6 politikere, 1 politianmeldelse og 2 ministre i søgelyset

Dagens overblik: Efter retspræsident bad politikere om at holde fingrene væk fra terrorsag, gik forsvarsadvokat skridtet videre og politianmeldte seks folketingsmedlemmer. Og så lyder der et bredt politisk krav om, at Mette Frederiksens rolle i Eritrea-sagen skal gennemlyses.

Foto: Thomas Lekfeldt

God-mandag-morgen.

Dagens tal er seks. Det er antallet af folketingsmedlemmer, som forsvarsadvokat Thorkild Høyer har meldt til politiet for at have udtalt sig om sagen mod sin klient, terrordømte Said Mansour, inden den er endeligt afgjort og ankefristen udløbet. Dermed har de i Thorkild Høyers øjne forsøgt at påvirke dommerne, kompromitteret magtens tredeling og forbrudt sig mod retsplejeloven.

De seks politianmeldte politikere er Pia Kjærsgaard (DF), Martin Henriksen (DF), Peter Skaarup (DF), Inger Støjberg (V), Karsten Lauritzen (V) og Trine Bramsen (S). Kjærsgaard fastslog bl.a. på Facebook, at »jeg håber, at sagen går om!«

På DR.dk kan man læse hele politianmeldelsen.

Retspræsident på Frederiksberg, Torben Goldin, skærpede i weekenden tonen over for de folketingsmedlemmer, der har forholdt sig konkret til Mansour-sagen, som blev behandlet af netop retten på Frederiksberg.

»For at kunne straffe dem, kræver det, at udtalelserne er sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Men efterhånden står det klart for mig, at politikerne simpelthen bare ikke aner, hvad de foretager sig. Vigtigst er budskabet: Hold fingrene væk!« sagde han til Berlingske.

Pia Kjærsgaards respons på nyheden om politianmeldelsen var kortfattet på Facebook.

Minstrenes roller
I den eskalerende Eritrea-sag ønsker et politisk fletal en redegørelse om to ministres håndtering af sagen, dvs. den nuværende og forhenværende justitsminister Mette Frederiksen (S) og Karen Hækkerup (S). Forløbet kulminerede fredag, da det kom frem, at to erfarne embedsmænd havde protesteret over konklusionerne i rapporten, der har bremset behandlingen af en gruppe eritreaneres asylsager i Danmark. Begge embedsmænd modtog skriftlige advarsler og er i dag sygemeldt.

»Ministeren forsøger at gøre det her til alle mulige andres problem. Hun må tage det politiske ansvar selv,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V) til Berlingske.

Weekendlæsning
Politiken havde søndag et stort interview med Fredrik Reinfeldt, afgående formand for Moderaterne og tidl. svensk statsminister, der mener, at Norden godt kan rumme flere flygtninge.

»Er Sverige fyldt op? Er Norden fyldt op? Er vi for mange mennesker? Vi er 25 mio. mennesker, som bor i Norden. Jeg flyver ofte rundt over det svenske landskab. Det vil jeg anbefale andre at gøre. Der er uendelige marker og skove. Der er så meget plads, man kan tænke sig. Dem, der hævder, at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt op,« sagde han.

Det blev ikke vel modtaget af Reinfeldts borgerlige danske fæller.

Læs hele interviewet hos Politiken.

Jyllands-Posten havde søndag et interview med den radikale leder, Morten Østergaard, efter han har siddet på posten i 100 dage. I den tid har partiet søsat en kampagne under overskriften: »Det handler om mennesker, ikke vælgere«. Da Jyllands-Posten konfronterede Østergaard med en tilbagegang i målingerne foretaget af instituttet Wilke, svarede han:

»Vi fører politik for mennesker og navigerer ikke efter meningsmålinger«.

Kort efter modtog avisen en 21 centimeter lang SMS fra en af Østergaards rådgivere, der grundigt gjorde rede for, hvordan de Radikale er gået frem i målinger foretaget af andre institutter.

Læs hele interviewet hos Jyllands-Posten.

Dagens debatindlæg
En tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet ved navn Knud Erik Andersen beskriver i Jyllands-Posten, at et bredt trafikforlig fra 2008 om Femern-forbindelsen har lagt snærende bånd på embedsværket.

»Der har derfor hvilet et pres på embedsværket om, at al dokumentationsmateriale fra 2008 og fremefter nødvendigvis skulle pege i retning af, at 2008-forliget var fornuftigt. Der er nemlig ingen vej tilbage, så ny viden eller kritik skal ties ihjel eller slås tilbage,« skriver han.

Retsligt
Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet, følger en stribe retspolitiske dilemmaer. For i den tid Danmark har stået uden for den del af samarbejdet, så har resten af unionen indført nye regler om retssikkerhed, som står til at blive rullet ud i herhjemme, hvis forbeholdet forsvinder. Det beskriver Politiken i dag. I andre EU-lande har mistænkte f.eks. ret til få en forsvarsadvokat tidligt, ligesom de har udvidet adgang til information og aktindsigt i politiets materiale, og endnu flere stramninger er på vej. F.eks. øget bevisbyrde, så det kan blive sværere for en anklager at vinde en sag.

Er det så godt eller skidt? Venstre er bekymret over indblandingen fra EU, mens udenrigsministeren som radikal »håber, at vi kommer med i så meget som muligt«.

Fik du set?
- På politiko.dk/pengestroemme har redaktionen kortlagt de pengeklubber, som vi kender til. Se om der ligger en pengeklub i din by.

- Socialdemokraternes og De Radikales nummer to ligger hhv. nummer et og nummer sjok. Eller sagt med andre ord: Regeringens kronprinsesser får top- og bundkarakter.

- Dyk selv ned i data og de 6 grafikker, der viser vælgernes dom over Thorning og ministerholdet.

Det sker i dag
Regeringen fremlægger en vækstplan for det digitale område. En plan, som ifølge DR bl.a. skal sikre bedre mobildækning og hurtigere bredbånd.