Viborg

VALGT BORGMESTER: Søren Pape Poulsen (C)

ONSDAG 18-11-2009

10.26: Viborg har været en socialdemokratisk højborg i tyve år, men det blev der lavet om på i går, da Søren Pape Poulsen (K) blev ny borgmester. I sidste øjeblik blev det dog til en lille solstrålehistorie for Socialdemokraterne. Den tidligere OL-guldvinder i håndbold Henriette Mikkelsen blev nemlig valgt ind på det 31. mandat i byrådet, skriver tvmidtvest.dk.


8.55: Venstre blev snydt på målstregen i Viborg, da Søren Pape Poulsen (K) gik sammen med SF Socialdemokraterne og DF for at sikre sig borgmesterkæden. Venstre er med 11 mandater stadig det største parti i Viborg, men de kunne ikke blive enige med de andre partier.

TIRSDAG 17-11-2009

22.50: Uenighed om borgmesterposten i Viborg. Der er tre kandidater, der gør krav på den tomme borgmesterstol, efter den tidligere borgmester er gået på pension. Det skriver jp.dk. Søren Pape Poulsen fra de Konservative, Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne og Ib Bjerregaard fra Venstre mener alle, at borgmesterkæden vil se bedst ud på dem. Søren Pape Poulsen fra de Konservative har dog et forspring, da han har mulighed for at konstituere sig med begge fløje af byrådet.

21.30: Borgmesterkamp i Viborg kunne ikke lokke vælgerne op fra sofaen. I 2005 stemte 71,6 i kommunen - i år er valgprocenten faldet til 67,6, og det selvom Viborg skulle have en ny borgmester, da den tidligere socialdemokratiske borgmester, Johannes Stensgaard, trådte tilbage ved dette valg. Det skriver jp.dk.  

20.05: Landets største valgsted, Tinghallen i Viborg har nu lukket stemmeboksene. Klokken otte gik de to sidste vælgere ind i stemmeboksene, men nu har de afgivet deres stemmer. Per Møller Jensen fortæller til P4, at stemmeprocenten bliver lidt lavere end for fire år siden med cirka 63 procent. Valgresultatet for Tinghallen skulle foreligge klokken 21.30.

16.50: Nye digitale valglister i Tinghallen i Viborg er en succes. Det fortæller valgchef Kai Skou Hansen til P4 Midt & Vest. Med de digitale valglister går vælgerne selv hen til et ledigt valgbord, får scannet deres valgkort ind og udleveret deres stemmesedler.  

Drevet af Disqus

Klik på anméld for at anmelde en upassende kommentar til redaktionen.

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites