»Alarmerende« udvikling i et af regeringens store mål: »De her tal burde være et wake-up call«

Dagens overblik: Økonomer advarer regeringen kort før finanslovsudspillet. Optaget på erhvervsskolerne falder »alarmerende« efter reform. Og så vil erhvervsminister Rasmus Jarlov afskaffe »noget af det mest åndssvage«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) kæmper begge for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Men siden seneste reform i 2014 er antallet af elever faldet voldsomt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Godmorgen og velkommen til en ny uge i dansk politik. I sidste uge fortalte regeringen om en række nye initiativer på bl.a. ældre- kultur- og børneområdet, og det skyldes, at regeringen på torsdag vil præsentere sit bud på næste års finanslov, der populært kaldes for statens husholdningsbudget.

Det hører vi nok mere til i de kommende dage, og inden vi når til historien bag overskriften, begynder vi da også i det spor. I Berlingske kommer en stribe økonomer med en klar advarsel til regeringen op til netop finanslovsforhandlingerne.

For mens valgtrommerne buldrer, er der også fuld fart på opsvinget i dansk økonomi og derfor også pres på udbuddet af arbejdskraft. På det bagtæppe advarer økonomerne nu regeringen mod at dele gaver ud frem mod valget. I stedet er tiden kommet til at stramme op på finanspolitikken og spare op til magre tider, lyder det fra bl.a. cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, der ryster lidt på hovedet af den førte økonomiske politik.

»Vi har stadig flere virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, og vi har set, at lønstigningstakten er begyndt at stige igen. Mere præcist at accelerere. Det virker som om, at det først er, når vi er på afgrundens rand, at man strammer op. Det burde jo være det modsatte, at man sparer op, når det går godt, så man har noget at bruge af, når det bliver dårlige tider igen,« siger han.

Andre økonomer peger på, at man godt kan fastholde væksten samtidig med, at der sættes en strammere finanspolitisk kurs. Der peges også på, at årsagen til behovet for at stramme op skal findes i, at der ikke har været nævneværdige reformer af arbejdsudbuddet i årene efter sidste valg af f.eks. efterløn, pensionsalder og bedre muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Flere af de reformer har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som bekendt sat en stopper for.

Du kan læse mere til historien her.

I en sidehistorie - der endnu ikke er online - skriver finansminister Kristian Jensen (V) til Berlingske, at »regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik«, og at den har fokus på, at højkonjunkturen i dansk økonomi kan vare længe.

»Når man ser på virkningen af finans-og strukturpolitikken, bidrager den til at dæmpe kapacitetspresset. Den linje fortsætter vi med i finanslovforslaget for 2019, som vi fremlægger i denne uge,« skriver Kristian Jensen.

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Og så til historien bag overskriften.

I 2014 indgik den daværende Thorning-regering sammen med oppositionen med undtagelse af Enhedslisten en stor reform af erhvervsuddannelserne og indførte bl.a. et karakterkrav på 02 i dansk og matematik for at løfte det fagligeniveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

Siden har den nuværende regering sat et mål om, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, bl.a. fordi fremskrivninger har vist, at der vil mangle 70.000 faglærte i 2025.

Men reformen fra 2014 har haft den stik modsatte effekt af det ønskede, skriver Information.

Fra 2014 og frem til 2017 er der således 27 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse, viser tal fra undervisningsministeriet. Det svarer til, at der er begyndt omkring 21.000 færre elever på en erhvervsfaglig uddannelse i denne periode.

Samtidig er ungdomsårgangene godt nok også blevet en lille smule mindre, men det kan ifølge Information ikke forklare det markante fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne. I 2014 søgte 19,6 procent af en ungdomsårgang ind på en erhvervsuddannelse, mens det i 2018 er 19,4 procent af en årgang, og selv om der sidste år var en minimal stigning på 0,9 procentpoint, bekymrer tilbagegangen eksperter og fagfolk.

»De her tal burde være et wake-up call for politikerne om, at det, de har besluttet, ikke fungerer i forhold til de ambitioner, vi har,« siger seniorforsker i VIVE Peter Koudahl, der kalder udviklingen »alarmerende«.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Den spæde fremgang i foråret på 0,9 procent sammenlignet med sidste år fik ellers statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til på Venstres sommergruppemøde i sidste uge at sige, at den negative udvikling er vendt.

»Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne,« lød det.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgiver dog, at nogle af de unge voksne har valgt erhvervsskolerne fra efter reformen.

»Men jeg har fokus på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Der har vi knækket koden, men kun lige akkurat, og der er stadig meget arbejde at gøre,« siger Riisager og varsler, at regeringen i september kommer med et udspil for at få flere til at søge erhvervsuddannelserne.

