Zenia Stampe: »Der er noget hårdt ved at indrømme, at de har magt over mig«

Internetkrigen forsvinder ikke i et sort cyberspacehul. Den buldrer af sted, og flere meningsdannere, kendte og politikere står ofte i midt i moshpitten og bliver skubbet til fra alle sider, når de ytrer holdninger på de sociale medier. På Berlingskes egen side har der været heftig debat om tone, ytringsfrihed og splittelse i samfundet. Men hvordan føles det egentlig at være den, der tager imod den allergroveste form for ord – bag en skærm?

Zenia Stampe frygter, at truslerne på de sociale medier bliver til virkelighed Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort efter, det tidligere britiske parlamentsmedlem Jo Cox blev dræbt i juni, medvirkede Zenia Stampe i DRs Aftenshowet.

Det radikale folketingsmedlem sagde i interviewet, at hun følte sig udsat og bange efter drabet på den britiske politiker. I kommentarsporet til linket på Aftenshowets Facebookside var tonen dog ikke så forstående for Zenia Stampes synspunkt.

Flere kom med hård kritik af politikere og hård kritik af Zenia Stampes person.

En af dem skrev:

»Håber, du kommer til at mærke det på egen krop. Syge kælling.«

Manden, der skrev indlægget, skulle Zenia Stampe og jeg egentlig have mødtes med for at snakke om den hårde tone på Facebook. Men han sprang fra.

Anledningen var den seneste tids debat om den hårde tone på de sociale medier. På Berlingskes egen Facebookside var det sangerinden Medina, der blev svinet til. DR-journalisten Abdel Aziz Mahmoud, som deltager i et program om flygtningekrisen med Medina, kaldte kommentarsporet på Facebook for et »kloakrør«.

I et interview med Berlingske forklarede lektor i fransk og tysk - og såkaldt internetkriger - Niels Vestergaard Thomsen efterfølgende, at tonen er hård, men den er hård, fordi vi står på »kanten til en borgerkrig«.

Det er her, Zenia Stampe kommer ind i billedet igen. Det er ofte hende, der bliver kaldt landsforræder. Hende, der skaber splittelsen. Det er hende, der bliver beskyldt for at ødelægge Danmark. Og det er sådan set okay, mener hun. Hvis det ikke var for dødstrusler, personhetz eller opfordring til vold.

»De her mennesker skal ikke have ret til at gøre mig bange. For jeg bliver bange. Men jeg gider ikke være et offer, det gider jeg ikke iscenesætte mig selv som. Men jeg må nok indrømme, at jeg overvejer, om jeg skal lægge bånd på mig selv, men det vil jeg ikke,« siger Zenia Stampe.

Samtidig fortæller hun om de hadegrupper, hvor flere hænger hende ud, og hvor truslerne florerer. Og om en bekymring for, at en af følgerne i sådan en gruppe kunne finde på at gøre ord til handling.

»Det er legitimt nok at være imod mig. Men hvad hvis én fra sådan en gruppe gjorde alvor af truslen? Det vil jo have lige så stor omkostning for ham, som det vil for mig. Administratoren og ham, der gjorde det, ville stå med et meget stort ansvar på sine skuldre, hvis det blev til alvor.«

Dialog som løsning

I en af de hadegrupper, som Zenia Stampe selv har fundet på Facebook, eskalerede hadudsagnene efter Jo Cox' død.

Det var lige før, Zenia Stampe skrev til en af de grupper. Hun ville skrive til administratoren.

Det plejer hun egentlig ikke at ville, men efter drabet på Jo Cox, meldte en tanke sig hos hende:

»Vil I ikke være med til at fjerne de kommentarer, der er allerværst? Det er okay, I skriver grimme ting til mig, men vil I ikke overveje at fjerne det, hvis nogen skriver, at jeg skal have en kugle for panden?«

Men det blev ved tanken. For de mennesker, der sidder bag skærmen, er hun ikke sikker på, kan nås.

»I den bedste af alle verdener vil de sige: 'det kan jeg egentlig godt forstå, dine børn skal ikke se dødstrusler mod dig på internettet', men det er jeg bange for ikke, kommer til at ske,« siger hun og tilføjer:

»Der er noget hårdt ved at indrømme, at de har magt over mig.«

Magten, hun refererer til, er den, Zenia Stampe mener, de har, hvis hun lader sig kue og begrænser sig som følge af truslerne.

Det er en erkendelse af, at sådanne hadgrupper kan piske en stemning op. Opildne andre. Men hvorfor er det så, at Zenia Stampe ikke indleder en dialog med dem, der bruger det værste sprog?

»Hvis man indleder sin samtale med at kalde mig for landsforræder eller luder, så har man ikke krav på en dialog. Men jeg interesser mig for, hvad det er, der skaber det had, der munder i de her ytringer. Der er nogle mennesker med de her frustrationer, men jeg vil ikke gå ind i en dialog med dem på Facebook, hvis jeg fornemmer, at der ikke er grobund for en dialog. Men det gør ikke de mennesker irrelevante,« siger hun.

Zenia Stampe fortæller her om sine overvejelser, når hun modtager hadefulde kommentarer på de sociale medier. Artiklen fortsætter nedenfor.

 

Virtuel oprydning

»Det er så ulækkert, at du bruger dit døde barn til at få opmærksomhed med. Der er fandme nogen, der burde smadre dig i maven med et baseball-bat«.

Sådan lød en kvindestemme over telefon, da Zenia Stampe mistede sit barn år tilbage og var blevet gravid igen. Hun fortrængte opkaldet, prøvede at komme videre, men for nyligt poppede hændelsen op, og hun fortryder, at hun ikke gemte en optagelse og anmeldte det til politiet.

Den samme tone finder hun på Facebook.

»Jeg har ikke selv anmeldt nogen, men jeg har tænkt over det,« siger hun.

Måske er anmeldelsen ikke den rette vej. I stedet rydder hun ud i sin Facebookside.

Ud med dem, der kommer ind ad den virtuelle dør og råber luder. Dem, der vil spore alle opslag ind på en bestemt debat, og ud med dem, der truer og er cyberspacevoldelige.

»Jeg sletter dem, der er allerværst. Jeg må bare indrømme, at jeg ikke har tid til at skrive pædagogisk til alle dem, der skriver for hårdt til mig. Og så synes jeg, at det, at råbe højt og bruge nogle grimme ord, ikke skal være en genvej til at få indflydelse og taletid,« siger hun.

Overvejer sine medier

Selvom de fleste i Danmark vil mene, at vi har en fri, demokratisk debat præget af ytringsfrihed, er Zenia Stampe begyndt at overveje, hvilke medier, hun vil udkomme i.

Det er ikke, fordi hun frygter dem, men hun tager sine forholdsregler.

»Jeg prøver at lade være med at give de medier, der spekulerer i click-baits, anledning til at lave meget optrukne overskrifter om mig. Jeg ved bare, at hvis de laver en overskrift, hvor mit budskab er trukket meget hårdt op, så er der ikke langt til, at folk sætter sig ned og skriver virkelig grimme ting til mig og nogle truende til mig. Så der går jeg lidt mere med livrem og seler nu,« siger hun.

Hør Zenia Stampe fortælle om sin holdning til, hvordan man skaber en ordentlig dialog på de sociale medier: