Hvem tør være Mette Frederiksens nye topembedsmand, spurgte vi for nylig, og det kan vi ikke svare på endnu, men vi kan sige lidt om, hvor mange der vil.

Justitsministeriet oplyser til Politiko.dk, at 12 personer har søgt det risikofyldte job, som havde ansøgningsfrist i sidste uge, og som den hidtidige kvinde på posten, Anne Kristine Axelsson, forlod i kølvandet på Christiania-sagen og nødløgnen til Folketinget.

Er det så mange eller få bejlere til en af de mest centrale poster i det danske samfundsliv? En post, hvor man skal sikre, at embedsværket taler sandt over for Folketinget, og at landets love forfattes i samklang med grundlov, EU-ret og internationale konventioner?

Det er i hvert fald 12 gange så mange ansøgere som i 2011, da Justitsministeriet sidst skulle have ny departementschef.

»Af sagen fra 2011 om opslag af stillingen som departementschef ses der kun at have været én ansøger,« oplyser Justitsministeriet til Politiko.dk og bekræfter, at denne ene ansøger var Anne Kristine Axelsson, der blev forfremmet fra sin position som afdelingschef i ministeriet. I dag er hun degraderet til departementschef i Kirkeministeriet.

Spørger man journalist og forfatter Susanne Hegelund, der har skrevet bogen »Javel, hr. minister« om departementschefernes underbelyste magt, så er 12 ansøgere ikke sådan at kimse af.

»Grundlæggende er 12 vel meget i forhold til den enlige ansøger sidste gang og i forhold til endnu tidligere, hvor man reelt blev udpeget til jobbet. I dag bliver der sat professionelle headhuntere på opgaven med at finde egnede kandidater,« siger hun til Politiko.dk og tilføjer:

»Finansministeriet er den ansættende myndighed, og her er der p.t. et ønske om, at Slotsholmen også befrugtes med folk med erfaring fra det virkelige liv, fordi man har et ønske om, at der kommer andre kompetencer ind end de rent lovforberedende. Nogen, der kan få tingene til at virke i det virkelige liv. Det er nyt. I gamle dage kunne man sidde i samme ministerium i 40 år.«

Politikens analytiker og skribent med gode kilder i embedsværket, Sigge Winther Nielsen, har tidligere oplistet navne på mulige kandidater i en historie, som er værd at læse, hvis man interesserer sig for den slags.

Dansk med dansk på
I modsætning til alle andre partier i Folketinget kræver Dansk Folkeparti, at man som udgangspunkt skal være dansk statsborger for at blive menigt medlem. Det oplevede en mand, der er født i København, der har dansk mor og norsk far, været udsendt som dansk FN-soldat og arbejdet på den danske ambassade i USA. Men det var ikke dansk nok, for dansk statsborgerskab havde han ikke. Så efter at være blevet screenet af DF-ledelsen blev hans ansøgning om medlemskab afvist.

DF må have strammet op på procedurerne siden 2009, hvor han nåede at indbetale kontingent, inden han blev afvist. I dag siger maskinen hurtigt stop, når man følger tilmeldingsproceduren på Dansk Folkepartis hjemmeside og indrømmer, at man ikke er dansk statsborger.

Nøl
Først blev regeringen kritiseret for at ikke at have iværksat en bebudet plan mod radikalisering. Da var det fire måneder siden, at planen blev lanceret på et pressemøde.

Nu kritiseres regeringen i Jyllands-Posten for ikke at have nedsat et ekspertudvalg, der skulle gennemlyse dansk terrorlovgivning. I dag er det mere end tre år siden, at udvalget blev bebudet i regeringsgrundlaget (se side 40).

Justitsminister Mette Frederiksen (S) siger til avisen, at regeringen »er i gang med at forberede« udvalget.

TV: Mette Frederiksen: Unge danskere der kæmper for terrorbevægelsen IS i Syrien er landsforrædere

Udsyn
- Ikke kun Danmark diskuterer om syrienskrigere skal kunne dømmes for landsforræderi. Samme debat pågår i Frankrig, hvor premierminister Manuel Valls overvejer at genindføre en lov fra Charles de Gaulles tid om indignité nationale - eller national uværdighed, som man så fint kalder landsforræderi på de kanter.

- Dansk Folkeparti foreslog i efteråret, at Danmark efter australsk forbillede opretter og driver asylcentre i ulande i stedet for at sagsbehandle og indlogere asylansøgere hertillands. Politiken har i dag en historie om netop Australiens flygtningelejre placeret i østaterne Papua Ny Guinea og Nauru, hvor hundreder af asylansøgere er gået i sultestrejke, fordi de frygter for deres liv. Mange lokale beskylder nemlig asylansøgerne for at svine, stjæle deres kvinder og leve under bedre forhold end dem selv, skriver Politiken og konstaterer, at det gik helt galt sidste år, hvor lokale mænd dræbte en asylansøger og kvæstede 70. Historien er ikke online, så du skal have fat i avisen, hvis du vil læse den.

Næse på vej?
Selvom udenrigsminister Martin Lidegaard (R) pure afviser at have vildledt Folketinget i en sag om Thule-basen, så er politikere fra højre og venstre side af salen fortsat utilfredse med hans svar om, at der har været åbenhed hele vejen igennem.

»Ministeren skal kritiseres for ikke at have orienteret Folketinget,« mener Enhedslistens grønlandsordfører, Finn Sørensen i Børsen om sagen, som helt kort fortalt handler om en ændret aftale mellem Danmark og USA og om, at Grønland står til at miste store skatteindtægter, fordi det ikke længere er et dansk/grønlandsk men amerikansk selskab, der skal drive og vedligeholde Thule-basen.

Løkkes dagsprogram
V-formand Lars Løkke Rasmussen fortsætter sin charmeoffensiv, som i går bød på en politisk melding om, at Venstre vil lade håndværkerfradraget gælde fra 1. januar 2015, hvis partiet vinder valget.

»Derfor skal man gemme sine kvitteringerne derude,« sagde Løkke til TV 2 i en kommentar, som socialdemokrater morer sig bekosteligt over.

Kl. 8 i dag gør V-formanden stop ved Storebæltsbroen, hvor han vil tale om, at det skal være 40 pct. billigere at pendle over Storebælt.

Kl. 10.15 holder han oplæg om demokrati på en skole i Køge.

Kl. 12.45 vil han snakke om virksomheder i udkanten af Danmark i Nørre Alslev på Falster.

Kl. 14.15 besøger han et hospice på Lolland for at sætte fokus på frivillige og effektiviseringer i den offentlige sektor.

Det sker også i dag
Kl. 10.30: Samråd med transportminister Magnus Heunicke (S) om Uber. En app-tjeneste, hvor private bilister ifølge kritikerne kupper taxabranchen. Eller hvor borgerne ifølge fortalerne skaber mere samkørsel, mindre forurening og mindre trængsel på vejene.