Læs historien her og en udvidet udgave her (kræver abonnement).

Væk med affaldsafgift

Vi springer til Børsen, som kan fortælle, at regeringen nu lægger op til at fjerne en række udskældte gebyrer på affald. Affaldsgebyrerne rammer ca. 250.000 virksomheder, indbringer årligt ca. 100 mio. kroner og dækker kommunernes administrationsomkostninger.

Forslaget er det første af en række tiltag fra regeringen, som vil fjerne gebyrer og afgifter for 2,7 mia. kr. frem mod 2020. Regeringen har nemlig kun nået at fjerne byrder for 1,3 mia. kr. indtil videre, selv om den har et mål om at nå fire mia. kr. fra 2015 til 2020.

»Det her er altså kun første skud i bøssen. Men på min første dag som minister talte jeg med departementschefen og sagde, at jeg ville have affaldsgebyret med i finansloven, for det er noget af det mest åndssvage, der rammer de små virksomheder,« siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Du kan læse mere om det her. Her kan du læse, at Dansk Folkeparti tvivler på, at målet kan nås (begge kræver abonnement).

Tre historier, du også skal have med

1) I den offentlige sektor er 70 procent af alle topledere mænd, mens blot 30 procent er kvinder, viser den nyeste udgave af rapporten Ligestillingsredegørelser 2017, som udkommer hvert andet år. Det mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er forstemmende, siger hun til DR.

»Ligestillingsredegørelserne bør blive brugt til noget selvrefleksion i de forskellige direktioner i forhold til, om de egentlig arbejder godt nok med at fremme ligestillingen.«

2) Innovationsminister Sophie Løhde (V) gør klar til at sende opgaver som rengøring, kantinedrift, bygningsvedligehold, sikkerhed, parkarealer og affald i 18 statslige institutioner i udbud for i alt to mia. kroner,  skriver Børsen.

»Da der ikke er indgået kontrakt endnu, kan jeg ikke sætte to streger under, hvor mange penge vi kommer til at spare på det her udbud, men vi har tidligere fra Finansministeriets side meldt ud, at staten vil kunne frigøre omkring 300 mio. kr. årligt, når facility management-løsningen er fuldt ud implementeret,« siger Sophie Løhde.

Dansk Byggeri er dog bekymret for, at udbuddet er for voldsomt. Læs mere her.

3) Alternativet vil gerne have Uffe Elbæk til at være statsminister, og hvis ikke det kan ske, vil partiet trække sine mandater ud af ligningen. Det var meldingen tidligere på sommeren, men siden har der ifølge Jyllands-Posten været kludder i Alternativets meldinger.

Ifølge professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen er »meldingerne fra Alternativet ikke konsistente«, mens Uffe Elbæk selv siger, at »vi har lavet en nuancering af vores første udmeldinger«.

Dagens debat

Finder vi i Politiken, hvor samtlige fem regionsrådsformænd er gået sammen om en kronik, hvor de skriver, at psykisk sygdom koster samfundet mere end kræft og kredsløbssygdomme, og at det derfor er vigtigt, at vi bliver bedre til at investere i at holde befolkningen mentalt sund og behandle dem.

»De 200 millioner, som i den nye økonomiaftale er øremærket psykiatrien, skal bruges til at sikre, at vi også fremover er i stand til at håndtere tilgangen af patienter og til at styrke de områder, som har lidt under en meget stram økonomi. Der er nemlig et efterslæb i psykiatrien. Alene i 2017 steg antallet af patienter med 1,9 procent,« skriver de og fortsætter:

»Hvis væksten fra 2016-17 fortsætter, og den nuværende gennemsnitsudgift per patient skal fastholdes, er der et behov på 160 millioner kroner ekstra i psykiatrien i 2019. Næsten 70 procent af de danskere, der udvikler en psykiatrisk sygdom, diagnosticeres, før de fylder 45 år. Derfor er der behov for at investere i at holde befolkningen mentalt sund og sætte ind på det rette tidspunkt – inden lidelserne udvikler sig og forværres.« Læs hele indlægget her.

Det sker i dag

15.00 Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er kaldt i samråd om situationen i Yemen. Her er han blevet bedt om at redegøre for, hvad han mener om situationen i Yemen, hvor der i over tre år har været krig mellem houthi-oprørere og den internationalt anerkendte regering ledet af præsident Hadi.

Ellers ikke det store. I morgen kommer Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og hans hustru, Brigitte Macron, på statsbesøg i Danmark.

God dag.