Efter over tre års ventetid har Grønlands regering, Naalakkersuisut, fået medhold i, at et erstatningskrav på 80 milliarder kroner fra et mineselskab ikke kan føres for en voldgiftsret.

Det oplyser Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling i en pressemeddelelse.

Erstatningskravet blev fremsat i 2022 af det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM), der dengang hed Greenland Minerals.

Selskabet havde siden 2007 haft tilladelse til at efterforske mulighederne for at etablere en mine ved Kvanefjeld i det sydlige Grønland.

Minen blev ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i 2021 det helt store tema. Efter valget besluttede den nye grønlandske regering at forbyde udvinding af radioaktivt uran, og dermed røg mineprojektet i vasken, hvilket selskabet vil have erstatning for, hvis projektet ikke kan genoptages.

Erstatningssagen skal nu efter beslutningen fra voldgiftsretten køres gennem domstolene, hvor mineselskabet har anlagt sager ved Grønlands Landsret og Københavns Byret.

Voldgiftssager er en mulighed for privat tvistløsning, hvor parterne vælger at få en sag afgjort ved en privat voldgiftsret i stedet for de almindelige domstole.

Det er også blevet afgjort, at den danske stat ikke kan være part i sagen, som det australske mineselskab ønskede.

Grønlands minister for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), siger i pressemeddelelsen, at regeringen er "meget tilfreds" med afgørelsen.

- Det er naturligvis en kæmpe lettelse, at denne del af sagen nu er overstået, og at vi har vundet.

Hun hæfter sig dog ved, at sagen kører videre. For mineselskabet har også anlagt sager ved Grønlands Landsret og Københavns Byret.

- Disse sager er i det indledende stadie, så der er lang vej endnu. Ikke desto mindre er denne sejr vigtig, og de udgifter, som Selvstyret har haft til sagen, skal nu dækkes af Greenland Minerals A/S. Naalakkersuisut mener fortsat, at sagen er principiel og fortsætter nu med fornyet styrke, siger Naaja H. Nathanielsen.

I meddelelsen skriver den grønlandske regering også, at den var "overrasket over", at sagen blev forsøgt kørt som en voldgift.

For "Naalakkersuisuts skønsmæssige afgørelser kun kan indbringes for domstolene", og derfor var afgørelsens resultat "forventeligt", lyder det.

Det australske mineselskab har en anden udlægning af sagen og mener, at sagen skaber "procesmæssig klarhed", så sagen kan køre videre ved domstolene.

Selskabets administrerende direktør, Daniel Mamadou, siger i en pressemeddelelse, at sagen endte i voldgiftsretten, fordi selskabet blev "pålagt" en voldgiftsaftale af den danske og grønlandske regering som en del af efterforskningstilladelsen.

Ifølge direktøren har den danske og grønlandske regering tidligere afvist et ønske om at sætte voldgiftssagen på pause for at "undgå yderligere tids- og omkostningsforbrug".

- Voldgiftssagen vil blive sat i bero og afvente udfaldet af retssagerne, idet voldgiftsretten kan genoptage sagen efter anmodning fra en part, når retssagerne er afsluttet, oplyser Daniel Mamadou videre.

Det bekræftes også i meddelelsen fra den grønlandske regering, at voldgiftsretten kan komme i spil igen ved "et eventuelt spørgsmål om udmåling af erstatning".

Mineselskabet gentager slutteligt, at selskabet mener, at "projektet er sat uretmæssigt på hold".

/ritzau/