39 spørgsmål til Venstre: »Det har jeg ikke noget konkret eksempel på lige nu«

Dagens overblik: Efter en uges stort anlagt kampagne for et moderne kontanthjælpsloft forsøger Politiko.dk at finde ud af, præcist hvad Venstres forslag går ud på. Læs interview med partiets ordfører på sagen her, og få efterfølgende overblikket over dagen i dansk politik.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen (th.), i dialog med Mette Frederiksen (S), mens hun endnu var beskæftigelsesminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

I en uge har ét tal været i centrum i den politiske debat:

454.215,00 kr.

Det er ifølge Beskæftigelsesministeriet beløbet, som et ægtepar på kontanthjælp med tre børn modtager i kontanthjælp, boligsikring, tilskud og børnecheck, og som Venstre bruger i en stor kampagne for et såkaldt moderne kontanthjælpsloft. Mindst 414 gange har det store tal været nævnt i aviser, web-artikler, tv eller radio de seneste syv dage, viser en søgning i nyhedsdatabasen Infomedia.

I den forgangne uge fik jeg læst mig mere og mere ind på, hvordan VK-regeringens oprindelige kontanthjælpsloft var skruet sammen, og jo mere jeg læste om det gamle loft, jo flere spørgsmål rejste sig om det nye.

Det fordrede et interview med Venstre. I den anden ende af telefonrøret var arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).

»Nu må vi jo se, om vi kan bringe lidt mere lys over det,« indledte han samtalen og tilføjede:

»Men det er jo ikke sikkert«

Lad os prøve, for meget har jo handlet om netop kontanthjælpsloftet på det seneste. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvor mener Venstre, at loftet skal ligge?
»Vi har ikke lagt os fast på den præcise og detaljerede udformning af det moderne kontanthjælpsloft. Men vi har sat en retning. Der står jo bl.a. i vores finanslovsudspil, at vi vil lægge et loft, og hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Der nævner vi jo kontanthjælp, boligsikring og andre ydelser.«

Står der det præcist, hvor meget man samlet kan modtage?
»Nej, det står ikke præcist omtalt. Vi nævner konkrete eksempler på, hvad det moderne kontanthjælpsloft kan omfatte af ydelser.«

Jeg spørger, fordi jeg læste op på det gamle kontanthjælpsloft, som var 80 pct. af den maksimale dagpengesats for forsørgere. Er det det niveau, som I forestiller jer?
»Det har vi ikke lagt os fast på, men det nye ift. det gamle kontanthjælpsloft er, at vi vil se på de samlede offentlige ydelser, som en familie modtager fra det offentlige. Eksemplet har været de 454.215 kr. Det handler om at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Der vil enhver familie kigge på det samlede rådighedsbeløb, når måneden er omme, og skatten er betalt.«

Hører boligsikring under det moderne kontanthjælpsloft?
»Vi har ikke lagt os fast på den præcise sammensætning af et moderne kontanthjælpsloft. Så jeg vil hellere sige, at boligsikring er et eksempel på en ydelse, som kunne indgå.«

Vil særlig støtte, hvis man har høje boligudgifter, høre under Venstres moderne kontanthjælpsloft?
»Det er en anden ydelse, som kunne indgå i det moderne kontanthjælpsloft.«

Hvad med børnechecken?
»Det vil også være en ydelse, som kunne indgå. Vi har ikke lagt os fast på, præcis hvilke ydelser der skal indgå. Men det vil omfatte mere end det gamle kontanthjælpsloft, som kun handlede om kontanthjælpsydelsen.«

Nej, det omfattede kontanthjælpsydelsen, særlig støtte hvis man har høje boligudgifter, og boligstøtte. Så spørgsmålet er: Hvilke ydelser udover dem?
»Så kunne det være jo børne- og familieydelsen.«

Hvad med tilskud til daginstitutionsplads? Vil det høre under et kontanthjælpsloft?
»Det kunne også indgå i den samlede vurdering.«

Men det er ikke sikkert?
»Nej, det er ikke sikkert. Vi har ikke lagt os fast på den præcise afgrænsning.«

