49 udlændingestramninger og 3 lempelser senere erkender Støjberg, at regeringen ikke har ramt den lovede balance

Dagens overblik: Udlændingeminister Inger Støjberg erkender, at Venstres lovede udlændingebalance ikke »er der«. Kristian Jensen vil ikke begå samme fejl som Anders Fogh Rasmussen. Og så erkender en af de nye ministre, at han fejllæste Lars Løkke Rasmussen i 2009. Hele dit politiske overblik her.

Billedet er fra 30. august 2016 og et pressemøde med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om regeringens helhedsplan (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

God-mandag-morgen og velkommen til dette års sidste morgenpost-uges første politiske overblik.

Også i denne jule-travle uge har vi samlet de vigtigste politiske historier fra de danske medier, så du kun behøver læse én artikel for at være fuldt opdateret.

Når du er færdig med dagens politiske overflyvning, har du blandt andet læst følgende:

  • At den danske EU-parlamentariker Rina Ronja Kari har lagt alle sine EU-bilag frem - og at hun koster EU op mod fem millioner kroner om året.
  • At smørklatten på Bertel Haarders politiske livs risengrød ifølge Søs Marie Serup er blevet en forkølet kalendergave.
  • At finansminister Kristian Jensen vil undgå to Fogh-fejl fra 00erne.
  • At Venstre siden valget har strammet udlændingepolitikken 49 gange, mens kun tre tiltag har forbedret muligheden for, at udlændinge kan komme hertil og arbejde - sådan som partiet lovede før valget.

Og så vil du vide, hvilken minister der står bag denne nyvundne respekt for statsminister Lars Løkke Rasmussen:

»Jeg fejlvurderede - som mange andre på det tidspunkt - hans evner som regeringsleder.«

Balancen er der ikke, erkender Støjberg

Men vi starter i Jyllands-Posten, der i dag kan fortælle, at regeringen siden valget sidste år har strammet udlændingepolitikken 49 gange og kun lempet 3.

Og hvorfor er det så en historie?

Det er det, fordi Venstre i tiden op til valget gjorde meget ud af at fortælle, at partiet stod for en balanceret politik, der skulle lukke landet for de, der ikke vil Danmark, og åbne landet for de, der kan og vil.

Men siden valget har Venstre strammet udlændingepolitikken 49 gange, mens kun tre tiltag har forbedret muligheden for, at udlændinge kan komme hertil og arbejde

Populært sagt gik Venstre til valg på to udlændingeben, men er siden hinket videre på ét. Og i Jyllands-Posten erkender udlændingeminister Inger Støjberg (V), at Venstre ikke har ramt den balance, partiet gik til valg på.

»Den er der ikke, men der har bare været et behov for at få strammet op i lyset af den folkevandring og flygtningekrise, vi er vidne til,« siger hun til JP.

Du kan læse mere om udlændingekursen - og om et forslag, hvor regeringen med støtte fra DF vil lempe reglerne, så flere udlændinge får mulighed for at bosætte sig i Danmark - her.

Dansk EU-parlamentariker lægger alle bilag frem: Koster EU 5 millioner kr. om året

Løn: 61.000 kroner…
Porto: 122.000 kroner…
Bolsjer: 4.815 kroner…
Hertz delebil, 3 timer 1. maj 2016: 122,25 kroner...
Husleje for kontor i København: 195.000 kroner...
100 sandwich til deltagere ved åben høring ’Giving young workers a voice’: ca. 9.000 kroner..
Leje af 2 sengelinned på Folkemødet: 160 kroner...

Har du nogensinde spekuleret på, hvad en dansk EU-parlamentariker modtager i løn, diæter, rejsegodtgørelse og andre indtægter fra EU?

Og har du også spekuleret på, hvad de penge går til?

Berlingskes Politiko har fået adgang til alle Rina Ronja Karis bilag. Hun er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og forsøger nu at skabe mere åbenhed om pengestrømmene i Bruxelles og Strasbourg ved selv at lægge hele sin politiske økonomi åbent frem.

»Det er helt forrykt mange penge. Pengene flyder nærmest frit til parlamentarikerne, og der er nærmest ingen kontrol med, hvordan de bliver brugt. Det åbner selvfølgelig op for, at der bliver snydt,« siger Rina Ronja Kari.

