Voldsom sag om påståede seksuelle krænkelser blandt børn mellem seks og 11 år: »Børn, der forgriber sig på andre børn, er børn i mistrivsel«

En række forældre har i et opsigtsvækkende brev kritiseret ledelsen på Borup Skole for ikke at gøre nok i sager om grænseoverskridende adfærd, seksuelle krænkelser og vold mod børn mellem seks og 11 år – begået af jævnaldrende. Det skriver TV 2, der også fortæller, at skolen i en periode forsøgte blandt andet at løse problemerne ved at indføre »tissemakkere«, der betød, at eleverne skulle gå sammen på toilettet.

Mandag eftermiddag var stemningen anderledes på Borup Skole, hvor bekymrede forældre hentede deres børn efter skole. Bekymringen skyldes, at nyheden om overgreb og vold blandt børn på skolen, der dog har været kendt blandt flere forældre i længere tid, blev bragt på TV 2.  Liv Latricia Habel

TV 2s udsendte reporter stod ved Borup Skoles parkeringsplads mandag morgen, da et skænderi fandt sted.

Tre forældre havde ifølge reporteren råbt ad hinanden. Forældrene var uenige om, hvorvidt det var det rigtige at gøre at gå til medierne.