VK beskyldes for at have malket DSB

Staten har i årene 2002 til 2010 indkasseret 5,7 mia. kr. i udbytte fra DSB.

De nuværende regeringspartier mener, at den tidligere VK-regering er skyld i, at mange DSB-passagerer står stuvet sammen som sild i en tønde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når mange af DSBs passagerer i dag må stå stuvet sammen som sild i en tønde i mellemgange og vestibuler i overfyldte tog, hænger det sammen med, at den tidligere VK-regering i årene 2002 til 2010 hævede i alt 5,7 mia. kr. i udbytte og ekstraordinært udbytte hos DSB og tømte pengekassen til skade for servicen over for kunderne.

Sådan lyder kritikken fra de nuværende regeringspartier, der henviser til beregninger over de milliardstore udbytter, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretog for godt et år siden på baggrund af tal fra DSBs egne årsrapporter. Samtidig undrer Berlingske-læsere sig over, at DSB skrottede de blå vogne på et tidspunkt, hvor nogle passagerer ligefrem efterlades på perronen, fordi der ikke kan skubbes flere mennesker ind over dørtrinene.

Berlingske har i flere artikler beskrevet, at togpassagerernes tilfredshed med DSB er styrtdykket, og at DSB kæmper med et dårligt image, blandt andet på grund af mangel på materiel. Det betyder, at f.eks. pendlerne mellem Slagelse og København er henvist til overbelagte tog på 16 pct. af afgangene i myldretiden.

Og det problem kunne ifølge regeringspartierne have været undgået, hvis staten ikke havde »malket DSB for milliarder«, som den radikale trafikordfører Andreas Steenberg udtrykker det.

»VK-partierne har taget penge fra jernbanen for at kunne finansiere skattelettelser og ældrecheck. Men de milliarder kunne have været brugt til indkøb af ekstra togmateriel og til reducerede billetpriser,« siger Andreas Steenberg.

Ifølge opgørelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev der i perioden hævet tre mia. kr. i udbytte og 2,7 mia. kr. i ekstraordinært udbytte. I årene 2004, 2005, 2006 og 2010 oversteg udbytterne endda 100 pct. af overskuddet, hvilket betyder, at der også blev gjort indhug i DSBs egenkapital. Målet var at gennemtvinge en effektivisering af statsbanerne. Men det formilder ikke Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn.

»Et overskud i DSB bør bruges til at udvikle virksomheden, forbedre produktet og til at styrke den kollektive trafik. Og vi advarede VK-regeringen gentagne gange mod at bruge DSB som pengemaskine. Det er korrekt, at den daværende SR-regering også tog udbytte, men det var på et helt andet og meget lavere niveau,« siger Rasmus Prehn, der mener, at en opstramning af bureaukratiet kan gennemføres uden at dræne DSBs pengekasse.

Hvis DSB igen begynder at give overskud, vil I så afholde jer fra at hive store millionbeløb ud af virksomheden?

»I vores finanslov valgte vi at eftergive de 300 mio. kr., som var en del af VKs finanslovsforslag på trods af, at vi virkelig er presset af lavvande i statskassen. Men vi er så opsat på at styrke og udvikle den kollektive trafik, at vi i al fald i en årrække vil afholde os fra at hente udbytte. Jeg vil dog ikke garantere, at det gælder for tid og evighed,« siger Rasmus Prehn.

Tidligere transportminister Lars Barfoed (K) kalder det noget sludder, at DSBs pengekasse er blevet malket, for at VKO-partierne kunne give skattelettelser og ældrecheck.

»Der er økonomiske transaktioner mange steder, og vi hævede også udbytter i DSB, som blev brugt til mange forskellige ting. Men vi investerede mange penge i den kollektive trafik. Netto har vi investeret flere penge i trafik, end vi tog. Og de midler, der blev taget fra DSB, gik til andre gode formål, som ellers ikke var blevet løst,« siger Lars Barfoed.

Pladsproblemerne i togene skyldes ifølge flere Berlingske-læsere også, at DSB valgte at sende de blå vogne til skrotning så sent som i 2010, da det ellers stod klart, at IC4-togene kørte elendigt - når de kørte. Men DSBs vicedirektør Ove Dahl Kristensen mener ikke, at de blå vogne ville have gjort gavn i dag, selv om passagererne står op på flere afgange.

»De blå vogne var voldsomt upopulære, da de var ukomfortable med bla. dårlig varme og ringe sæder. Vi har i stedet sat dobbeltdækkere ind på strækningerne, og de er langt mere komfortable,« siger Ove Dahl Kristensen.