Vidtrækkende tiltag mod corona: Regeringen vil kunne tvangsisolere personer i karantæne og udskyde operationer

Spredningen af coronavirus får nu statsminister Mette Frederiksen til at anmode Folketinget om allerede torsdag at hastebehandle et lovforslag, der giver myndighederne mulighed for at kunne tvangsisolere danskere, erfarer Berlingske. Samtidig lægges der op til at sætte behandlingsgarantien midlertidigt ud af kraft, så sygehusene kan fokusere entydigt på coronaepidemien.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gør klar til at hastebehandle lovforslag, der giver myndighederne vidtrækkende beføjelser over for danskerne i kampen mod corona. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark synes at være på vej ind i en ny og endnu mere alvorlig fase i håndteringen af den eskalerende coronavirus.

Spredningen af coronavirus får nu statsminister Mette Frederiksen (S) til at bede Folketinget om at hastebehandle lovforslag, der giver myndighederne flere vidtgående redskaber i bestræbelserne på at imødegå en situation, der udvikler sig stadig mere alvorligt.