyllands-Posten tre forslag, der fortrinsvis gavner de højestlønnede danskere mest.

Det gælder den allerede omtalte afskaffelse af skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og internet samt en afskaffelse af en særlig skat på pensionsopsparinger og en fortsættelse af håndværkerfradraget, som gøres permanent.

Anders Samuelsen taler fortsat om »historisk store skattelettelser«. At dømme på finansloven virker det til, at I er klar til at gå på kompromis med princippet om ikke at give skattelettelser i toppen. Er det her kun begyndelsen?, spørger avisen Dansk Folkepartis finansordfører:

»Absolut ikke. Og jeg mener ikke, vi er gået på kompromis. Vi har givet 70 millioner på udligningsskat, men vi fik samtidig en halv milliard til de ældre hvert år. Hvis det er bytteforholdet, er det jo meget godt,« svarer René Christensen.

Hele den historie her (kræver abonnement)

»Besparelsen er katastrofal. Intet mindre«

3: Socialdemokratiet opfordrer regeringen til et hastemøde for partierne bag erhvervsskolereformen, efter at finansloven for 2018 lægger op til en besparelse på 100 millioner kroner på området.

Det oplyser Mattias Tesfaye, der er erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet, til Rizau.

»Besparelsen er katastrofal. Intet mindre. Vi håber, at regeringen og Dansk Folkeparti vil åbne op for det her hjørne af finansloven, så vi kan få annulleret besparelsen,« siger han.

I finansloven afsætter partierne 170 millioner kroner til en »ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje«.

Men det er mindre, end de besparelser skolerne pålægges andre steder i finansloven samt af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Hele den historie her.

»Det tror jeg såmænd ikke«

4: Finansloven gjorde også en af Dansk Folkepartis mangeårige mærkesager til virkelighed: En genopretning af hovedstadens ridende politi.

»Det er rigtig, rigtig dejligt,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til Information.

De danske myndigheder har, som avisen skriver, hidtil ikke delt Peter Kofods Poulsen begejstring.

Det ridende politi er for dyrt og for ufleksibelt sammenlignet med f.eks. en motorcykel, har det lydt fra Rigspolitiet og Justitsministeriet. Dertil kommer, at hestene, ifølge et notat fra Københavns Politi, medfører en højere risiko for konfrontationer med eksempelvis demonstranter.

De betragtninger tillægger Peter Kofod Poulsen over for Information ikke den store vægt.

»Det skulle jo være mærkeligt, hvis de embedsmænd, der selv stod bag nedlæggelsen i sin tid, lige pludselig skulle ændre mening,« siger han.

Men risikerer du ikke, at der kommer flere konfrontationer med demonstranter?, spørger Information.

»Det tror jeg såmænd ikke. Kig på Storbritannien. Kig på Tyskland.«

Læs hele den historie her (kræver abonnement).

Og så er det blevet tid til analyser

Aftalen om finansloven og Liberal Alliances udmelding om, hvad det kræver at støtte den, har kastet et stribe analyser af sig. Vi har samlet et udpluk fra weekenden og i dag.

Berlingskes politiske komentator, Thomas Larsen, skriver:

»Set med LAs øjne har man heroisk kæmpet for skattelettelser, og lige nu er man ekstremt nervøs for, at DF i de næste uger vil ende med at vende ryggen til en skatteaftale. Af samme grund bærer LA-toppens ageren præg af både storhedsvanvid og mindreværdskomplekser. På den ene side puster man sig op og kræver historiske skattelettelser. På den anden side er man så angst for at tabe det hele på gulvet i 11. time, at man truer med at ville stemme nej til regeringens egen finanslov ved tredjebehandlingen. Alt sammen fordi man ikke tør stole på, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl får landet aftaler om stramningerne af udlændingepolitikken og en ny skattereform.«

»Truslerne fra LA har atter udløst vrede i DF og sået tvivl om den forsoning, som det lykkedes for Løkke at bane vej for fredag aften. Men går det, som Løkke forventer, vil der i de næste uger blive udformet aftaler om både udlændingepolitik og skat.«

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, skriver:

»LA har allerede måttet sluge, at topskattelettelser ikke bliver til noget, og at loftet over beskæftigelsesfradraget i bedste fald lander omkring topskattegrænsen.«

»Derfor er det altafgørende for LA at kunne slå på, at de samlede lettelser ender på et historisk højt niveau. Men alt i alt har Anders Samuelsen med sine bombastiske meldinger bundet sig selv til masten. LA må forventes at tage konsekvensen, hvis der ikke kommer noget, der ligner. DF har ikke sagt endeligt ja og gør det heller ikke uden markante udlændingestramninger.«

