VK: Helligdagene er hellige

Oppositionen er ikke ligefrem begejstret for regeringens ønske om at afskaffe to helligdage for at øge arbejdsudbuddet.

Hveder kan man nok godt købe fremover. Men det bliver ikke med helligdagen - og fridagen - Store Bededag  at glæde sig til dagen efter, hvis det står til regeringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: EVA SEIDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke den rigtige løsning at fratage danskerne to af deres 12 årlige helligdage i forsøget på at hente fire milliarder kroner til at øge arbejdsudbuddet.

Sådan lyder det fra oppositionen, efter Børsen mandag skriver, at en afskaffelse af to helligdage er et centralt element i de forestående trepartsforhandlinger, og at dele fagbevægelsen er blevet enig med regeringstoppen om at give håndslag på det.

- Det synes vi, er en dårlig idé, fordi helligdagene har stor betydning for os, både historisk, men også værdimæssigt og kulturelt, siger De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Mai Henriksen, til Berlingske Nyhedsbureau.

Hun tror, helligdagene betyder mere end blot fridage for danskerne.

- Det er også en måde at være sammen på. Mange har jo nogle gode traditioner, som er forbundet med de her helligdage. For Store Bededags vedkommende er det jo, at man aftenen før spiser hveder og dagen efter ofte laver noget sammen med familien, så det er en måde at have vores fællesskab og være sammen på, siger hun.

Netop Store Bededag menes at være en af de dage, der ønskes afskaffet, mens det ifølge Børsen er usikkert, hvor den anden sløjfede helligdag skal findes.

 

 

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, er heller ikke umiddelbart indstillet på, at antallet af helligdage skal beskæres.

- Vi mener, at man i stedet bør se på antallet af feriedage. Men som altid i politik nytter det jo ikke noget at opstille ultimative krav til noget, som vi ikke engang er forhandlingspart i, siger Ulla Tørnæs til Børsen.

Hun peger desuden på, at man kan se på, om den arbejdsgiverbetalte frokost i det offentlige kan afskaffes.

 

 

Hos De Konservative ønsker man at finde pengene for eksempel ved at sikre nulvækst i det offentlige.

- Man kan lave reformer, man kan kigge på kontanthjælp. Vi har været ude at sige, at vi synes ikke, en ung, velfungerende person under 30 skal have en kontanthjælp, der er højere end en SU for eksempel, siger Mai Henriksen.

- Der er andre måder at gribe det an på, man behøver ikke slagte helligdage, som har betydning for rigtig mange mennesker, siger hun.

Beslutningen om, hvilke helligdage der i givet fald fjernes, skal vedtages i Folketinget, hvor mindst 90 mandater skal støtte en ændring.