Flere virksomheder og organisationer skruer ved dette års folketingsvalg ned for åbenheden om, hvilke partier de sender penge til. Nogle af virksomhederne har ellers tidligere oplyst, hvem de giver hvad.

Ved folketingsvalget i 2011 satte brancheorganisationen for ca. 40 rederier, Danmarks Rederiforening, konkrete tal på organisationens bidrag i valgkampen.

Venstre og de Konservative fik hver 150.000-200.000 kr. til valget i 2011, mens de Radikale og Dansk Folkeparti stod til 25.000-50.000 kr. I alt skød Danmarks Rederiforening omtrent en halv mio. kr. ind i valgkampen.

Men i år nøjes Danmarks Rederiforening med at oplyse, at man hjælper de Konservative, Venstre, Liberal Alliance, de Radikale og Dansk Folkeparti. Organisationen støtter ikke enkeltkandidater.

»Beløbsstørrelserne må partierne selv deklarere,« siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Bidragene går til dem, der arbejder for erhvervsvenlige vilkår over tid, som Jakob Ullegård formulerer det. Han vil ikke oplyse, om partierne igen i år får forskellige beløbsstørrelser. På spørgsmålet om, hvorfor Danmarks Rederiforening skruer ned for åbenheden siden 2011, svarer Jakob Ullegård:

»Jeg synes ikke, at vi er lukkede. Vi er åbne om, hvem vi giver, og hvorfor vi giver. Men midt i en valgkamp vil vi ikke gøre det til et spørgsmål om, hvem der giver mere, og hvem der giver mindre.«

Samme tendens oplever man hos Saxo Bank.

Op til folketingsvalget i 2011 oplyste Saxo Bank, at banken ved folketingsvalget i 2007 gav én mio. kr. til daværende Ny Alliance (som siden har skiftet navn til Liberal Alliance), 200.000 kr. til de Konservative og 25.000 kr. til ni udvalgte politikere fra Venstre og de Konservative.

Siden har Berlingske afdækket, at seks af de ni udvalgte VK-politikere aldrig oplyste beløbet til myndighederne, hvad eksperter har vurderet som en omgåelse af loven.

Og i år ønsker Saxo Bank ikke at oplyse præcise beløb, hverken for valget i 2011 eller i år.

Bankdirektør Lars Seier Christensen fra Saxo Bank skriver til Berlingske, at Saxo Bank udelukkende giver penge »til Liberal Alliance som parti.«

Desuden yder Lars Seier Christensen personligt støtte til Liberal Alliance, ligesom han giver mindre beløb til »nogle liberale enkeltkandidater.«

Bankdirektøren giver konsekvent beløb over 20.000 kr., fordi loven foreskriver, at beløb over 20.000 kr. skal oplyses til myndighederne. Bidragene fra Lars Seier Christensen til enkeltkandidater ligger maksimalt på 50.000 kr., oplyser han.

Saxo Bank støtter kun LA

Selv om bankdirektøren forsøger at tvinge politikerne til åbenhed ved at give over 20.000 kr., viser Berlingskes tidligere afsløringer dog, at dette langtfra garanterer, at politikerne faktisk overholder lovens ånd.

Lars Seier Christensen tilføjer i sit skriftlige svar til Berlingske, at Liberal Alliance som det eneste parti modtog støtte fra Saxo Bank i 2011, og at partiet står til at modtage »et meget lavt millionbeløb« ved dette valg.

Men han vil ikke sætte tal på. Han understreger, at han er stor tilhænger af transparens, og at enhver kandidat, der støttes af ham når som helst er velkommen til at offentliggøre bidraget.

Han henviser dog til, at det er »unfair«, at enkelte politiske midt i en travl valgkamp skal bruge tid på forklare om enkelte af deres sponsorer, mens andre ikke skal.

