Voldsom konflikt mellem ansatte og ledelse har plaget De Radikale på Christiansborg – og nu kommer et anonymt brev frem
En række tidligere ansatte hos De Radikale retter en omfattende kritik af arbejdskulturen i partiets centrale sekretariat på Christiansborg. I et fem sider langt brev beretter de anonymt om talrige episoder, som har betydet, at flere er blevet sygemeldt med stress og angst. De Radikales ledelse tager henvendelsen »meget alvorligt«, men kan – ligesom en repræsentant for de nuværende medarbejdere – ikke genkende det overordnede billede, der tegnes i brevet. Parterne forhandler nu om at mødes.
