Vibeke ville ikke dække arme og ben til på klasseudflugt til den lokale moské og fik fravær: »Jeg blev mundlam«

Under en udflugt med sin HF-klasse til den lokale moské skulle Vibeke Christensen dække sine arme og ben til. Det ville hun ikke, og så fik hun fravær. Det er nu blevet en principsag for den 24-årige studerende, der vil have fraværet slettet.

»Jeg blev fuldstændig mundlam,« siger Vibeke Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Da 24-årig Vibeke Christensen tjekkede sin indbakke om aftenen søndag 4. august, fik hun et chok.

Dagen efter skulle hun starte på andet år af sin HF-uddannelse på Nordvest VUC i Holbæk. I mailen, der var sendt fra en lærer fra skolen, stod der, at årgangens to klasser mandag formiddag skulle på besøg i den lokale moské.

»Derfor vil jeg bede jer om at tænke over, hvad I tager på af tøj. Lad være med at have alt for korte shorts/nederdele på eller trøjer uden ærmer. Også selv om vejret skulle være til det,« skrev en lærer til eleverne i 2. a og 2. b.

»Moskeen er et betydningsfuldt sted for dem, der kommer der, og det skal vi som deres gæster naturligvis respektere,« fremgik det også af mailen, der opfordrede eleverne til at videregive beskeden i en intern Facebook-gruppe.

Besøget i moskeen skulle bruges til en »minisynopsis« med elementer fra religion, historie og samfundsfag, der skulle fungere som forberedelse til en større opgave senere på året. Men beskeden om, at eleverne skulle dække arme og ben, blev for meget for Vibeke Christensen.

»Jeg blev fuldstændig mundlam. Jeg tænkte, at det var ikke sådan noget, vores skole ville gøre. Så blev jeg irriteret, for jeg vil ikke have, at der er nogle, der skal bestemme, hvordan jeg skal gå klædt,« siger Vibeke Christensen.

Hun udeblev derfor fra de to lektioner mellem klokken 12.20 og 14.10, hvor eleverne besøgte den lokale moské. Dels fordi det var næsten 30 grader den dag, »så det ville være ulideligt at gå rundt i lange bukser og en trøje«, dels fordi hun var både »skuffet og irriteret« over sin skole.

»Jeg kan ikke lide at jeg bliver påduttet noget. Jeg vil gerne selv vælge, hvordan jeg skal gå klædt, og hvordan jeg skal være. Det her gik bare imod alt, hvad jeg synes var okay, at jeg skulle indordne mig under.«

Selv erkender Vibeke Christensen, at hun hverken er »fan af« islam eller andre religioner. Det handler for Vibeke Christensen heller ikke om islam.

Hun føler, at skolens krav til hendes påklædning er endnu et eksempel på, at man i Danmark underlægger sig religiøse særkrav – som når svømmehallerne på Nørrebro udelukker mænd fra hallen, eller når der i visse kommuner bliver taget religiøse hensyn til maden i daginstitutionerne. Hun fortæller også, at hun havde handlet på samme måde, hvis det havde handlet om et besøg i en katolsk kirke.

Da Vibeke Christensen efterfølgende opdagede, at hun havde fået fravær for udeblivelsen, voksede irritationen. At skolen siden har givet hende muligheden for at lave en opgave, der kan annullere hendes fravær, ændrer ikke noget.

»Det ville have været fint nok, hvis jeg skulle have lavet det, mens de andre var på tur, men jeg synes ikke, det er fint, de kommer halvanden uge efter og giver mig den opgave.«

»Det skal ikke være obligatorisk«

Ifølge hende var der andre fra parallelklassen, der heller ikke deltog i besøget, men hun ved ikke, hvor mange der var. Hun siger, at hun har fået mange positive tilkendegivelser fra skolekammerater, der har rost hende for at udeblive.

Det er vel temmelig harmløst at tage med. Var du taget med, hvis du havde måttet klæde dig, som du ville?

»Jeg ville nok være taget med, hvis jeg kunne have haft mit almindelige tøj på og kunne have været mig selv. Men jeg ville også gerne have haft besked lidt før, så jeg kunne have forberedt mig, lavet noget research på moskeen, så jeg kunne finde på nogle gode spørgsmål. Men den tid fik vi ikke.«

Du skal jo bare have lange bukser og lange ærmer på. Det er vel ikke jordens undergang. Er det ikke fair nok, at man skal overholde skikke, når man skal besøge et helligt sted?

»Jeg synes ikke, at sådan nogle besøg skal være obligatoriske. Jeg synes, der skal være en mulighed for, at man kan sige, jeg har ikke lyst til at deltage. Så kunne man lave noget andet i stedet – noget lærerigt, som indgår i pensum. Og så vil jeg selvfølgelig gerne have fjernet mit fravær, for det lægger jo procenter oveni, og det trækker jo mit fraværstal op.«

Der bor relativt mange muslimer i Danmark. Giver det ikke meget god mening, at man besøger en moské, så man på den måde kan få et indblik i deres religion?

»Jeg har den overbevisning, at man sagtens kan lære om andres religion uden at besøge deres kirker, moskeer eller templer. Der er et hav af forskellige hjemmesider, hvor man kan læse om det, og jeg mener godt, at man kan få et retvisende billede på de hjemmesider.«

Der går ifølge Vibeke Christensen tre muslimer i hendes klasse, men hun har ikke diskuteret situationen med dem.

Skole bekræfter over for Sjællandske Medier

Over for Sjællandske Medier bekræfter skoleleder på Nordvest VUC Pernille Brøndum forløbet. Hun understreger, at der er mødepligt til ekskursioner, og kalder det »ærgerligt, hvis studerende i stigende grad fravælger ekskursioner, som er en vigtig del af undervisningen«.

»Vi har ikke sådan et stående tilbud til studerende, som vælger ikke at deltage i en undervisning. Men i enkelte tilfælde er en skriftlig opgave en mulighed. Der har før været besøg i moskeen uden problemer. Som organisation kom det bag på os, at det var et problem, og jeg skulle have tid til at tænke over, hvordan vi kom hinanden i møde,« siger Pernille Brøndum til Sjællandske Medier.