»Så derfor har jeg besluttet at overlade det til de enkelte politikere selv at offentliggøre det på den måde, som de selv ønsker, eller som de normalt gør det, hvilket altså vil sige senest ved regnskabsaflæggelse,« udtaler Lars Seier Christensen.

Han vil gerne oplyse, hvad det kræver for at få støtte fra banken eller ham selv. Man skal især gå ind for reformer, en stærk privat sektor, lavere skatter og en mere effektiv offentlig sektor.

»Hvis vi støtter kandidater, der deler den holdning, forventer vi ikke andet igen end glæden ved at prøve at sikre Danmark og danskernes fremtid og succes,« udtaler Lars Seier Christensen.

Det er værd at bemærke, at donorer som Danmarks Rederiforening og Saxo Bank faktisk er mere åbne, end de aktører, som overhovedet ikke vil oplyse noget om partistøtte.

Vil ikke kommentere ingen kommentarer

Berlingske er for tiden i gang med at kortlægge pengene bag folketingsvalget, og Berlingskes database over pengestrømmene viser bl.a., at aktører som Kopenhagen Fur og Bryggeriforeningen giver bidrag på nøjagtigt 20.000 kr., altså netop så politikerne ikke behøver at oplyse beløbet.

Men Kopenhagen Fur har ikke ønsket at oplyse, hvem man støtter med hvor meget. Og Bryggeriforeningen har end ikke ønsket at kommentere, hvorfor man ikke vil kommentere valgbidragene.

Rederi-, olie- og transportgiganten A. P. Møller - Mærsk giver ikke penge til enkeltkandidater, men er flere år dukket op som bidragyder i særligt de borgerlige partiers regnskaber. Op til dette års valgkamp giver A.P. Møller - Mærsk penge til Venstre, de Radikale, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, oplyser Anders Würtzen, head of public affairs i A.P. Møller - Mærsk Gruppen, i en skriftlig henvendelse.

»Det vurderes, at partiernes erhvervspolitik generelt fremmer vilkårene for private virksomheder i Danmark. Der er ikke betingelser knyttet til valgbidragene. Ved at være i dialog med politikere – og i visse tilfælde at yde støtte til den politiske proces – håber vi at opretholde viden og interesse for de politikområder, der er vigtige for vores forretningsaktiviteter,« skriver Anders Würtzen.

Men virksomheden vil ikke oplyse beløbene.

»De enkelte bidrag offentliggøres ikke, men vil fremgå af partiernes regnskaber efter gældende regler,« skriver Anders Würtzen.

De gældende regler siger dog, at det kun er bidragsyderens navn, der kommer frem. Ikke beløbet.

450.000 kr. fra Mærsk

Efter valget i 2011 lagde de Radikale alle større bidrag åbent frem. Eksempelvis havde partiet fået 450.000 kr. af A. P. Møller - Mærsk til valgkampen. De Radikale kæmper for markant mere åbenhed om partistøtte, men partiet vil først offentliggøre de konkrete donationer senere.

»Vi oplyser det i vores officielle regnskab,« siger Klaus Frandsen, de Radikales landsformand.

»Der vil alle donorer, som har givet over 20.000 kr., fremgå. Vi går det bagudrettet, fordi vi har brug for et fast sæt spilleregler for, hvordan det skal gøres,« tilføjer han.

Regeringen har fremlagt et forslag til mere åbenhed, men de borgerlige tøver med at indgå en politisk aftale.

Klaus Frandsen har også konstateret en stigende lukkethed fra nogle virksomheder og henviser til, at tidligere medieomtale kan have påvirket dem.

»Hvis du er en virksomhed med masser af interessenter, så er nogle støtter røde, nogle er blå. Bare det, at du bliver koblet til nogle partier, er negativt for andre interessenter. Så er det nemmere ikke at oplyse noget. Jeg har dog også hørt om enkelte organisationer, der går i retningen af mere åbenhed. Det samlede billede er broget. Den eneste vej frem er at få lovgivet,« siger Klaus Frandsen.