24 lande har opdaget Løkkes plan om at flytte vagthund til Horsens: »Vi er dybt bekymrede«

Dagens overblik: Regeringens planer om at flytte den økonomiske vagthund vestpå har vakt opsigt i udlandet. Kommuner skal belønnes med en pengeindsprøjtning, hvis indvandrere får gode karakterer i skolen. Og så mener en DF-politiker, at debattører fra Alternativet »lader, som om de er ved at kvæles i forargelse«. Hele dit politiske overblik her.

Regeringen har fået massiv kritik for sin beslutning om at flytte De Økonomiske Råds sekretariat fra København til Horsens. Nu er udflytningen også blevet opdaget i udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost, som er skrevet efter den måske koldeste cykeltur i mands minde.

Heldigvis bugner aviserne af gode historier, så der er masser at lune sig på i dagens politiske overflyvning.

Vi begynder med en advarsel i Politiken.

Den kommer fra organisationen af EUs finanspolitiske vagthunde, Network of EU Independent Fiscal Institutions, der ser med stor bekymring på, at regeringen vil flytte De Økonomiske Råd (DØR) fra København til Horsens.

Som et led i sin udflytningsplan nummer to besluttede regeringen at flytte DØRs sekretariat, der betjener de økonomiske vismænd, vestpå, og den beslutning har fået massiv kritik fra blandt andre overvismand Michael Svarer og adskillige organisationer, der mener, at regeringen stækker den økonomiske vagthund.

Og den kritik har nu også bevæget sig uden for landets grænser.

EU-organisationen anmoder ifølge Politiken på det kraftigste den danske regering om at genoverveje sin beslutning om at flytte DØR, der blandt andet har til opgave at kontrollere magthaverne.

»Vi er dybt bekymrede over de seneste nyheder om den danske regerings beslutning om at flytte De Økonomiske Råd væk fra københavnsområdet,« lyder det i en fællesudtalelse fra Network of EU Independent Fiscal Institutions, der repræsenterer de økonomiske vagthunde i 24 EU-lande.

Børsen skrev mandag, at kun tre af sekretariatets 37 ansatte overvejer at flytte med til Horsens, og det fik Michael Svarer til at advare om tab af kompetencer og om, at der i en periode slet ikke vil udkomme vismandsrapporter.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) svarer på kritikken i en mail til Politiken:

»International kritik gør altid indtryk. Men af regeringsprogrammet fremgår et ønske om at fortsætte arbejdet med at skabe balance på tværs af landet med yderligere flytning af statslige arbejdspladser. Det er vigtigt at se flytningen af De Økonomiske Råds sekretariat i det lys. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at De Økonomiske Råd udgør en stærk, uafhængig vismandsinstitution og agerer finanspolitisk vagthund.«

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Fire ghettohistorier

Morgenposten har de seneste dage handlet en hel del om regeringens udspil til et opgør med ghettoer og parallelsamfund, der præsenteres i morgen. Adskillige elementer fra udspillet er nemlig blevet omtalt de seneste dage, og i dag er ingen undtagelse.

Vi har samlet de vigtigste ghettohistorier til dig herunder.

1. Opgør med ghettogymnasier

Regeringen lægger op til et endeligt opgør med de såkaldte ghettogymnasier, hvor en overvægt af eleverne har indvandrerbaggrund, mens unge med dansk baggrund samles på andre gymnasier.

Det skriver både Berlingske og Jyllands-Posten om i dag.

Gymnasierektorerne får fremover større frihed til at vælge, hvilke elever der skal gå på deres skole. Alle gymnasier skal eksempelvis kunne være profilgymnasier med ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, som de selv fastsætter. Det kan for eksempel være et bestemt fagligt niveau hos eleverne.

Derudover kan et gymnasium kræve en ny og bedre fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at skulle have mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund, og det kan dokumenteres, at det giver faglige og pædagogiske problemer.

Hvordan løser det problemerne med parallelsamfund, at gymnasierne får større mulighed for at påvirke deres egen elevsammensætning, spørger Berlingske undervisningsminister Merete Riisager (LA).

