VKO øger forspring

Statsminsiter Anders Fogh Rasmussen (V) må endnu engang sende en tak til Pia Kjærsgaard (DF). Via hendes fremgang vokser VKO-forspringet, mens Fogh selv må erkende tilbagegang. GRAFIK: Gallups politiske indeks

Trods kampe på flere fronter øger den borgerlige blok hullet ned til oppositionen. Men det er Dansk Folkeparti, der trækker læsset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om regeringen i øjeblikket har gang i adskillige krige på en gang, så vokser tilslutningen til VKO i forhold til sidste måneds Gallup. Nu fører den borgerlige blok med 92 mandater versus 83.

Det er dog ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som trækker for. Derimod kan han takke sit genvordige støtteparti Dansk Folkeparti for fortsat flertal. Det er nemlig Pia Kjærsgaard, som endnu engang går frem.

»Det siger os, at den måde vi har håndteret hele problemet med udlændingesagen, er den helt rigtige,« siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl. Og den melding var ikke lige den, som regeringen havde set mest frem til. Den har i forvejen rigeligt at se til med at få forklaret, at den danske udlændingepolitik er lige så fair og fast som altid. Og med endnu en fremgang til DF, så er der ikke noget signal fra vælgerne om, at Dansk Folkepari bør dæmpe sig i kravet om, at de ikke møder frem til finanslovsforhandlinger, før udlændingesagen er løst.

Radikal tilbagegang
Anderledes skævt ser det ud for de Radikale. De går tilbage fra 6,6 til 5,1, og det er værd at bemærke, fordi de Radikale har befundet sig på den modsatte side af Dansk Folkeparti i udlændingesagen. Det er deres Morten Østergaard, som gennem hele foråret borede i, hvordan regeringen ikke håndterede de lempelige EU-regler og siden hen over sommeren løb stormløb mod integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og Udlændingeservice.

»Man kan sige, at lige nu er der halvleg i den sag,« siger Morten Østergaard med henvisning til, at Ombudsmanden i øjeblikket kigger på håndteringen og cirka 1. oktober kommer med sin rapport.

De Radikale var også i vælten, da de valgte at sige nej til en fælles integrationsaftale med S og SF.

Splittet opposition
I stedet valgte formand Vestager at sende signaler i retning af regeringen. Dermed stod oppositionen endnu engang splittet:

»Ja, men vi går stadig efter indflydelse på kort sigt og en ny regering på lang sigt,« siger Østergaard.

Venstre må notere tilbagegang, og så er der ikke godt nyt for det nye parti på Christianborg: Liberal Alliance. De havde ellers varmet sig ved, at de i flere målinger fra andre institutter var kravlet op over den ene procent – spærregrænsen er to. I Gallup befinder de sig dog helt nede på 0,6.