»Alle, der har været i nærheden af denne her sag, har vidst, at noget var helt galt«

Dagens overblik: Den omstridte sag om »Syv år for PET«-bogen tager en ny drejning, nye oplysninger dukker op i Tibet-sagen, og så har Rasmus Jarlov »ikke noget intelligent at sige«. Hele dit overblik her.

Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God-onsdag-morgen,

Vi er nået halvvejs gennem ugen, og her får du dit daglige overblik over alt, hvad der er værd at vide om dansk politik i dag.

I dag kommer til at handle om en Alternativet-mand, som ikke gider snak om boligskat mere, en hel bunke nyheder fra landets vise mænd samt et læserbrev fra en, som er blevet træt af Pokémon-spillere nær Christiansborg.

Vi begynder dog med ugens mest omtalte bog, »Syv år for PET«, der er skrevet af journalist og forfatter Morten Skjoldager og bl.a. bygger på interview med forhenværende PET-chef Jakob Scharf.

Sagen tog tirsdag endnu en drejning, da PET meldte Jakob Scharf, forfatter Morten Skjoldager og forlaget People’s Press til politiet for henholdsvis brud på tavshedspligt og medvirken dertil.

Der er flere historier om sagen i dagens medier. Du får dem her.

Politianmeldelsen blev indgivet, efter det samme dag kom frem, at Jakob Scharf for tre år siden underskrev en erklæring, hvori han lovede PET, at efterretningstjenesten måtte godkende eventuelle bogprojekter, han ville medvirke i.

Men denne oplysning kendte hverken forfatter eller forlag imidlertid til, før PET i et brev 28. september bad om at få manuskriptet til bogen udleveret med henblik på at sikre, at det ikke indeholdt fortrolige oplysninger.

12 dage forinden havde PET uden held forsøgt at få Jakob Scharf til at udlevere manuskriptet med henvisning til den skriftlige aftale. Det skriver Berlingske i dag. Og du kan læse historien her.

I samme avis kritiserer landets tre største partier i skarpe vendinger Politiken for at overtræde fogedforbuddet mod at bringe oplysninger fra bogen.

»Det er dybt beskæmmende efter min opfattelse,« siger Venstre retsordfører, Preben Bang Henriksen, f.eks. til avisen. Mere her.

»Han skal fyres«

BT skriver i dag, at Jakob Scharfs firma Certa er blevet hyret af Kriminalforsorgen til at yde ekstern konsulentbistand i forbindelse med et stort projekt om sikkerheden for de danske fængselsansatte.

Et projektet, som ifølge avisens oplysninger blev søsat i sensommeren efter talrige episoder, hvor fængselsbetjente blev overfaldet i deres fritid.

Men det job er han ikke den rette til, mener Trine Bramsen, retsordfører i Socialdemokratiet.

»Han skal fyres. Vi kan ikke have, at en tidligere PET-chef, som er blevet fyret, og om hvem der nu foreligger tvivl om, hvorvidt han kan overholde sin tavshedspligt, løser opgaver for det offentlige,« siger Trine Bramsen til avisen, hvor hun spekulerer i mulige konsekvenser ved et fortsat samarbejde:

»Jeg frygter da, at man om kort tid vil kunne læse i en bog, hvilke sikkerhedsløsninger der gælder for de danske fængselsansatte. Jeg er sikker på, at de rocker- og bandemedlemmer, der truer de fængselsansatte, vil læse den bog med stor iver,« siger hun. Historien er ikke på nettet endnu.

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, forklarer i øvrigt på avisens hjemmeside, hvorfor Politiken ikke ventede på retten i sagen og udgav bogen i en særsektion i søndags. Det kan du læse her.

Har du mistet overblikket over sagen?

Berlingske to the rescue: Du kan læse en »forstå balladen om Scharf-bogen på 5 minutter og 51 sekunder« lige her.

Vi forlader »Syv år for PET« og ser videre på dagens andre nyheder.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

​»Det er virkelig bekymrende«

Det bringer os til en opsigtsvækkende historie om den såkaldte Tibet-sag, som Radio24syv her til morgen kan fortælle.