Du kan se, hvordan Rina Ronja Kari bruger sine EU-penge her:

Du kan blandt andet gå på opdagelse i disse udvalgte bilag:

...Og du kan få det hele forklaret og kommenteret af både Rina Ronja Kari selv og Wouter Wolfs, der lektor i europæisk politik ved Leuven Universitet i Belgien, hvor han forsker i europæiske partiers brug af EU-støtte, hvis du altså klikker her.

Ole Birk: Jeg tog fejl med hensyn til Løkke

»Den livsstil, som Løkke har udstillet gennem pressen, indeholder jo alt det dårlige fra den fortidige maskulinitets generalieblad.«

Sådan lød det bl.a. fra Ole Birk Olesen i 2009. Det var kort tid efter, at Løkke var blevet statsminister første gang.

Dengang var Ole Birk Olesen ikke minister. Det er han nu. Og nu har han skiftet mening. Det gjorde han faktisk allerede for nogle år siden, siger han til BT og beskriver, hvordan han nu ser landets statsminister:

»Jeg fejlvurderede - som mange andre på det tidspunkt - hans evner som regeringsleder. Jeg fik et helt anderledes positivt syn på ham blot halvandet år senere, nemlig da han holdt sin nytårstale i 2011. Da hørte jeg en statsminister, som turde risikere noget for det, han troede på, da han foreslog efterlønnen afskaffet. Det var ikke populært, men det var rigtigt.«

Artiklen er endnu ikke online.

Dagens citat I: Kristian Jensen vil ikke begå Foghs fejl

»Jeg er enig i, at man ikke styrede den offentlige sektors vækst godt nok. Jeg er enig i, at man ikke fik øget arbejdsudbuddet i takt med den efterspørgsel, der var. De to fejl er vel de største fejl, der var undervejs.«

Danmark står i en situation i dag, som meget kan minde om der, hvor vi stod i 2004 og 2005: Et spirende opsving, en beskæftigelse i god gænge og en lav ledighed. Sådan lyder det i dagens Politiken fra finansminister Kristian Jensen.

Men dengang fik regeringen - det var dengang Anders Fogh Rasmussen var statsminister - ikke reageret i tide. Og derfor steg lønningerne pludseligt og mere end beskæftigelsen. Og derfor blev danske virksomheder ramt af lav konkurrenceevne, der gjorde dem ekstra sårbare, da krisen skyllede ind over Europa, lyder Kristian Jensens analyse.

Og de fejl vil han altså ikke begå igen, siger han i Politikens artikel, der ikke er online.

I øvrigt...

...er det i dag, at et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lægger stemmer til den nye lov, som skal begrænse dobbeltuddannelser.

Weekenden igennem har de røde partier, der ikke støtter forslaget, været særdeles aktive på de sociale medier:

Ved at indskrænke muligheden for at tage flere uddannelser på samme niveau kan politikerne på sigt finde 300 millioner kroner årligt. De penge skal bruges i dagpengesystemet for at sikre, at færre løber tør for dagpenge.

»Jeg synes, det kan forsvares. Man må tage det som det, det er: Udtryk for en politisk prioritering,« sagde uddannelsesminister Søren Pind, da Folketinget debatterede forslaget i fredags. Læs flere reaktioner hos TV 2 her.

Du kan læse en gennemgang af de nye regler hos Politiken lige her.

Berlingske har tidligere skrevet historien om 23-årige Mette, som i en mail bønfalder en lektor om at dumpe hendes bacheloreksamen.

Dagens analyse: Smørklatten på det politiske livs risengrød blev til kul i julesokken

Søs Marie Serup, BTs nuværende politiske kommentator og Lars Løkke Rasmussens tidligere rådgiver, er tilsyneladende godt og grundigt jule-inspireret i disse dage.

I hvert fald var der adskillige jule-henvisninger i hendes analyse fra i går om Bertel Haarders nej tak til posten som generalkonsul i Flensborg, der kom ud i fredags:

Det skulle have været smørklatten på den grødglade tidligere ministers politiske livs risengrød, men Bertel Haarder takkede nej til sidst. Sådan måtte det være.
Hvorfor?
Fordi den gave, Løkke ville give Haarder som tak for lang og tro tjeneste for Venstre og diverse borgerlige regeringer, endte med at ligne en forkølet kalendergave med et stykke viskelæder, som en hund havde gennemtygget og til sidst kastet op igen.