Hvorfor bruger I tilskud til institutionsplads i jeres store regnestykke, når det ikke var en del af det oprindelige kontanthjælpsloft fra 2002, og når I ikke kan svare på, om det skal ligges under det nye loft?
»Det er jo et eksempel på, hvad man modtager i samlede offentlige ydelser. Så det er et meget illustrativt eksempel på, hvad familien samlet set modtager. Det er udgangspunktet for vores ønske om at skabe den her debat om forskellen mellem at være på offentlige forsørgelse og i arbejde.«

Hvad mener du selv det gør ved debatten, at I ikke vil pege på konkrete ting, men blot siger, at det kan muligvis være bestemte ydelser?
»Vi får forhåbentlig en debat om princippet. Altså at det bedre skal kunne betale sig at arbejde frem for en meget detaljeret debat om kroner og ører.«

Men vi kan ikke få debatten om, hvor meget det skal kunne betale sig at arbejde. Er det ikke et problem?
»Nej, jeg synes, det væsentligste er, at vi får en diskussion om princippet. Resultatet af den diskussion vil vi gerne have ender med, at vi får et moderne kontanthjælpsloft.«

Er der andre enkeltydelser, end dem vi har talt om her, som hører med under loftet?
»Hvad har du nævnt?«

Boligsikring, boligstøtte, særligstøtte, hvis man har høje boligudgifter, børnecheck og tilskud til børneinstitutionsplads.
»Det kunne også være enkeltydelser, man kan få ift. enkelte særlige udgifter.«

Hvad er det?
»Noget, der akut opstår af ekstraordinære udgifter. Jeg tror bare, man kalder det enkeltydelser generelt.«

Hvad kan det f.eks. være?
»Det er til akut opståede udgifter.«

Hvilke akutte udgifter?
»Det har jeg ikke noget konkret eksempel på lige her og nu.«

Hans Andersen (V), arbejdsmarkedsordfører

»Vi vil blive mere konkrete, men vi vil ikke garantere enhver detalje. Vi sidder nu engang ikke i regering«


Så lad mig spørge om noget andet. Med det gamle kontanthjælpsloft skelnede man mellem forsørgere og ikke-forsørgere. Vil det moderne kontanthjælpsloft også gøre det?
»Det har vi ikke lagt os fast på. Udgangspunktet er det kontanthjælpsloft, vi kender, men omfattet af flere ydelser. Så det vil ikke være helt fremmed.«

Med det gamle kontanthjælpsloft gik der en periode, før det trådte i kraft. Man skulle have været ledig i et halvt år. Skal der også være sådan en periode under det moderne loft?
»Igen. Det har vi ikke lagt os fast på. Endnu.«

Før var der en grænse for hvor meget en kontanthjælpsmodtager maksimalt kunne få nedsat sine ydelser. Det afhang af den enkeltes situation. Bør der igen være sådan en grænse?
»Der vil svaret være det samme. Det vil fremgå af det forslag, vi kommer med. Men vi har sat retningen. Vi ønsker et moderne kontanthjælpsloft. Så går vi ikke den modsatte retning, hvis vi ender med at komme i regering efter næste valg.«

Så er spørgsmålet, hvor klar en retning I sætter, når du på de her spørgsmål svarer, at det er uafklaret.
»Vi er sådan set meget præcise om, at det skal være mere attraktivt at komme i arbejde, og vi vil bruge to primære værktøjer: Moderne kontanthjælpsloft og en lettelse af skatten for dem med de laveste lønindkomster. Det er sådan set meget klart.«

Du må undskylde, at jeg skyder i øst og vest, men det kan jo være, at vi nærmer os. For sidst kunne man generhverve retten til fuld kontanthjælp, hvis man havde været i arbejde i en vis periode. Skal det være en del af et moderne kontanthjælpsloft?
»Der er svaret det samme. Så vi kommer det ikke nærmere. Jeg sidder lige og prøver at finde vores finanslovsudspil for, om jeg kunne uddybe på enkeltydelser.«