En kvin­de­lig embeds­mand i Justits­mi­ni­ste­riet blev i som­me­ren 2013 bedt om at stoppe med at bore i, hvor­vidt Køben­havns Politi ulov­ligt havde for­hin­dret fre­de­lige akti­vi­ster i at demon­strere under et kine­sisk stats­be­søg i juni 2013.

Det kunne nemlig skade davæ­rende justits­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) og Justits­mi­ni­ste­riet, for­kla­rede en afde­lings­chef i Rigs­po­li­tiet, og der­for skulle hun stoppe »sin egen lille pri­vate efter­forsk­ning.«

Det viser doku­men­ter fra Justits­mi­ni­ste­riet og Rigs­po­li­tiet, som Radio24syv har fået adgang til at se.

Enheds­li­stens Per­nille Skip­per er rystet over, at poli­ti­sy­ste­met på den måde har luk­ket ned for embeds­man­den i Justits­mi­ni­ste­riet:

»Det siger mig, at alle der har været i nær­he­den af denne her sag, både i Justits­mi­ni­ste­riet og Rigs­po­li­tiet, har vidst, at noget var helt galt. Det er vir­ke­lig bekym­rende, at man alli­ge­vel fra poli­tiets side kan formå at lukke sagen ned, og de har jo tyde­lig­vis også vidst, at den var helt galt, efter­som de er bekym­rede for, om mini­ste­ren er invol­ve­ret. Det er jo kun noget, som en embeds­mand ville være, hvis man godt ved, at der ikke er helt rent mel i posen,« siger hun til Radio24syv.

Læs hele historien her.

»En juridisk gråzone med dette forslag«

Justitsminister Søren Pind (V), udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlagde i går på et pressemøde en plan med 22 initiativer, der skal forbedre indsatsen mod radikalisering herhjemme. Du kan læse hele planen her.

I flere aviser har punkterne været under grundig lup, og her får du en gennemgang af resultatet.

I Jyllands-Posten advarer en ekspert og regeringens støtteparti Liberal Alliance mod, at regeringen risikerer at ramme de forkerte, når man vil gøre det nemmere at straffe personer, der udbreder terrormateriale.

Helt konkret vil regeringen præcisere straffelovens paragraf 114 e, »således at det klart fremgår, at udbredelse af propagandamateriale er omfattet af strafansvaret«.

Direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama: »Vi er nu derhenne, hvor det at dele terrormateriale uden en ledsagende forklaring er strafbart. Det er bekymrende.«

Retsordfører Christina Egelund (LA): »Diplomatisk sagt, så bevæger regeringen sig ud i en juridisk gråzone med dette forslag.« Hele historien her.

»Men hvad er definitionen på fornuft så?«

I Information ser man nærmere på forslaget om at oprettet et »civilsamfundsdrevet korps af digitale fornuftsstemmer«, der fremover skal opsøge og engagere sig kritisk i debatten, så andre borgere ikke bliver forført af de radikaliserende tanker.

Det er en »god idé« med modinformation, mener en ekspert, mens andre kalder det et indgreb mod ytringsfriheden.

Kirstine Sinclair, lektor ved center for Mellemøststudier på SDU:

»Idéen om, at man kan lukke ned for alt materiale, man ikke bryder sig om, betragter jeg som rimelig naiv. Men at drukne problematiske informationer i modkampagner, det tror jeg er fornuftigt nok.«

DIIS-forsker Tobias Gemmerli, der har specialiseret sig i digital radikalisering:

»For det første har regeringen ikke gjort klart, hvem der er målgruppen for den digitale antiradikalisering. De har end ikke defineret, hvad radikalisering er. Alligevel vil de have systematiske påvirkningsagenter ind på de sociale medier for at tale ’fornuftens stemme’. Men hvad er definitionen på fornuft så?«

Hele historien her.

I Berlingske afviser teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, at medvirke til blokering af hjemmesider, der udbreder voldeligt ekstremistisk materiale, hvis der ikke ligger en dommerkendelse.

Det kan du læse mere om her.

To nyheder du også skal have med i dag

1: Hos Jyllands-Posten advarer Rigspolitiet om, at et Europol-exit vil skade indsatsen mod rockere og bander

»Vi udnytter informationsudvekslingen i Europol til det yderste, f.eks. med Holland i forhold til Satudarah og Tyskland i forhold til Gremium, Black Jackets osv. Det internationale samarbejde er vigtigere end nogensinde,« siger Michael Kjeldgaard, chef for Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet, til avisen.

