Fremover skal udsatte kvinder og mænd kunne opsige deres job og flytte på krisecenter uden at miste retten til dagpenge.
Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Ændringen forventes at træde i kraft i februar næste år.
I dag er reglerne skruet sådan sammen, at det opfattes som selvforskyldt ledighed, hvis man opsiger sit job i forbindelse med, at man tager på krisecenter. Det giver derfor en karantæne på tre uger, hvor man ikke kan få dagpenge.
Krisecentre er steder, man kan flytte hen, hvis man for eksempel lever i et voldeligt forhold eller udsættes for stalking eller negativ social kontrol.
Er man i den situation, skal man ikke miste retten til dagpenge, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).
- Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation.
- Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde, siger han.
Regelændringen sker med opbakning fra forligspartierne bag dagpengeaftalen fra 2015.
Det er primært kvinder, der gør brug af krisecentre. I 2024 var der ifølge Danmarks Statistik 3106 kvinder, der i løbet af året opholdt sig på et krisecenter. I samme periode var der 129 mænd.
Det var først i 2024, at mænd fik ret til at opholde sig på krisecenter på lige fod med kvinder.
Krisecentrene har til formål at give udsatte mennesker et sikkert sted at opholde sig, mens de får rådgivning til at afklare deres situation.
Omkring halvdelen af de personer, der tager på krisecenter, har et barn eller flere børn med sig.
Der er ofte tale om kvinder med minoritetsbaggrund. I 2024 var 41 procent af personerne på krisecenter indvandrere eller efterkommere af indvandrere.
Ser man på hele befolkningen, har omkring 16 procent indvandrer- eller efterkommerbaggrund.
/ritzau/