Hvis du finder det, vil jeg faktisk gerne høre, hvor stort et provenu I ønsker.
»Hvis jeg finder det, skal jeg vende tilbage. Jeg skal nok svare på det, du nu spørger om. Overordnet set hedder det andre enkeltydelser. Du kaldte det enkeltydelse til bolig. Men der er også noget, der hedder andre enkeltydelser.«

Men kan du komme med et eksempel på, hvad det så er?
»Nej, det kan jeg desværre ikke.«

Okay. Hvor stort et provenu ønsker I, at der skal komme ud af det?
»Vi har ikke lagt os fast på præcis, hvad provenuet skal være. Men vi siger, at hver krone, der kan findes ved et moderne kontanthjælpsloft, skal krone til krone gå til at nedsætte skatten for mennesker med de laveste lønindkomster.«

Så vil du heller ikke sige, hvor meget den skat skal lettes - eller hvad?
»Nej.«

Okay. Kan du sige om, det er beskæftigelsesfradraget, I vil forhøje?
»Vi har ikke lagt os fast på den præcise udformning af nedsættelse af skatten på de laveste lønindkomster. Beskæftigelsesfradraget er jo en model, der er brugt tidligere. Men det har vi ikke lagt os fast på endnu. Socialdemokraterne siger, at hvis vi bruger beskæftigelsesfradraget, så bliver det ikke så målrettet. Så det har jeg også noteret mig.«

Vil I lave noget mere målrettet end det?
»Jeg siger bare, at beskæftigelsesfradraget er en mulighed. Men det har vi ikke lagt os fast på. Det, der står fast, er, at vi ønsker at lette skatten for dem med de lavest lønindkomster. Dem prioriterer vi først og fremmest.«

Venstre nedsatte efter valget nogle forskellige arbejdsgrupper, der skulle arbejde med partiets sigtelinjer og bl.a. spørgsmålet om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Er det korrekt forstået, at det bl.a. omhandlede kontanthjælpsloftet?
»Jeg var formand for den sigtelinjegruppe, der hed: Flere skal med.«

Behandlede I kontanthjælpsloftet der?
»Det har været et internt arbejde i Venstre. Det vil det fortsat være.«

Da grupperne blev lanceret, sagde Kristian Jensen, at »meningen er, at udarbejde et politisk grundlag, som både kan være et valgoplæg og kernen i et regeringsgrundlag, hvis Venstre får lov til at skrive sådan et«. Hvad har I lavet i den gruppe i al den tid, når I ikke kan fremlægge et forslag til et kontanthjælpsloft?
»I den gruppe har vi arbejdet med, hvordan vi sikrer, at vi kan få flere med i arbejdsfællesskabet, så færre står uden for på en offentlig overførselsindkomst. Så foretrækker jeg, at det, vi arbejder med internt i Venstre, fortsat er internt.«

Hvorfor ikke fremlægge arbejdet, når det kommer til kontanthjælpsloftet?
»Vi har udført det arbejde, vi skal. Vi har haft nogle gode drøftelser. Det er vi tilfredse med. Så vil det jo nok fremgå på passende tid og sted, i hvilket omfang vi har bidraget til Venstres politik. Lad os sige det sådan.«

Vil det være før eller efter et valg, at der kommer et færdigt og gennemarbejdet forslag til et kontanthjælpsloft?
»Retningen er givet. Og vi har sådan set også rimelig konkret sagt, hvad vi forstår med et moderne kontanthjælpsloft.«

Synes du det?
»Ja. Hvad der skal være omfattet af et moderne kontanthjælpsloft. Det har vi da givet meget gode eksempler.«

Du siger, at I ikke har lagt jer fast på andet end, at det skal skaffe pengene, der skal bruges til at lette skatten, og at det skal øge forskellen mellem at være i arbejde og på overførselsindkomst. Hvordan er det konkret?
»Vi siger jo, at der skal være et loft over, hvor meget man kan modtage. Det er en meget præcis retning. Vi vil bruge pengene til at lette skatten på de laveste indkomster. Vi vil frem mod valget blive mere præcise.«