I samme artikel frygter Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, for, at Danmark bliver et smørhul for organiserede kriminelle uden et aftale:

»Vi risikerer at gøre de kriminelle til de store vindere. Derfor er vi meget optaget af, at der bliver lavet en aftale om at blive i Europol,« siger hun. Hele historien her.

2: Børsen skriver i dag om et nyt EU-forslag, som vil ligestille digitale medier med de traditionelle aviser på momsområdet. Venstre er parat til at aftrappe momsfordelen til aviser og give fordelen til digitale medier, forklarer Britt Bager, kulturordfører i Venstre, til avisen. Den historie her.

De vise mænd og fire nedslag

En ny rapport fra De Økonomiske Råds formandsskab, de såkaldte vismænd, så i går dagens lys.

Du får her et hurtigt overblik over de historier, som det har kastet af sig i dag:

1: Information: Uligheden er steget i Danmark, men vi er fortsat blandt verdens mest lige lande, lyder det fra vismændene. DA og Cepos mener ikke, der er grund til bekymring, hvorimod LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at 2025-planen og allerede aftalte forringelser for kontanthjælpsmodtagere vil øge uligheden yderligere.

2: Berlingske Businesss: Regeringens udspil om boligbeskatning ser overordnet »ganske fornuftigt« ud, men det indeholder et par »uheldige« elementer. Sådan lyder dommen fra Det Økonomiske Råd. Især et punkt rammer ifølge overvismand Michael Svarer uden for skiven. (Artiklen er ikke på nettet endnu.)

3: Berlingske Business: Frem mod 2025 nærmer væksten sig de gode år før finanskrisen. Det vurderer de økonomiske vismænd i den nye halvårsrapport. Den prognose er dog alt for optimistisk, mener Dansk Erhverv og en række økonomer.

4: Børsen: Selvom regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen lover ro om boligskatterne de kommende år, vil skatten for mange boligejere blive højere end i dag, når man kigger lidt længere ud i fremtiden. Det vurderer Michael Svarer, der er overvismand og dermed formand for De Økonomiske Råd.

Dagens »Nej tak. Jeg har ikke noget intelligent at sige«

Dagens debatindlæg

»Forleden fortalte Anders Samuelsen, at han skulle have væltet Lars Løkkes regering iaugust. Sikke en nyhed. Ja, jeg skulle også have tabt mig 3 kilo i august. Er det nyheder? Er det ikke bare støj? Jeg ønsker mig en ny politisk debat, hvor man kan tage voksne samtaler på tværs af partierne, som ikke handler om topskat og placering af et flag iFolketinget.«

I Politiken skriver tidligere Venstre-mand og nuværende Alternativet-mand Kåre Traberg Schmidt: »Hvorfor diskuterer vi topskat i stedet for menneskeliv?«

Indlægget er endnu ikke online.

Dagens have

»Hvad blomstrede som Det kgl. Biblioteks Have, roserne, stauderne, lavendlerne? Hvor havde selv spurvene mere fred? Den blomstrer ikke mere. Pokémons har taget den. Hvem? Mobilspillet Pokémon Go!«

I Politiken skriver forfatter Niels Barfoed, at Det Kongelige Biblioteks Have ved Christiansborg er blevet ødelagt af Pokemon-spillere.

Indlægget er endnu ikke online.

Fik du læst?

Midt i det galoperende vanvid, der også er kendt som det amerikanske præsidentvalg, dukkede forleden en enlig stemme af fornuft op. Navnet var Ken Bone. Og iført en rød sweater, overskæg og briller fik han under søndagens præsidentdebat i St. Louis en mikrofon i hånden og mulighed for at stille Hillary Clinton og Donald Trump et spørgsmål.

Historien om Ken Bone hos Berlingske her.

Det sker i dag

08:45 Sættemøde for satspuljeforhandlingerne i Finansministeriet.

13:00 Folketinget mødes i dag til lovbehandling. Ministrene deltager i dag i spørgetid i salen, samt en behandling af et forslag om en ændring af loven om dansk indfødsret.

13:15 Statsrevisormøde.