DRs politiske analytiker, Jens Ringberg, skriver:

»Der er to muligheder herfra, på kort bane: Den ene, og mindst sandsynlige, er at forhandlingerne om skattelettelser og udlændingestramninger bryder sammen eller ender uden resultat før juleferien. I så fald falder både regering og finanslov, og Dronningen må formentlig i gang med at finde en person, der kan lede jagten på en ny regering. Hendes navn bliver med stor sandsynlighed Mette Frederiksen.«

»Den anden, og mest sandsynlige, trods alt, er, at aftalen om finansloven rent faktisk følges op af aftaler om skat og udlændinge.«

Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, skriver:

»Politik er oftest meget uforudsigelig, men det er meget sjældent direkte ulogisk. Og så er spørgsmålet, om et valg vil være ulogisk. Du fælder selv din dom.«

»Men vælter en blå regering sig selv, ja, så vil det være, fordi de blå partier ikke kunne blive enige om: 1) at sænke skatten på arbejde 2) at stramme udlændingepolitikken 3) at skære i DR. Mon ikke partiledelserne godt selv kan se det tragikomiske scenario for sig? Forestil dig de blå partier den første valgkampsdag. Går man til valg sammen? Og i så fald på hvilket grundlag? Måske alt det, som var årsagen til det blå samarbejdes kollaps? Det er svært at se for sig, men LA vil gerne have folk til at tro på muligheden.«

Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, skriver:

»Danmark har de seneste 35 år været præget af bemærkelsesværdig kontinuitet. Men valget i 2015 er blevet kaldt et opråb fra udkanten, og de gamle administrationspartier blev markant svagere over for de nye idé- og protestpartier.«

»Det politiske opbrud har endnu ikke slået igennem i Danmark. Men det kom tættere på under finanslovsforhandlingerne. Dansk Folkeparti kan se frem til at få en del af de udlændingestramninger, de vil have, mens en politiker fra Liberal Alliance igen efter forhandlinger truer med at vælte regeringen. Vi kan igen konstatere, at Lars Løkke Rasmussens regering dør så langsomt, at det ser ud, som om den stadig lever.«

Og så ikke mere finanslov i denne omgang.

Tre historier om noget helt andet

Inden vi lukker ned for den politiske morgenpost for i dag, får du tre historier i kort form, som også er værd at kende til i dag.

1: Berlingske har fået aktindsigt i en række integrationsprojekter i landets tre største kommuner og en gennemgang viser, at projekter og indsatser til millioner af kroner i København evalueres af de selvsamme mennesker, der har ansøgt om og fået del i midlerne.

Hele den historie her.

2: I alt 32.500 personer, svarende til over hver tredje, der i november 2016 var på kontanthjælp, havde ikke arbejdet i mindst otte år ud af de foregående ni år.

Det viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet baseret på data fra E-indkomst tilbage for indkomståret 2008, som er den længste periode, man kan spore oplysningerne.

Mere hos finans.dk her.

3: Mens juristerne i udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ministerium med den ene hånd foreløbigt har brugt et år på at undersøge konsekvenserne af en EMD-dom, der ifølge juridiske eksperter vil føre til ny praksis med udvidet adgang til humanitær opholdstilladelse, har embedsmændene med den anden hånd givet stribevis af afslag efter den gamle praksis

Den historie kan du finde hos Information.

Fik du læst?

Som justitsminister får man indblik i de mørkeste dele af samfundet.

Og man er ikke den samme politiker bagefter, fortalte Søren Pind (V) i weekenden i et interview med Berlingske.

Her satte han ord på sin tid i et ministerium, man i hans optik ikke bør sidde for længe i.

»Det er meget få, der forstår, hvad det betyder at komme tæt på den mest formørkede del af ondskab,« lød det fra ministeren.

Hele det interview her.

Det sker i dag

Forhandlinger om skat og udlændinge
Regeringen og Dansk Folkeparti forventes at forhandle videre om skattelettelser og udlændingestramninger.

14:00 Årets Dagtilbud 2017
I dag uddeler børne- og socialminister Mai Mercado (K) prisen Årets Dagtilbud 2017 til en institution, der har udmærket sig. Uddelingen sker på baggrund af indstillinger fra forældre, personale, ledere eller andre, der har en tilknytning eller kendskab til dagtilbuddet.

17:00 Kulturministerens Idrætspris 2017
Kulturministerens Idrætspris 2017 uddeles i dag. Prisen gives til en ekstraordinær præstation eller indsats inden for idrætten.