»Det her er en balancegang mellem hårde redskaber og større frihedsgrader. Vi skal håndtere de store integrationsudfordringer, vi har i gymnasiet, men vi skal samtidig sørge for, at elever, som de er flest, kan gå på et gymnasium med en god skandinavisk ungdomskultur og et godt fagligt miljø,« siger hun:

»Og så skal rektorerne have mulighed for at påvirke deres egen situation og bede om hjælp, hvis andelen af ikke-vestlige elever bliver så høj, at der opstår faglige problemer.«

Bliv klogere hos Berlingske her.

2. Gode karakterer til indvandrere skal give økonomisk bonus

Kommunerne skal fremover have en økonomisk belønning, hvis de får ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde, skriver Politiken.

Fremover skal det udløse en kontant belønning for hver ekstra indvandrer og efterkommer, der kommer i beskæftigelse sammenlignet med året før. Bonussen udbetales også, når flere fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid.

Derudover skal det også udløse en bonus, hver gang en indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig baggrund består afgangsprøven i 9. klasse. Scorer eleven et højere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet for målgruppen året før, vil det også skæppe i kommunekassen.

Og endelig vil kommunerne kunne hente et tilskud, hver gang en ung ikke-vestlig indvandrer og efterkommer færdiggør en ungdomsuddannelse.

Regeringen vil øremærke én milliard kroner om året til tiltaget.

Kommunerne har dog allerede et incitament til at få indvandrere i arbejde og uddannelse, understreger Kommunernes Landsforening (KL) i Politikens historie, som du kan læse her.

3. Ghettobørn skal sendes i børnehave

Også landets vuggestuer og børnehaver bliver en del af regeringens store ghettoplan.

Regeringen vil fremover gøre det obligatorisk for forældre i de udsatte boligområder at indskrive deres børn i en daginstitution, fra de er fyldt et år, skriver Kristeligt Dagblad. Dagtilbuddet vil blive stillet gratis til rådighed for forældrene, og benyttes det ikke, kan forældrene blive trukket i børneydelse.

Derudover vil regeringen indføre en grænse, der skal sikre, at daginstitutionerne hvert år højst må »nyoptage« 30 procent børn fra boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten.

Læs mere her.

4. Straf til kontanthjælpsmodtagere

Ifølge TV 2 vil et andet element i ghettoudspillet være, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne trækkes i deres ydelse, hvis de finder en bolig i et af de hårdest belastede ghettoområder i Danmark.

Derudover vil regeringen indføre regler om, at kommunerne i fremtiden ikke må henvise kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i de områder.

Mere her.

Deadline nærmer sig

Historier om ghettoudspil og risikoen for en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked har fulgtes ad hånd i hånd i denne uges morgenposter.

Og i dag er ingen undtagelse.

I går brød forhandlingerne mellem Danske Regioner og de regionalt ansatte også sammen – ligesom det er sket på både det statslige og det kommunale område.

I dag er der deadline for at nå til enighed om en ny overenskomst for landets 800.000 offentligt ansatte, og sker det ikke, flyttes forhandlingerne over i Forligsinstitutionen, som har til opgave at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at blive enige, når overenskomstforhandlingerne går i stå.

Allerede i morgen – torsdag – er parterne blevet inviteret til det første møde i Forligsinstitutionen.

Det er endnu uvist, om det ender med strejke eller lockout af de offentlige ansatte, men de seneste dage har flere fagforbund fortalt om, hvordan de forbereder sig på en eventuel konflikt.

Information skriver i dag, at storstrejker tidligere har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har blandt andet ført til en 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger.

»Overordnet set kan det godt betale sig at strejke. Det her er en del af et magtspil. Evnen til at markere en konflikttrussel er vigtig i det samlede spil for, om man overhovedet kan nå frem til et balanceret resultat. Og ved tidligere storkonflikter har der været gevinster for lønmodtagerne,« siger Søren Kaj Andersen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Hele den historie her.