Vil I blive helt præcise? Altså vil det være et færdigt forslag?
»Jeg vil ikke garantere, at alle detaljer i et moderne kontanthjælpsloft er fremlagt før valget.«

Okay. Hvordan hænger det sammen med stærke ord fra Claus Hjort, der har sagt, at danskerne vil selvfølgelig få det at vide, når vi nærmer os et folketingsvalg. Citat: »Vi vil da gå til valg ved at lægge alle kort på bordet«?
»Jeg synes, det stemmer udmærket overens med, at jeg siger, at vi vil blive mere konkrete, men vi vil ikke garantere enhver detalje. Vi sidder nu engang ikke i regering. Dermed har vi heller ikke maskinrummet, vi kan bruge til at få konkretiseret og præciseret, hvordan et endeligt, moderne kontanthjælpsloft skal se ud.«

I har vel dygtige økonomer ansat?
»Jojo, men nu er det ikke os, der sidder for bordenden med regeringsapparatet. Et endeligt lovforslag om et moderne kontanthjælpsloft vil først se dagens lys i det øjeblik, vi sidder med regeringsansvaret.«

Okay. Så tror jeg, at jeg forstår, hvor linjen ligger.
»Det håber jeg.«

Dagens historier
- Det skulle gå så stærkt, men det bliver først til jul, at bekymrede forældre får en hotline, hvor de kan søge hjælp, hvis de frygter, at deres børn er ved at blive radikaliserede. Jyllands-Posten har historien.

- Alle partier på Christiansobrg har vedtaget, at ministre skal fremover også skal oplyse faktiske forhold, der måtte tale imod ministerens sag. Information beskriver beslutningen, som kommer i kølvandet på den store debat om bogen Mørkelygten og embedsværkets ageren.

- Statsministeriet har udarbejdet et 11 sider langt notat om ministres brug af Facebook, skriver Jyllands-Posten. Kort fortalt skal ministre følge forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven, hvis de fører deres Facebook-profil som ministre og ikke privatpersoner, altså f.eks. svare på borgerhenvendelser og journalisere sager. Efter Jyllands-Posten kontaktede dem, har visse ministre såsom Carsten Hansen (S) og Manu Sareen (R) tilføjet på Facebook, at »denne profil fører jeg ikke som minister«.

- Altinget.dk udkommer i dag med en ny geografisk prognonse over, hvem der ville komme på Tinge, hvis der var valg i morgen. Ifølge netavisen står eks-justitsminister Morten Bødskov (S) til at ryge ud, mens den frafaldne SF'er Mattias Tesfaye i stedet står til at komme ind for Socialdemokraterne.

Et historisk indslag
Et besøg i Det Hvide Hus skulle charmere daværende statsminister Anker Jørgensen (S), der ellers havde talt dunder mod USA og Vietnam-krigen. Berlingskes Poul Høi har gravet hidtil ubeskrevede dokumenter frem fra arkiverne, hvor man bl.a. kan læse, hvordan USA's ambassadør i Danmark anbefalede, at præsident Ford talte om andet end dåseskinke med Anker Jørgensen - f.eks. filosofi.

»Sådan en samtale vil gøre meget for at afhjælpe det danske smålandskompleks og stive Anker Jørgensen af i den statsmandsrolle, som han er interesseret i at spille...« skrev ambassadøren hjem.

Læs hele historien om Anker Jørgensen, som udenrigsminister Henry Kissinger betegnede som »a colossal bore«.

Mødereferat, som Berlingskes USA-korrespondent Poul Høi har fundet i Fords præsidentielle bibliotek. Fold sammen
Læs mere

Det sker i dag
Folketinget samles igen efter en uge uden møder på Christiansborg, hvor der i dag bl.a. er møde i Europaudvalget.

Mandagsquiz
Hvilken politiker har en DDR-legetøjsbil af mærket Wartburg på sit kontor? Frank Aaen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (S) eller Ole Sohn (S)? Få svaret her.

Foto: Keld Navntoft.