Voldsom Gallup-måling på regeringens etårs fødselsdag: Kun få vælgere ønsker, at den fortsætter

Regeringens første år har været martret af dårlige meningsmålinger, og tilbagegangen er markant i både et historisk og internationalt perspektiv. Men en ny måling er alligevel bemærkelsesværdig. 

Sådan så det ud, da statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), tidligere Venstre-formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og den nuværende Venstre-formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, nåede til enighed om at danne SVM-regeringen i december 2022. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Man skal passe på, hvad man ønsker sig.

For halvandet år siden viste adskillige meningsmålinger, at flere danskere foretrak en regering hen over midten fremfor et rent rødt eller et rent blåt regeringsalternativ. Og for præcis et år siden gjorde Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne så netop det, en del vælgere havde efterspurgt.