»Vi vil ikke være slaver af deres tal«

DF-formand Kristian Thulesen Dahl nægter at være »slave« af trekløverregeringens tal og lægger afstand til dens centrale mål om grundskyld, topskat og reformer.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Uden Dansk Folkepartis støtte er den nye trekløverregerings politiske dreje­bog ikke meget værd – og Kristian Thulesen Dahl har svært ved at se sig selv levere de afgørende mandater til flere af de vigtigste elementer.

Venstre, Liberal Alliance og de Konservative havde alle sat tydelige fingeraftryk på de 86 siders regeringsgrundlag, måtte man forstå på Lars Løkke Rasmussen (V), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K), da de søndag eftermiddag trådte frem side om side på Marienborg for at præsentere det fælles program.

Et »ambitiøst« regeringsgrundlag lød det fra statsministeren, mens Liberal Alliances leder fulgte trop med ordene »substantielt, ambitiøst, positivt og optimistisk«, og han pegede især på målene for vækst og velstand som særligt vigtige. Endelig fremhævede den konservative formand sit partis triumfer i form af et grønt 2030-mål og tryghed for boligejere.

Men lige præcis de politiske sejre har regeringspartierne ingen garanti for at få støtte til fra sit parlamentariske grundlag, for DF-formand Kristian Thulesen Dahl udfordrer den nye regerings ambitioner på fire centrale områder.

DF føler sig på ingen måde forpligtet af regeringens mål om, at Danmark skal være 80 mia. kr. rigere, og at beskæftigelsen ved hjælp af reformer skal øges med 55.000 til 60.000 personer. To hjørnesten i regeringsgrundlaget, som vil være udgangspunktet for »en opdateret plan« for dansk økonomi frem mod 2025, regeringen vil fremlægge til foråret. Målene er noget mere ambitiøse end i Venstre-regeringens 2025-plan, hvor ambitionen var at løfte velstanden med 65 mia. kr. og øge beskæftigelsen med 40.000.

»Jeg tror, at det er en del af et spil mellem de tre partier, hvor de har skullet finde et tal, der var højere end 65. Det blev et mål i sig selv. Det var noget af det, Liberal Alliance skulle kunne pege på som et bevis på, at de nu havde fået et mere ambitiøst regeringsgrundlag. Det er sådan lidt: tænk på et tal,« siger Kristian Thulesen Dahl.

For at nå målene lægger regeringen blandt andet op til en pensionsreform og bebuder, at dem, der kan, skal »blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet«. I den oprindelige 2025-plan var der lagt op til at hæve pensionsalderen med et halvt år fem år tidligere end planlagt, hvilket var helt afgørende for at nå målet om at få flere i beskæftigelse. DF har især talt kraftigt imod en senere tilbagetrækning.

»Vi vil ikke være slaver af deres tal. De kan sagtens sætte nogle tal på et stykke papir, men vi kommer til at se på de konkrete udspil, hvordan de vil virke, og hvordan de vil belaste folk,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Trekløverregeringen blev født af striden om Liberal Alliances ultimative krav om en lettelse af topskatten på fem procentpoint, som Kristian Thulesen Dahl kategorisk har afvist at gå med til med parolen, »det kommer ikke til at ske«. I regeringsgrundlaget er det ultimative krav afløst af en ambition om, at antallet af topskattebetalere skal mindskes »markant«.

Et mål, der kan nås ved at hæve grænsen for, hvornår der betales topskat. Selv om Dansk Folkeparti tidligere har været med til at hæve topskattegrænsen, er Thulesen Dahls holdning »fuldstændig uændret«, efter han har set regeringsgrundlaget:

»Man kender vores holdning til det her. Vi synes, der er mange andre steder, man skal kigge hen, hvis man har et råderum til skattelettelser.«

Regeringen lægger desuden op til at fastfryse grundskylden de kommende år, indtil et nyt system for boligbeskatning er på plads – formentlig i 2021. Dansk Folkeparti vil som udgangspunkt ikke garantere en fastfrysning af grundskylden i fire år.

»Det bliver ikke sådan, at vi bare lige tager fire år på én gang. Der er en del penge i det her, og derfor skal der selvfølgelig sikres en ordentlig social balance, så det i ligeså høj grad kommer dem med de lavere indkomster til gavn,« siger Kristian Thulesen Dahl.

De Konservatives kardinalpunkt i regeringsgrundlaget er en ambition om, at 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Her hæfter DF-formanden sig ved, at regeringen har nedfældet, at det afhænger af, hvor dyrt det bliver. Han kalder det »afgørende« for DF, at prisen for den grønne omstilling er realistisk.

Du udfordrer regeringens mærkesager, men har du ikke som støtteparti et ansvar for, at det borgerlige Danmark nu kan arbejde sammen?

»Det har vi været klar til både før og efter den her regeringsdannelse, og vi kommer til de forhandlinger, vi bliver indbudt til. Så vi tager bestemt ansvaret på vores skuldre,« siger Thulesen Dahl.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, betoner, at DF står frit i forhold til regeringsgrundlaget:

»Vi kommer med vores udspil, og så må vi se, hvem der vil være med til at tage ansvar. Hvis Thulesen Dahl vil dette på nogle strækninger, er det fint. Hvis andre vil på andre strækninger, må vi jo prøve det.«

Ifølge politisk ordfører Mette Abildgaard (K) har indholdet af regeringsgrundlaget kun en reel værdi, hvis det bakkes op af 90 mandater i Folketinget.

»Det er også derfor, vi ikke har lavet regeringsgrundlaget til et ideologisk kampskrift. Der er masser af ambitioner, men vi har også forsøgt at være realistiske i forhold til, hvor vi kan finde flertal,« siger hun og tilføjer, at hun ikke oplever Thulesen Dahls udmelding som fuldstændigt afvisende.

Hos Socialdemokratiet anser finansordfører Benny Engelbrecht situationen for den nye trekløverregering som fuldstændig uforandret i forhold til under V-regeringen.

»Hvis de vil ud og finde brede løsninger, kan de bare ringe. Men det er også klart, at vi ikke har tænkt os at redde dem, hvis deres parlamentariske grundlag ikke vil være med,« siger han.