»Vi ved faktisk ikke, hvorfor der ikke kommer asylansøgere fra Eritrea«

Danmark har de seneste måneder oplevet en markant nedgang af asylansøgere fra Eritrea - også et større dyk end fra andre lande. Vi forstår ikke hvorfor, lyder det fra myndigheder og organisationer.

Flygtninge fra Eritrea fravælger i endnu højere grad Danmark end flygtninge fra andre lande. Myndigheder og organisationer er uforstående. Her er det eritreiske flygtninge, som venter på at blive registreret ved grænsen til Ethiopien. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIKSA NEGERI

De har suget omfattende opmærksomhed til sig, men nu ser de ud til stort set at have opgivet Danmark.

Efter perioder med massivt politisk fokus på asylansøgere fra Eritrea er flygtninge og migranter fra det nordøstafrikanske land stort set holdt op med at ankomme til Danmark.

Sommeren 2014 og sommeren 2015 søgte store grupper af personer fra Eritrea mod Danmark. Så meget, at politikere og de danske udlændingemyndigheder fandt en hel palet af tiltag frem for at bremse tilstrømningen.

I 2014 bad 2.285 personer fra Eritrea om asyl, i 2015 hed det samlede antal 1.738. Indtil nu har blot 69 eritreere søgt asyl i Danmark i hele 2016, viser de seneste opgørelser fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Også fra lande som Syrien, Iran, Irak og Afghanistan ser antallet af asylansøgere ud til at dykke markant sammenlignet med 2015, men opbremsningen slår langt hårdere igennem for Eritrea, viser tallene. Samtlige asylansøgere i Danmark kommer forbi modtagecentret Center Sandholm ved Allerød.

»Vi kan bare konstatere, at der ikke kommer nogen fra Eritrea,« siger Michael Ehrenfels, leder af Center Sandholm.

»Men vi ved simpelthen ikke hvorfor.«

Kun fem ansøgere fra Eritrea i marts

I april og maj blev der registreret 13-15 asylansøgere fra Eritrea pr. måned, i marts bad blot fem eritreere om asyl. Det bringer Eritrea ned på niveau med antallet af asylansøgere fra lande som Ukraine og Algeriet. Syrien og Afghanistan topper listen over de lande, hvorfra der kommer flest anmodninger.

Selv om opbremsningen ikke er helt så tydelig for andre lande, dykker antallet af asylansøgere generelt. I november 2015 søgte mere end 5.000 personer asyl i Danmark. De seneste måneder er tallet faldet til mindre end en tiendedel. Regeringen har kalkuleret med op mod 25.000 asylansøgere i 2016; ifølge de seneste registreringer har omtrent 3.500 bedt om asyl i Danmark i år.

Blandt forklaringerne er aftalen mellem Tyrkiet og EU om muligheden for at tilbagesende flygtninge og migranter fra Grækenland til Tyrkiet. Og ikke mindst pigtråd, tåregas, politi og militær ved landegrænserne i flere centraleuropæiske lande og på Balkan. Den nu mindre attraktive rute over Grækenland har affødt spekulationer om, hvorvidt antallet af flygtninge og migranter fra Libyen til Italien vil stige.

Annoncer og smykker

Asylchef i den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, påpeger, at eritreere typisk er rejst ind i Europa fra Libyen til Italien, hvorfor det undrer hende, at tallet for eritreere er faldet så drastisk. Hun henviser dog til, at de meget omtalte danske flygtningeannoncer i Libanon og den mindst lige så omtalte smykkelov måske har fået asylansøgere til at styre uden om Danmark. Desuden vurderer Eva Singer, at den nye regel om, at der skal gå op til tre år, før en mindre gruppe af asylansøgere kan få familien til Danmark, også har en effekt.

»Men vi ved faktisk ikke, hvorfor der ikke kommer asylansøgere fra Eritrea. Så skulle vi jo have spurgt dem, der ikke kommer til Danmark,« siger Eva Singer.

Også Sverige og Norge oplever betydeligt færre asylansøgere fra Eritrea sammenlignet med i fjor, viser tal fra Utlendingsdirektoratet i Norge og Migrationsverket i Sverige. Til og med april i år har Norge fået 96 asylansøgninger fra eritreere, Sverige 448.

Sagen om asylansøgere fra Eritrea brød for alvor ud i Danmark i efteråret 2014. De danske udlændingemyndigheder satte sagsbehandlingen af asylsager for eritreere i bero og sendte en embedsmandsdelegation til Eritrea. Rejsen mundede ud i Eritrea-rapporten, som myndighederne ville bruge som argument for et regulært asylstop for personer fra Eritrea. Men en artikelserie i Berlingske påviste så mange problemer ved Eritrea-rapporten, at udlændingemyndighederne (igen) ændrede kurs, så eritreere som udgangspunkt får ophold i Danmark.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Udlændingestyrelsens vicedirektør Morten Bo Lauersen skriver til Berlingske, at myndigheden »ikke har noget grundlag for at vurdere, hvorfor indrejsetallet for enkelte nationaliteter går op og ned.«

Sara har eritreisk baggrund og arbejder som frivillig kontaktperson for mange eritreere i Danmark. Hun har bedt om ikke at få offentliggjort sit efternavn af hensyn til sit arbejde og understreger, at hun især baserer sine vurderinger på, hvad hun får at vide af andre eritreere i Danmark.

»Den tidligere sag om Eritrea gav Danmark et ry for, at man skulle holde sig væk fra dette land. Mig bekendt var det også det eneste land, der satte asylbehandlingen på standby. Det er mit klare indtryk, at det spiller en rolle for, hvorfor mange fra Eritrea undgår Danmark. Men de lange udsigter til familiesammenføring for nogle grupper spiller også en rolle,« siger hun.

Både i 2014 og 2015 eskalerede tilstrømningen af eritreere pludseligt i forårsmånederne, og Sara fremhæver, at vi endnu ikke kan vide, om tilstrømningen til Danmark vil forblive lav gennem 2016:

»Rigtig mange sidder fast i Libyen. Rygterne siger, at dette ikke er slutningen.«