Du kan læse, hvorfor flere Venstre-medlemmer ifølge Serup mener, at Løkke fortjener kul i julesokken for håndteringen af Bertel Haarders minister-farvel, her.

I øvrigt kan vi melde om adskillige læserbreve i dagens aviser, der roser Bertel Haarder.

I Ekstra Bladet bliver Haarder kaldt en »hædersmand«, han bliver ønsket »god arbejdslyst«, og så mener en læser, at Haarder skal udnævnes til »frivillig Æresgeneralkonsul for Sydslesvig«. Også i Politiken får Haarder opbakning fra én, der mener, at han er blevet behandlet »uværdigt«.

3 korte historier, du også lige skal have

NYHED I: Liberal Alliances formand for Folketingets Finansudvalg, Joachim B. Olsen, boede »måske tre gange eller sådan noget« i kælderen på Thyra Franks plejehjem 'Lotte' som nybagt folketingsmedlem. Det bekræfter politikeren i dag over for Ekstra Bladet. Og det er imod reglerne, siger udvalgsformanden på Frederiksberg, hvor plejehjemmet ligger, Flemming Brank (K). Artiklen er ikke online.

NYHED II: Venstrefløjsgruppers forsøg på at stoppe det tidligere Pegida og nuværende indvandrerkritiske forening For Friheds demonstrationer får nu Dansk Folkeparti til at bede regeringen undersøge, om det er muligt at forbyde grupperne. Det skriver Information i dag. Justitsministeren afviser.

NYHED III: Fra nytår sætter den finske regering gang i et landsdækkende forsøg med en basisindkomst til udvalgte arbejdsløse borgere. Får de et job, beholder de basisindkomsten. Det skal motivere flere arbejdsløse til at tage lavtlønnede job. Det skriver Mandag Morgen i dag. Læs mere her (kræver abonnement).

Dagens debat: Hvad skal vi med en ældreminister?

»Ærlig talt, hvad skal vi danskere med en ældreminister? Jeg er selv gammel, 75 år, og hvordan skulle Thyra Frank som galionsfigur for et superliberalt parti kunne repræsentere mig? Og mange andre med andre baggrunde end min vil sige det samme. Vi er en meget blandet gruppe, og det vil vi gerne blive ved med at være.«

Det er den tidligere Soicaldemokratiske minister Ritt Bjerregaard, der i Ekstra Bladet har skrevet lidt om ældreminister Thyra Frank.

Dagens citat II: S og DF vil presse regeringen

»Når vi presser regeringen fra begge sider, kan vi udrette noget. Vi kommer til at se mere af det her.«

Er faktisk fra i går. Men altså...Det er Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen, der i BT fortæller om det samarbejde, hun og DF har om retspolitikken.

Et samarbejde som også DFs retsordfører Peter Kofod Poulsen glæder sig over.

Og et samarbejde, der har fået BT til på forsiden at skrive, at »Thulesen svigter Løkke« i det, avisen kalder et »trekantsdrama«.

3 historier fra weekenden

Har du holdt en velfortjent weekend uden det store nyhedsforbrug?

Så har vi samlet tre politiske historier fra weekenden, du måske alligevel gerne lige vil kende til.

I) Regeringen vil afskaffe forældelsesfrister i sager om sexkrænkede børn

Anført af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil regeringen nu med en omfattende lovpakke øge »retfærdigheden« for børn, der er blevet udsat for seksuelle overgreb. Det skrev Berlingske i søndagsavisen.

Regeringen vil blandt andet helt afskaffe alle forældelsesfrister i disse sager, ligesom ofre for voldtægt eller incest og børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, ikke skal begrænses af en tidsfrist for, hvornår de skal anmelde forbrydelsen for at få erstatning.

Endelig lægger justitsministeren op til at indføre en minimumsgrænse på 100.000 kroner i erstatning i grove sager og en forhøjelse på ti procent fra de nuværende erstatsningsniveauer i andre sager om sexkrænkelser.

