Virker det at straffe børn?

Sønderbro Syd observationshjem er en sikringsafdeling for unge mellem 15-17 år, som afventer dom. Fold sammen
Læs mere

En samlet blå blok vil sænke den kriminelle lavalder, så børn helt ned til 12 år kan dømmes ved en særlig ungdomsdomstol. Forslaget kommer fra Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – på trods af, at kriminaliteten blandt de helt unge har været for nedadgående i flere år. Men giver det overhovedet mening at dømme børn helt ned i 6. klassesalderen?

Børn har ikke gavn af en domstol

Eva Smith, Juraprofessor og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd

»Alle undersøgelser viser, at straf ikke virker. De samfund, der har de hårdeste straffe, som for eksempel USA, er også de mest voldelige samfund. I England har man undersøgt to sammenlignelige grupper af store drenge, der havde begået kriminalitet. Den ene gruppe blev opdaget, den anden ikke. En undersøgelse viste, at den gruppe, hvis kriminalitet aldrig blev opdaget, senere begik mindre kriminalitet end den anden.

Hvis straf var effektivt, burde vi jo se en stigning i kriminalitet blandt 14-årige, da den kriminelle lavalder blev hævet til 15. Men tværtimod er kriminaliteten blandt 14-årige faldet.

Forslagsstillerne vil gerne indføre den engelske model med en ungdomsdomstol. Mig bekendt er ungdomskriminaliteten højere i Storbritannien end her. Faktisk er det vel sådan, at nogle af de tryggeste samfund i verden er de nordiske lande. Og de har alle – som vi – en lavalder på 15 år og ingen planer om ændringer.

De fire partier peger på, at de unge vil få en forsvarer – altså en særlig retssikkerheds­garanti. Men en forsvarer vil sige til barnet: »Det dér forhold holder du bare mund med, for det kan ikke bevises«.

Er det det, et barn, der er kommet ud i kriminalitet, har brug for? Har det ikke brug for at lægge kortene på bordet, forstå hvad det har gjort og forhåbentligt fortryde, så en fornuftig forældre eller pædagog forstår, hvor alvorligt det er og kan hjælpe barnet videre.

12 år gammel. Altså et barn i slutningen af 5. klasse. Mit 11-årige barnebarn har stadig sin bamse med, når hun sover hos os. Er hun virkelig moden nok til at blive fremstillet for en domstol om bare et år?

Mon forslagsstillerne husker deres egne børn i den alder? Har man talt med børnesagkyndige om dette forslag og de eventuelle skadelige virkninger?

Vi lever i en tid, hvor langt de fleste forældre er gået bort fra straf i opdragelsen, fordi vi har erkendt, at det ikke virker. Hvordan kan det være, at straf, der ikke hjælper på vores egne børn, anses for velegnet, når det gælder andres børn?«

Ungdomskriminalitet mangler konsekvenser

Troels Gamst, pædagog, diplom i socialpædagogik og fhv. afdelingsleder på døgninstitution for kriminelle unge

»Straf i sig selv hjælper ikke, men omvendt kan en straf godt være en hjælp. Ved at nedsætte den kriminelle lavalder kan man fastholde den hårde kerne af unge, som ikke ønsker forandring i deres liv.

I et strafferetsligt system er der mulighed for at lægge vægt bag de sanktioner, den unge får. Det er der ikke i det sociale system, da det ikke hverken evner eller skal være både et hjælpende og et straffende organ.

Dette skal effektueres af en ungdomsdomstol, hvor der er specielt uddannede dommere, psykologer og andet socialfagligt personale netop for at sikre, at den unge får den bedst mulige både retslige og efterfølgende­ behandling.

Unge har også behov for at lære, at der er konsekvenser af deres handlinger.

Den sanktion, den unge får i retten, gør, at de unge har samme retssikkerhed, som alle andre borgere i dette land.

Det er ikke rimeligt, at de unge får en sanktion, for eksempel en døgnanbringelse i den anden ende af landet på ubestemt tid, uden at have mulighed for at blive sikret en fair og offentlig rettergang. Sådan er det nu.

Børn og unge skal selvfølgelig ikke afsone sammen med voksne, men på ungdoms­institutioner. Og den pædagogiske inter­vention skal ikke forandres, blot fordi man nu kan idømme unge en sanktion. Men det er et samfundsmæssigt svigt, at man over­lader unge, som ikke evner at passe ordentligt på sig selv, til dem selv. Det skader dem blot.

