Whiskybæltet er fluepapir for de veluddannede

Der er en afgrund til forskel, når det gælder uddannelsesniveauet i »Whiskybæltet« og i resten af landet, viser Berlingske Kommuneindeks. Se hvor stor andelen af højtuddannede er i din kommune.

De højtuddannede i Danmark klumper sig sammen i et bælte fra København og nordpå. Her varmerekord på Bellevue Strand 1. oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uddannelse sikrer den enkelte en højere livsindkomst og dermed kommunen et bedre skattegrundlag, men Danmark er skarpt opdelt på området. Hovedstadskommunerne kan glæde sig over en veluddannet befolkning, mens Udkantsdanmark er langt bagefter, når det gælder andelen af højtuddannede.

En opgørelse af uddannelsesniveauet i landets 98 kommuner i Berlingske Kommuneindeks afslører en ubehagelig sandhed: Hovedstaden og »Whiskybæltet« nord for København har sat sig tungt på den veluddannede befolkning, mens resten af Danmark sakker alvorligt agterud.

Opgørelsen viser andelen af personer med en videregående uddannelse i hver kommune. De videregående uddannelser dækker over personer, der har en bachelorgrad, mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse.

I København, Frederiksberg, Roskilde, Dragør og de fleste kommuner nord for København har mellem hver tredje og hver anden indbygger en videregående uddannelse, mens det samme kun gør sig gældende for omkring hver syvende borger i Lolland, Langeland, Tønder, Morsø, Billund og Norddjurs kommuner.

Størst forskel er der, hvis man sammenligner Lolland Kommunes 13,6 pct. højtuddannede med Gentofte Kommunes andel på 50,3 pct. af borgerne, viser indekset.

Uddannelse er vigtigt af mange forskellige årsager. Af de mest konkrete kan lavere ledighed og højere indkomstniveau fremhæves. Samtidig er der klare økonomiske fordele for de fleste ved at sidde lidt ekstra på skolebænken. AE-rådet lavede i 2012 en undersøgelse, der opgjorde den personlige gevinst ved at tage en uddannelse til mellem 1,6 og 8,9 mio. kroner, når man måler fra 25 til 80-års alderen.

Men et højt uddannelsesniveau gavner ikke kun den enkelte borger. En kommune, hvor en stor andel har en videregående uddannelse, er sikret et bedre skattegrundlag og har samtidig færre udgifter til overførselsindkomster. Det understregede arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, senest overfor Berlingske i oktober:

»Der er store samfundsøkonomiske gevinster. Ledigheden bliver mindre, der er færre på overførselsindkomster, og der kommer større skatteindtægter,« sagde han.

Samtidig har erhvervslivet også glæde af en befolkning, der har tilbragt mange år med hovedet nede i bøgerne. En analyse fra Rambøll viser, at virksomheder, som har akademikere ansat, udvikler sig bedre hvad angår beskæftigelse og produktivitet end virksomheder, som ikke har akademikere ansat.

Mens København og de omkringliggende kommuner kan glæde sig over en højtuddannet befolkning, er udkantskommunerne altså de store tabere. Fire af de fem dårligst stillede kommuner er landkommuner og kun to jyske kommuner er at finde på top 15 over kommunerne med den mest veluddannede befolkning, viser indekset.

AE-rådet har desuden påvist, at der er en klar sammenhæng mellem forældres og børns livsindkomst. Vil man sikre sit barn en gylden fremtid, er der således god fornuft i selv at komme i gang med bøgerne.

Se hele Berlingske Kommuneindeks her