»Seksuelt misbrug af børn er måske den mest forfærdelige og utilgivelige handling, man kan begå. Man frarøver børn deres barndom, og de børn skal simpelthen have bedre adgang til retfærdighed, end de har i dag. Ingen må stå tilbage med følelsen af, at her blev jeg tabt af retssamfundet,« siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.

Du kan læse 30-årige Dannis historie herunder. Han blev seksuelt misbrug som teenager, men fortalte først 13 år senere om det til nogen.

»Havde jeg haft en tilstrækkelig god relation med mine forældre, kunne jeg måske have fortalt det til dem, men det var ikke tilfældet. Allerførst skulle jeg arbejde videre inde i mig selv,« siger Danni til Berlingske.

II) Løkke bryder med traditionen

Lars Løkke Rasmussen bryder med hidtidig praksis om at optage nytårstalen på forhånd, ligesom Løkke ikke vil holde den på Marienborg, men derimod fra sit kontor i Statsministeriet. Det oplyser selvsamme ministerium.

Første gang en dansk statsminister holdt nytårstale var i 1940. Dengang opfordrede socialdemokraten Thorvald Stauning i skyggen af 2. Verdenskrig danskerne til at holde fast i fællesskabet. I 1961 blev statsministerens nytårstale første gang vist i tv.

III) Regeringen: Nye tal dræber myte om, at der ikke er job til ledige danskere

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser en kraftig stigning i antallet af personer fra Østeuropa, der kommer til Danmark og arbejder. Det skrev Berlingske i lørdags.

I et svar til Folketinget oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at 119.000 borgere fra de østeuropæiske lande – de såkaldte EU11-lande – har arbejdet i Danmark fra fjerde kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Der er tale om i nærheden af en fordobling sammenlignet med 2011, hvor tallet var 66.511.

Østeuropæerne kommer især fra disse lande:
Polen: 48.655
Rumænien: 26.581
Litauen: 16.586
Bulgarien: 7.917
Letland: 5.902

Og de beskæftiger sig primært med disse erhverv
Rengøring og rejsebureau: 29.931
Landbrug, skovbrug, fiskeri: 19.866
Bygge og anlæg: 19.403
Industri: 19.130
Hoteller og restauranter: 11.298

Du kan læse, hvorfor regeringen mener, at tallene dræber myten om, at der ikke er job at finde til ledige danskere, her.

Det sker i dag

08:00 Åbent samråd om nitrat i grundvandet
I dag er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby kaldt i åbent samråd om nitrat i grundvandet. De to ministre skal blandt andet redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af forhøjet indhold af nitrat (kvælstof) i grundvandet, og hvordan fødevare- og landbrugspakken vil påvirke nitratindholdet i Danmarks grundvand.

10:00 Møde i salen
Folketinget mødes i dag til lovbehandling på Christiansborg. Det er sidste møde inden årsskiftet, og en lang række lovforslag skal tredjebehandles. Det gælder blandt andet Justitsministeriets 'respektpakke', en begrænsning af mulighederne for at tage flere uddannelser, indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere, og den anden behandling af en nedsættelse af registreringsafgiften.

10:00 Statsministeren holder møde om fremtidens arbejdsmarked
Med det formål at indsamle idéer til arbejdet med "Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked" har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviteret eksperter, virksomheder, ministre og arbejdsmarkedets parter til et inspirationsmøde. Det foregår på Marienborg.

13:00 Åbent samråd om krigsforbrydelser i Irak
Folketingets forsvarsudvalg har kaldt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i åbent samråd om krigsforbrydelser begået af irakiske soldater, som det danske forsvar tidligere har trænet. Ministeren er bedt om at dele sin viden om disse krigsforbrydelser begået i kampen mod Islamisk Stat.

13:30 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn
I dag er der møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) deltager, og på dagsordenen er blandt andet situationen i Aleppo i Syrien.

Tak fordi du læste morgenposten. Vi håber, du nu føler dig klædt på om dagens politiske historier. Vi vil meget gerne høre din mening om morgenposten - ikke mindst hvis du har ting, du synes, vi kan gøre bedre. Send din ris eller ros til jajr@berlingske.dk.