Man bør udvikle en fleksibel straffe­attest for unge, som kan fremstå ren, i så fald de overholder de vilkår, som er en del af dommen, netop for at det ikke skal forfølge dem unødigt. Og selvfølgelig skal der være en større grad af fleksibilitet netop i kraft af deres alder.

Ved at modsætte sig en nedsættelse af den kriminelle lavalder bør man se på alternativet. Og som det er nu, har vi ingen sanktioner over for dem, der ikke ønsker noget som helst samarbejde med det sociale system. Dem taber vi til kriminaliteten, med mindre vi favner dem i det strafferetslige system og ­sørger for deres fremtidige udvikling.«

Ungdomskriminalitet skal mødes med hjælp og konsekvenser

Anders Samuelsen, partileder (LA)

»Siden Liberal Alliance i sidste uge foreslog, at man opretter en ny, ungdomskriminel lavalder, har det ikke skortet på forargelse og anklager om børnestraf.

Debatten er velkommen, men den har desværre haft et forkert fokus, og den baserer sig på et forkert grundlag. Selvfølgelig vil vi ikke sætte børn i fængsel.

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at det for venstrefløjspolitikere alene skal handle om straf. For i bund og grund skal forslaget netop forhindre, at unge ender som kriminelle, der skader andre og derfor parkeres uden for fællesskabet­.

De fleste unge opfører sig ordentligt, men en hård kerne af unge begår tidligt alvorlig kriminalitet. Det bør mødes med en hjælpende hånd og med konsekvenser, og det sker ikke altid i dag. For eksempel har vi set, hvordan en pigebande ubesværet har begået vold mod andre børn, selv om gernings­pigerne var i døgninstitutioners varetægt­.

Vi ser også, at voksne kriminelle på kynisk vis udnytter den eksisterende, kriminelle lavalder og hiver små brødre ind som lakajer – til stor skade for de unge mennesker.

Det problem bør vi bekæmpe med et system, som har ekspertise i unge mennesker og mulighed for at skride tidlig ind.

Vi ønsker en særlig kriminalforsorg for de 12-17-årige, der bl.a. sikrer, at de unge bliver mødt af børnesagkyndige med forstand på de unges problemer.

Vi vil også tænke anderledes ved at give mulighed for mere individuelle sanktioner så som samfundstjeneste med en opdragende effekt. Man kunne for eksempel sætte graffiti-udøvende unge til selv at vaske deres hærværk af. Og så vil vi give de unge rettigheder, så det modsat i dag skal bevises, at de rent faktisk er skyldige. Men vi vil samtidig stå fast og sige, at lovlydige borgere skal have vished om, at systemet altid er optaget af at håndtere kriminelle gerninger og ikke af, hvad der står på forbryderens dåbsattest.«

Børns hjerner er mere risikovillige

Nicholas Mackintosh, tidligere professor i psykologi på University Of Cambridge, hvor han blandt andet har forsket i den kriminelle lavalder i England.

»Der er rigeligt med psykologisk dokumentation for, at unge er mere impulsive, og at de tager flere alvorlige og farlige risici end voksne, især når de er i selskab med andre unge.

Deres struktur og funktion i hjernen ændres i løbet af deres udvikling. Vores neurovidenskabelige forskning peger på, at det præfrontale cortex (del af frontallapperne i hjernen, red.) når sit voksne niveau senere end andre dele af hjernen; sandsynligvis ikke før 20-årsalderen.

Og da det er det præfrontale cortex, der er stærkest impliceret i beslutningstagning og impulskontrol, har vi nu psykologiske beviser for, at unge ikke nødvendigvis kan vurderes på lige fod med voksne, da deres hjerner stadig udvikler sig.

I England og Wales er den kriminelle lavalder ti år. Det er betydeligt lavere end i de fleste andre europæiske lande. Og det er også lavere end den alder, som anbefales af internationale organisationer.

Men som videnskabsmand kan jeg ikke sige, og det tror jeg heller ikke, at andre videnskabsmænd kan, hvad der er den rigtige aldersgrænse, fordi der ikke er en entydig rigtig alder.

Derfor må det være op til enhver regering at begrunde, hvorfor den accepterer en alder, der er markant lavere end andre sammenlignelige­ lande.

I England er den mest plausible årsag til, at det britiske parlament ikke vil ændre grænsen, nogle meget berygtede tilfælde, hvor børn i alderen omkring 10 år har myrdet andre endnu yngre børn. Det er politisk acceptabelt at foreslå, at disse mordere bliver behandlet som fuldt strafferetsligt ansvarlige for deres handlinger­.«