BT skriver, at de offentligt ansatte ruster sig til en langvarig konflikt, og at strejkekasserne bugner i flere fagforbund.

I Jyllands-Posten understreger to eksperter, at der er god grund til at antage, at det ender uden konflikt. Hverken arbejdsgiverne eller lønmodtagerne vil vinde på, at det offentlige arbejdsmarked bliver lammet – og det er bestemt heller ikke et scenario, der vil være godt for regeringen.

»Regeringen har ikke brug for larm og ballade lige nu, hvor der er cirka et år til et folketingsvalg,« siger forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Dagens portræt

Det leder os til dagens portræt, som er af kvinden, der står i spidsen for netop Forligsinstitutionen: Mette Christensen.

Berlingske har portrætteret den 72-årige forligsmand, der skal redde Danmark fra at gå i stå, som det hedder i avisen.

Mette Christensen har siddet på posten i to årtier og er vant til en overhængende trussel om en konflikt, når forhandlingerne rykker ind i hendes gemakker.

Berlingske skriver i portrættet:

Mette Christensen er kendt for at mægle muntert, men bestemt.

Juristen er også kendt for at holde på formerne og henvise til paragraffer, når hun ikke vil spilde tiden på perifere diskussioner. Hendes opgave er at få parterne til at forholde sig til den store diskussion.

(...)

Som et eksempel har FOA-formand Dennis Kristensen fortalt til Jyllands-Posten, hvordan han i forbindelse med tidligere overenskomstforhandlinger på et tidspunkt kom for skade at omtale Mette Christensen som forligskvinde.

»Men dette ville hun ikke høre tale om. I henhold til paragraf dét og dét var hun forligsmand, sagde hun, og det er meget kendetegnende,« forklarede Dennis Kristensen.

Læs hele portrættet hos Berlingske her.

Dagens debat

Et indslag fra TV 2 om 11 somaliske kvinder antændte i sidste uge en heftig debat.

TV-stationen besøgte en somalisk kvindeforening i Vollsmose i Odense og kunne fortælle, at flere af dem efter adskillige år i Danmark hverken taler dansk eller er i arbejde. Siden har der været tvivl om, hvorvidt der var tale om, at alle 11 kvinder ikke kan tale dansk, som TV 2 først berettede, men forargelsen bredte sig hurtigt.

Dansk Folkeparti lancerede en kampagne på partiets Facebook-profil og opfordrede danskerne til at tage stilling til, om somaliske kvinder i Danmark er »en byrde« eller »en berigelse«.

Dansk Folkeparti blev mødt af heftig kritik, men har siden stået fast på, at der ikke var tale om en diskrimination af somaliere.

I et debatindlæg i dagens Politiken forklarer DF-gruppeformand Peter Skaarup, hvorfor han mener, at spørgsmålet er relevant.

Peter Skaarup skriver, at DFs politiske modstandere har »svælget i forargelse«, siden partiet lancerede kampagnen.

»Integrationsordførerne fra Socialdemokratiet og Enhedslisten, Mattias Tesfaye og Johanne Schmidt-Nielsen, har skruet sig helt op og forsøger at få debatten afsporet og til at handle om Dansk Folkepartis »tone i debatten« i stedet for det åbenlyst relevante: Hvad er svaret på spørgsmålet om byrde eller berigelse,« lyder det fra DF-gruppeformanden:

»Flere debattører fra Alternativet har istemt og lader, som om de er ved at kvæles i forargelse. Flere aviser har også givet plads til artiklerne om netop forargelsen. Men hvor er artiklen om problemets kerne?«

Læs hele indlægget her.

Det sker i dag

08.00: Åbent samråd om overfald på buschauffører
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er kaldt i samråd om overfald på buschauffører.

14.00: Åbent samråd om afvisning af voldsramte kvinder på krisecentre
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er kaldt i samråd om, at voldsramte kvinder afvises på landets krisecentre på grund af pladsmangel.